Læse, skrive og tale om naturvidenskabelige emner

Dato 10/04-2013

Forfattere Stein Dankert Kolstø og Stine Honoré

Fokus på grundlæggende færdigheder inden for naturfag kan tjene som en hjælp til at gøre naturfaget mere relevant for elevernes hverdag og i deres rolle som samfundsborger. På den måde kan det øge muligheden for, at de naturvidenskabelige fag bliver alment dannende.

Artiklen er publiceret af det norske ‘Nasjonalt senter for naturfag i opplæringen’ og bragt i 2006 på: www.naturfag.noOversat fra norsk af Stine Honoré.

GRUNDLÆGGENDE FÆRDIGHEDER I NATURFAG

De grundlæggende færdigheder i naturfag indebærer, at eleverne skal mestre læsning, skrivning og diskussion af naturfaglige emner, samt bruge matematik og digitale værktøjer, hvor de indgår i en faglig sammenhæng.

Fokus på grundlæggende færdigheder inden for naturfagene kan tjene som en hjælp til at gøre fagene mere relevante for elevernes hverdag og i deres rolle som samfundsborgere. På den måde kan det øge muligheden for, at de naturvidenskabelige fag bliver alment dannende.

Elever møder tekster med naturfagligt indhold i fx aviser, magasiner og på internettet. Det sker i form af rapporter om nye opdagelser og resultater fra nye undersøgelser, forklaringer i faktabokse og i artikler og kronikker.

Blandt andet ser vi en tendens til, at mange søger efter information om sundhed på nettet. Her kan man finde alt fra forklaringer (Hvad er Vitamin A?), debatindlæg vedrørende helsekontroverser og forskningsartikler. I skolen og i fritiden kan eleverne møde information om sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af kemikalier, stråling, og tilsætningsstoffer. Oplysninger, som vi ønsker eleverne skal kunne læse med forståelse.

Men derudover ønsker vi, at eleverne skal kunne bearbejde informationer gennem at tale om det med venner, vurdere relevansen for deres egen situation, forholde sig åben og kritisk til den og vurdere behovet for uddybende information. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at borgerne kan deltage med deres egne synspunkter og vurderinger i forskellige sammenhænge.

NATURVIDENSKABELIGE GENRER

Naturfag som almendannende fag bør bidrage til at øge elevernes evne til at deltage, hvor der indgår naturvidenskabelig viden. Det forudsætter kendskab til naturvidenskab og en forståelse af, hvordan en forklaring og et debatindlæg adskiller sig fra for eksempel en forskningsartikel.

Det indebærer også viden om kommunikationsformerne, altså de genrer, der bruges, når naturvidenskaben formidles. Eksempler på skriftlige formidlingsformer er forklaringer, rapporter og undersøgelser.

Forklaringer møder eleverne i lærebøgerne, men også når de læser en artikel hvor en forsker forklarer, hvad en CO2-opsamling indebærer, eller når de finder en artikel om, hvad antioxidanter er.

En forskningsrapport er en artikel, der argumenterer for en bestemt påstand på grundlag af en gennemført undersøgelse. Sådanne kan elever finde på internettet. Forskningsartikler om usædvanlige opdagelser eller opdagelser med relevans for igangværende debatter møder eleverne, når de læser aviser og magasiner.

Undersøgelser, for eksempel miljøundersøgelser, indeholder diskussioner om et emne, hvor forskellige påstande, resultater eller konsekvenser beskrives og vurderes i forhold til hinanden.

Disse tre skriftlige genrer har deres paralleller i mundtlige genrer. Et eksempel er eksperthøringer, hvor en person efterspørger oplysninger fra en ekspert. Et andet er kritisk diskussion, hvor formålet er kritisk at vurdere gyldigheden af en påstand.

En tredje er videnskabelige undersøgelser, hvor man identificerer påstande eller fakta, med det formål at drage konklusion i en sag.

HVORFOR VÆGTE NATURVIDENSKABELIGE GENRER?

Kendskab til genrer inden for naturvidenskab er vigtig af flere grunde.

For det første indebærer et sådant kendskab, at eleverne er bekendt med naturvidenskaben som argumentationsfællesskab. Både forsknings-rapporter og undersøgelser er støttet af argumenter. Skriftlige og mundtlige forklaringer, de sandsynligvis mest almindelige genrer i naturfag, er imidlertid mere beskrivende. Tydeligere inddragelse af genrer som fx rapporter, undersøgelser og kritisk vurdering kan mindske afstanden mellem den naturvidenskab, eleven vil møde i arbejde og fritid, og den naturvidenskab, skolens naturfag søger at dygtiggøre dem i.

For det andet ønsker vi, at eleverne skal kunne tænke kritisk i forhold til de påstande de møder. Uden kendskab til forskellige genrer kan en kritisk holdning let skyde over mål. I forhold til en forklaring er det rimeligt at spørge, om der er enighed mellem forskere i denne forklaring. I forbindelse med en forskningsrapport kan eleverne vurdere om konklusionen er godt nok understøttet af data, og om fortolkningen af disse er holdbare. Derimod er det ikke rimeligt at kritisere en forskningsartikel for ensidighed eller manglende balance, da formålet netop er at præsentere og underbygge en enkelt påstand. En undersøgelse derimod skal indeholde forskellige teorier, resultater og vurderinger. Da bliver en kritik af eventuel ensidighed vigtig.

For det tredje ønsker vi, at eleverne skal kunne deltage i samtaler og diskussioner, og da vil en grundlæggende viden om genrer, og en træning i disse, kunne gøre eleverne fortrolige. Et mål for naturfagsundervisningen bør derfor være, at eleverne får en vis viden og erfaring med forskellige naturvidenskabelige genrer.

Målet bør være at eleverne for eksempel selv skal læse forskningsrapporter, deltage aktivt i en samtale eller diskussion med kammeraterne i stedet for bare at lytte, selv læse en rapport i en sag, de er interesserede i. I stedet for blot at forholde sig til andres genfortælling.

DELTAGELSE SOM ET MÅL FOR UNDERVISNINGEN

Hvis eleverne skal kunne deltage i debatter og diskussioner om naturvidenskabelige emner har de brug for erfaringer med disse. Forskning viser, at det at overføre generel viden, lært i skolesammenhæng, til nye sammenhænge, er meget krævende. Mange mestrer dette dårligt.

En vigtig lærdom fra denne forskning er derfor, at vi skal træne eleverne til det, vi gerne vil have dem til at være gode til. Hvis vi ønsker, at de skal være gode til at læse om forskning eller til at deltage i diskussioner om påstandes pålidelighed, skal vi træne dem i dette gennem forskellige arbejds- og opgaveformer.

Det er ikke kompetencer som kommer af sig selv, når man har forstået det faglige stof, selvom det at forstå det faglige stof naturligvis er en forudsætning for at kunne deltage i sådanne diskussioner.

Dette forhold er også afspejlet i de nye læseplaner gennem fokus på kompetencer (de norske læseplaner, red.). Lærebøgerne bruger hovedsageligt forklaringsgenren, og i forbindelse med det praktiske arbejde skriver eleverne ofte logbøger. Hertil kommer, at eleverne ofte bliver udfordret til at formulere forklaringer på mundtlige og skriftlige spørgsmål. Men udvalget af genrer er ofte smalt, og både lærebøger og logbøger har et så tydeligt skolepræg, at det kan diskuteres hvorvidt de repræsenterer eksempler på god praksis til situationer uden for skolen.

Elevernes tekster vil jeg for eksempel ofte vurdere til at være en blanding af logskrivning (interne notater skrevet til et forskningsprojekt), forskning og en læringsproces-log (“Hvad lærte du af forsøget?”).

En typisk forskningsrapport har derimod til formål at argumentere for en påstand understøttet af den indsamlede data, hvilket sjældent er et klart fokus og læringsmålet, når der skal skrives logbøger.

Genrer er ikke statiske størrelser med strengt definerede krav til form og indhold. Genrer ændres over tid gennem brug, og kan justeres og tilpasses efter formålet.

Der er visse træk, der er typiske for de forskellige genrer, netop fordi de anvendes til forskellige formål. Desuden indebærer anvendelsen af et fags genrer realisering af grundlæggende færdigheder på fagets egne præmisser.

UNDERVISNING I NATURVIDENSKABELIGE GENRER

Hvordan kan vi uddanne og træne eleverne til deltagelse gennem læsning, skrivning og samtale i naturvidenskabelige genrer? En mulighed er at give eleverne mulighed for at møde forskellige genrer ved at bruge autentiske tekster i klasseværelset.

Med autentiske tekster tænker jeg på tekster med naturvidenskabeligt indhold, der ikke er skrevet specielt til brug i skolerne. Med andre ord: Tekster, der ser i medierne, på internettet, på arbejdspladser, regeringen og forskningsinstitutioner.

En af udfordringerne er selvsagt at finde tekster, der har et fagligt niveau, der passer til eleverne. Det behøver ikke at være tekster, eleverne skal læse ud over lærebøgerne. Vi kan finde tekster, hvor eleverne skal bearbejde lærestoffet (pensummet) netop gennem arbejdet med autentiske tekster. I et projekt, knyttet til Rå skole uden for Bergen, arbejder vi fx sammen med Statoil, for at få erfaring med at bearbejde autentiske tekster.

Den nye læreplan siger, at eleverne skal undersøge og skrive rapporter. Eleverne kan skrive rapporter efter den eksisterende naturvidenskabelige forskning. Desuden kan eleverne læse hinandens rapporter og arrangere diskussioner, hvor de kritisk vurderer hinandens konklusioner og metoder.

På den måde kan de blive fortrolige med genren kritisk diskussion og lære om naturvidenskab som argumentationsfællesskab. Rapporter kan stilles til rådighed for andre elever (for dem, der skal evalueres kritisk af andre) for eksempel på skolens studiestøttesystem, hjemmeside eller i en skoleavis på avis.skolenettet.no.

Her kan rapporterne vurderes af andre, og eleverne får et konkret grundlag for at diskutere betydningen af publicering inden for de naturvidenskabelige fag.

Eleverne kan også skrive udredninger i aktuelle socio-videnskabelige spørgsmål. Gennem sådanne publiceringer får eleverne mulighed for at bruge denne genre naturligt i forhold til potentielle læsere. Brug af digitale værktøjer som hyperlinks og multimodalitet og matematik kan bruges i teksten, hvor det er relevant.

Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at lade autentiske tekster være udgangspunktet for al naturfagsundervisning. Set i lyset af naturfagenes almendannende formål, og kompetencemålene i de nye læreplaner, bør det være relevant at prioritere elevernes mestring af forskellige naturvidenskabelige genrer.

I mødet med et omfangsrigt pensum, kan det være vigtigt at se på muligheden for, at eleverne lærer naturvidenskabelig teori ved at arbejde i forskellige genrer. Tænk ikke, at eleverne først skal forstå teorien, og så derefter træne i at anvende den i forskellige skriftlige og mundtlige genrer.

De nye læreplaner lægger op til at arbejde med lokal relevans og aktualitet. Dette indebærer en mulighed for at anvende autentiske tekster og få eleverne til at skrive og samtale i forhold til disse spørgsmål og tekster.

Vægt på grundlæggende færdigheder gennem naturvidenskabelige genrer kan bidrage til at nå det højt værdsatte mål om at gøre naturfagene meningsfulde og relevante.