Læringsaktiviteter og de fysiske rum – Blivklog

Læringsaktiviteter og de fysiske rum

Dato 07/04-2011

Forfatter Winie Ricken

Mange folkeskoler er gennem de sidste 10 år blevet om- eller nybygget og mange skolerenoveringer er på vej. Men det kan gøres på mange måder. Skolens organisering, udformning og pædagogiske brug af forskellige skoleindretninger har betydning for læringsmiljøet. Winie Ricken præsenterer sit forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik og Sundhed (APOS).

Den danske folkeskole tilbyder forskellige setups af pædagogiske og fysiske rammer, og ikke mindst samspil mellem disse, f.eks. mellem fælles samling/klasseundervisning og individuelt fordybelsesarbejde.

Som forskerstuderende på forskningsprojektet Arkitektur, pædagogik og sundhed (APOS) har jeg undersøgt hvordan forskellig organisering, udformning og pædagogisk brug af forskellige skoleindretninger har betydning for elevernes handlemuligheder.

Konklusionen på undersøgelsen var, at der er mange udfordringer forbundet med at optimere samspil mellem læringsaktiviteter, indretning og brug af rum. Det gælder bl.a. begrænsninger på grund af:

  • En ufleksibel skemalægning af rum og aktivitet
  • Utydelige mål og mangel på en fælles kultur for brug af skolens forskellige rum

At arbejde med at skabe og tilpasse handlemuligheder fordrer en organisering, der gør det både pædagogisk og fysisk muligt løbende at afstemme disse. Det kræver en både fysisk og “pædagogisk” fleksibilitet og en situationsbestemt og bevidst udnyttelse. Fysisk at det er muligt at inddrage “plads nok” og tilpasse rum og indretninger til en læringssituation, der skifter mellem flere læringsaktiviteter. Pædagogisk i form af at tænke i flere mulige strategier for at nå et bestemt læringsmål.

En øget sammentænkning mellem rum og læringsaktivitet kræver, at ny viden om samspil på reflekteret vis inddrages til at sætte forskellige krav til det fysiske rum og brugen af det. Det kræver, at der på den enkelte skole skabes en samarbejdende “mulighedskultur” med et fælles overordnet mål om og fokus på den enkelte elevs læring og handlemuligheder. En kultur, hvor uoverensstemmelser ikke forringer udnyttelse og brug af rum på grund af utydelige og uklare mål, rigid regelstyring, indretning og forvaltning.

Læringspræmisserne for den enkelte elev er forskellige og under påvirkning af samspillet mellem læringsaktiviteterne, indretningen og brugen af rummet.

AT BLIVE UNDERVIST OG SAMTIDIG LÆRE NOGET

Mange folkeskoler er gennem de sidste 10 år blevet om- eller nybygget. Nye læringsmiljøer er blevet etableret med udgangspunkt i at understøtte undervisningsdifferentiering og mulighed for at opnå en større fleksibilitet og mangfoldighed i brugen af de fysiske rammer.

At blive undervist er ikke længere ensbetydende med at man “lærer noget” i en moderne forståelse af læring som individuelle processer. Læringspræmisserne for den enkelte elev er forskellige og under påvirkning af samspillet mellem læringsaktiviteterne, indretningen og brugen af rummet. Et samspil der bl.a. betyder, at eleverne gives mulighed for at arbejde på flere måder i forskellige indretninger.

Når eleverne gives handlemuligheder under forskellige læringsaktiviteter og vejledning giver det større mulighed for at skabe de rette individuelle betingelser for læring i fysiske rum.

UNDERSØGELSE AF LÆRINGSMILJØET PÅ FIRE SKOLER

To indskolings- og to mellemtrinsmiljøer, på fire forskellige ny- og ombyggede folkeskoler i Danmark, er blevet undersøgt og sammenlignet. De fire skoler var:

  • Bredagerskolen
  • Ordrup Skole
  • Lundskolen
  • Utterslev Skole

Forskellige læringssituationer blev studeret som skift mellem tre definerede typer af læringsaktiviteter: 1) samling, 2) fordybelse og 3) forhandling.

Samling defineres som en tryghedsskabende pædagogisk fællesundervisning, f.eks. traditionel klasseundervisning – klassen er samlet og opmærksomheden rettet mod underviseren. Elevernes handlemuligheder er begrænsede og underlagt læreren som forvalter.

Fordybelse defineredes som individuelle studier, hvor eleverne arbejder selvstændigt alene eller i mindre grupper, ofte med en høj grad af medbestemmelse og handlemuligheder.

Forhandling repræsenterede en form for “mellemrum” mellem læringsaktiviteterne.

AT SKABE OVERENSSTEMMELSE I SAMSPILLET

Forskningsprojektet viser forskellige udfordringer i samspillet mellem de tre overordnede parametre:

  • skolens organisering
  • de fysiske rum
  • den pædagogiske praksis

Det er udfordringer, der viser sig på mange måder og niveauer og griber ind i hinanden i et komplekst samspil, der har indflydelse på sammenhængen mellem læringsmiljøet og elevernes handlemuligheder. F.eks. viste en af de undersøgte skoler, at de overordnede pædagogiske mål og indretningen af differentierede fællesrum umiddelbart gav eleverne gode handlemuligheder, men ikke blev fuldt udnyttet på grund af en manglende fælles praktisering og forvaltning af de fælles rum og indretninger.

Med skolens organisering menes her de overordnede pædagogiske mål, struktur og planlægning. De fysiske rum indbefatter bygninger, rum, indretninger og inventar, mens den pædagogiske praksis omfatter de pædagogiske strategier og tilrettelæggelse af praksis.

Hvis skolens organisering, de fysiske rum og den pædagogiske praksis understøtter de samme overordnede mål for læringsmiljøet, understøtter de i symbolsk forstand hinanden. Derved spiller de maksimalt sammen om at skabe de bedste vilkår for et godt læringsmiljø.

Hvis der derimod er uoverensstemmelse mellem de tre parametre, er læringsmiljøet i en form for ubalance med et indskrænket og/ eller mere uklart ”handlerum” for elever og lærere.

En overensstemmelse i mellem parametrene forudsætter at det skolen gerne vil også er det den rent faktisk gør.