Læremidler i danskfaget

Dato 20/12-2017

Forfattere Bettina Buch, Jesper Bremholm og Simon Skov Fougt

Denne artikel præsenterer en syntese af et omfattende forskningsprojekt om læremidler i danskfaget gennemført i perioden 2015-2017. Undersøgelsen viser samlet, at danskfaget set gennem dets læremidler er præget af en forsimplet og løsrevet nedsivning fra videnskabsfagene. Der mangler meningsfulde kontekster, elevernes livsverden er nedprioriteret, og der er tale om et snævert litteraturvalg. Det multimodale og det kildekritiske spiller en meget lille rolle. I artiklen diskuterer vi: Hvem har ansvaret, og hvem bør gøre noget ved det? Endelig viser vi, hvordan Fælles Mål efterspørger et andet danskfag, end det, læremidlerne viser.

I perioden 2015-2017 gennemførte den danskdidaktiske forskningsgruppe på DPU, Aarhus Universitet, et såkaldt mixed methods-studie af anvendte læremidler i dansk – Læremidlernes danskfag (Bremholm, Bundsgaard, Fougt & Skyggebjerg, 2017). Studiet bestod af en kvantitativ undersøgelse af hvilke læremidler, der anvendes i dansk i den danske grundskole samt otte kvalitative dybdeanalyser af et udvalg af de mest anvendte læremidler fordelt på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

Hensigten med undersøgelsen er at tegne et øjebliksbillede af læremidlernes danskfag, af danskfaget, som det ser ud set gennem dets mest anvendte læremidler – ikke af danskundervisning i praksis.

Undersøgelsen er altså en undersøgelse af anvendte læremidlers indhold og didaktiske tilgange – ikke af den danskundervisning, som finder sted på skolerne. Det er en vigtig præmis for den videre læsning. Vi præsenterer, hvad de anvendte læremidlerne lægger op til – ikke hvad dansklærerne gør. Hensigten med undersøgelsen er at tegne et øjebliksbillede af læremidlernes danskfag, af danskfaget, som det ser ud set gennem dets mest anvendte læremidler – ikke af danskundervisning i praksis. Man ved imidlertid, at læremidler er en af de faktorer, der influerer stærkest på læreres planlægning og gennemførsel af undervisningen. På den måde præsenterer undersøgelsen en baggrund for, at lærere, ledere, forlag, forskere og forvaltningsfolk kan diskutere, hvad der skal til for, at danskfaget lever op til Fælles Mål og folkeskolens formål.

Denne undersøgelse er den første af sin art i Danmark. Der har været gennemført mindre systematiske undersøgelser af mange forskellige læremidler inden for afgrænsede områder af danskfaget, fx læsning (Jansen 1969), skriveundervisning (Christiansen 1985) eller litteraturundervisning (Oksbjerg 2013) – blandt mange andre (jf. (Bremholm, Bundsgaard, Fougt & Skyggebjerg, 2017).

Fokus er udelukkende på didaktiske læremidler, det vil sige læremidler, som er frembragt med henblik på undervisning, og hvor der dermed er indlejret en didaktik, dvs. anvisninger på, hvordan der kan arbejdes med stoffet. Undersøgelsen forholder sig ikke til semantiske læremidler som fx nyhedsartikler, eller funktionelle læremidler som fx Word (læs mere om de tre typer læremidler i Hansen, 2010).

Den kvantitative undersøgelse afdækker, hvilke læremidler, der anvendes – og hvor meget (Bundsgaard, Buch & Fougt, 2017ab). Den kvalitative undersøgelse fokuserer udelukkende på de mest anvendte læremidler i danskfaget. Der findes mange andre læremidler end dem, den kvalitative undersøgelse behandler – men de anvendes ikke i særlig høj grad.

I denne artikel præsenterer vi syntesen af det samlede projekt, det vil sige af både den kvantitative og de kvalitative undersøgelser. Eftersom den kvantitative undersøgelse er præsenteret uddybende i en anden artikel (Hvad siger læremidlerne om danskfaget? Buch & Fougt, 2017), præsenterer denne indledningsvist konklusionerne fra de kvalitative undersøgelser og samler herefter op på undersøgelsen som helhed.

DE KVALITATIVE ANALYSER

Jesper Bremholm (2017) analyserer det suverænt mest udbredte læremiddel i skolen i 10’erne overhovedet, Den første læsning, som 21 procent af alle dansklærere (indskoling, mellemtrin og udskoling) ifølge undersøgelsen anvender. Eftersom Den første læsning antageligvis overvejende anvendes i indskolingen, kan vi formode, at over 60 procent af dansklærerne i indskolingen anvender Den første læsning.De kvalitative undersøgelser har kun det til fælles, at de analyserer udvalgte af de mest anvendte læremidler. Udover dette er der stor variation i analysetilgang og fokus. Med andre ord er de kvalitative analyser på ingen måde ens. De interesserer sig for forskellige dele af danskfaget, og de anvender vidt forskellige analysemetoder og -optikker.

Analysen tager udgangspunkt i, at megen nyere forskning i begynderlæsning understøtter en såkaldt balanceret tilgang til læseundervisning.

Analysen tager udgangspunkt i, at megen nyere forskning i begynderlæsning understøtter en såkaldt balanceret tilgang til læseundervisning. Det vil sige en tilgang som både vægter den tekniske side af læsning (bl.a. afkodning), og den side, der vedrører brugen af skriftsproget (både læsning og skrivning) i meningsfulde sammenhænge. Konklusionen er, at Den Første læsning i meget høj grad dækker den tekniske del af læseundervisningen, mens den er utilstrækkelig hvad angår den meningsorienterede del.

Anna Karlskov Skyggebjergs analyse (2017) adskiller sig fra de øvrige, idet hun i et historisk perspektiv præsenterer udvalgte dele af seks læremidler til fjerde klasse gennem de sidste 40 års litteraturundervisning, og hvor de valgte læremidler alle er udkommet i nær forbindelse med et nyt styredokument (faghæfte). Kun det seneste læremiddel, Fandango 4, optræder på listen over de mest anvendte læremidler på mellemtrinnet. Skyggebjerg konkluderer, at den didaktiske bearbejdning over tid er væsentligt mere omfattende – og væsentligt mere fokuseret på det litterære, hvorved tekstudvalget i stigende grad er orienteret mod det kunstneriske – på bekostning af tekster, der tager udgangspunkt i elevernes livsverden.

Kristine Kabel (2017) analyserer tre læremidler til grammatik- og staveundervisning til mellemtrinnet: Stav 5, Stavevejen og Grammatip. Kabel viser, hvordan alle tre materialer bygger på en formel tilgang til sproget, hvor den grammatiske viden og et fokus på sproglig korrekthed foregår løsrevet fra en sproglig og kommunikativ kontekst. Hun diskuterer læremidlerne i forhold til international forskning og konkluderer, at selvom billedet ikke er entydigt, er der brug for at gentænke grammatik- og staveundervisningen fra at være præskriptiv – det vil sige have som mål at støtte elevers sproglige korrekthed – til at være beskrivende og have elevernes egne tekster som omdrejningspunkt, for på den måde at skabe et læringsudbytte hos eleverne.

Ulf Dalvad Berthelsen og Morten Tannert (2017) behandler integration af it i danskfaget med fire udvalgte forløb fra Clio Onlines Danskfaget til mellemtrinnet, som alle har fokus på it. Det undersøges, hvordan og i hvilken udstrækning Undervisningsministeriets vejledning til det tværgående tema ”It og medier” med de fire elevpositioner (Undervisningsministeriet, 2014)) realiseres: Eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. Konklusionen er, at læremidlet i lille grad integrerer it, hvorved tre centrale spørgsmål afdækkes: Hvad skal integreres? Hvad er formålet med integrationen? Og hvad er succeskriterierne for vellykket integration?

Hendes spørgsmål bliver derfor rettet mod, hvordan læremidlet påvirker elevers identifikationsmuligheder, og tillige åbner hun op for spørgsmålet om, hvad slags danskfag vi ønsker i et flerkulturelt, mangesproget samfund som det danske.

Bergþóra Kristjánsdóttir (2017) diskuterer, hvordan læremidlet Fandango 7 tilgodeser den sproglige og kulturelle mangfoldighed, der faktuelt er repræsenteret i grundskolens almenundervisning. Hun har blandt andet ved hjælp af begrebet ”erindringssteder” analyseret, hvornår fortællinger i Fandango 7 dels foregår uden for de nationale grænser, dels er repræsenteret ved ikke-etniske danskere inden for de nationale grænser. Hendes analyser viser, at ikke-etniske danskere inden for de nationale grænser og fortællinger uden for de nationale grænser er forbundet med krig, konflikter og katestrofer. Hendes spørgsmål bliver derfor rettet mod, hvordan læremidlet påvirker elevers identifikationsmuligheder, og tillige åbner hun op for spørgsmålet om, hvad slags danskfag vi ønsker i et flerkulturelt, mangesproget samfund som det danske.

Helle Rørbech (2017) undersøger, hvordan eleverne møder digteren Søren Ulrich Thomsen i Fandango 9 og Vild med dansk 9. Rørbechs analyse fokuserer på, hvordan elevernes oplevelse og forståelse af teksten understøttes i forhold til analyse, fortolkning og personlig stillingtagen. Det vil sige, hvordan elevernes verden møder den omkringliggende. Undersøgelsen konkluderer, at de to læremidler kun i ringe grad giver plads til elevernes egen stemme.

Analyserne af læremidlerne viser, at de to læremidler minder om hinanden i deres tilgange, til trods for at det ene er overvejende bogbaseret, og det andet er digitalt

Dorthe Carlsen (2017) fokuserer på det digitale danskfag ud fra dansk.gyldendal.dk til udskolingen og bogsystemet Vild med dansk 9. Der peges på, at it i danskfaget er meget mere end kommunikationskritisk kompetence og net-etikette, fordi vi i mediebilledet møder langt flere og mere komplekse multimodale tekster. Analyserne af læremidlerne viser, at de to læremidler minder om hinanden i deres tilgange, til trods for at det ene er overvejende bogbaseret, og det andet er digitalt: Begge materialer gør kun i mindre grad it til genstand for undervisningen, ligesom begge materialer kun i mindre grad involverer elevernes erfaringer med it og multimodale tekster.

Christina Matthiesen (2017) belyser sagprosaens placering i det mest anvendte læremiddel i udskolingen: dansk.gyldendal.dk. Analysen viser, at sagprosa fylder en ganske lille del (otte procent af det samlede antal eksempeltekster), og at hovedparten af eksempelteksterne er skrevet af journalister og skønlitterære forfattere. Eksempelteksterne anvendes i begrænset omfang som modeltekster og hovedsagligt uden at tage højde for tekstens og genrens betydning for og i samfundet. Kapitlet inddrager som forbillede Norges sagprosasatsning i skolen fra 2009, hvor man lancerede en sagprosakanon bestående af 45 tekster.

LÆREMIDLERNES DANSKFAG

De kvalitative nedslag i de forskellige mest anvendte læremidler befæster og styrker den kvantitative analyse. Læremidlernes danskfag er kendetegnet ved færdighedstræning og analyse som dominerende, mens fortolkning, kommunikation og kritisk tænkning er nedtonet.

Med andre ord tegner undersøgelsen et billede af læremidlernes danskfag, hvor faglighed er reduceret til kendskab til fremgangsmåder, analyser og begreber.

Læremidlerne til litteraturundervisning er grundlæggende kendetegnet ved et fokus på tekstanalytiske begreber, på samme måde som sagprosa, medie- og kommunikationsundervisningen er det. Sproglæren er færdigheds- og korrekthedsorienteret og kontekstløs. Med andre ord tegner undersøgelsen et billede af læremidlernes danskfag, hvor faglighed er reduceret til kendskab til fremgangsmåder, analyser og begreber. Denne karakteristik står langt fra, hvad forskning anbefaler:

Empirisk forskning i, hvordan mennesker lærer (Sawyer 2006), viser, at denne overvejende repetitive opgaveløsning og formidling ikke er særlig udbytterig for eleverne. Det er ikke det vigtige, eleverne lærer, og det er kedeligt. Eleverne har brug for en praksis, hvor de oplever, at det, de lærer, er meningsfuldt og anvendeligt – de skal forstå hvorfor de lærer det. Her vil et større fokus på proces med forløb opdelt i tydelige faser, hvor eleverne samarbejder og understøttes i at samarbejde, og hvor eleverne anvender det faglige være et godt bud på tidssvarende læremidler.

Danskfaget set gennem dets anvendte læremidler er præget af en forsimplet og løsrevet nedsivning fra videnskabsfagene, hvor meningsfulde kontekster mangler, og hvor elevernes livsverden holdes ude – hvilket fx ville være helt oplagt at inddrage i forhold til elevernes veludviklede brug af sociale medier. Der iagttages et snævert, nationalt fokuseret tekstudvalg.

Denne kanonisering er både eksplicit gennem dansk litteraturs kanon, men også  implicit ved, at der er lille variation mellem de forskellige læremidlers tekstvalg: Det er overvejende de samme tekster, der arbejdes med. Endvidere ser vi, at en række faglige fokusområder, som ellers betones i Fælles Mål som mundtlighed, kritisk stillingtagen, medier, kommunikation, sagprosa og nabosprog, er nedprioriteret. Det er også kendetegnende, at skriftsproget dominerer frem for et mere tidssvarende multimodalt fokus. På den måde tegner Læremidlernes danskfag et billede af en pseudovidenskabeliggørelse af danskfaget. Dannelsen og det kompetenceorienterede er svært at få øje på.

Der er altså tale om et påfaldende misforhold mellem forskning og hvad lærerne efterspørger eller stiller sig tilfredse med.

Samtidig viser den kvantitative undersøgelse, at lærerne oplever at have stor indflydelse på valg af læremidler, og de udtrykker tilfredshed med dem. Der er altså tale om et påfaldende misforhold mellem forskning og hvad lærerne efterspørger eller stiller sig tilfredse med.

HVEM SKAL HANDLE?

Herefter spørger undersøgelsen: Hvem skal gøre noget ved det? Det er næppe noget let problem at løse, fordi mange faktorer spiller ind. Det udfoldes her.

Det danske læremiddelmarked er domineret af frie, uafhængige kommercielle aktører – forlag – som selvfølgelig skal forholde sig til bundlinjer: De skal producere det, der sælger, for de har et kommercielt ansvar over for deres aktionærer og bestyrelser. Forlagene producerer også læremidler, som lever op til et mere tidssvarende danskfag, med kontekstualiserede forløb osv. Men de sælger tilsyneladende ikke.

Over 40 procent oplever i høj eller i meget høj grad at have stor indflydelse på, hvilke læremidler de anvender, og næsten 60 procent oplever, at de i mindre grad eller slet ikke må bruge læremidler, de ikke selv har valgt.

Det er oplagt også at kigge på lærerne. I den kvantitative undersøgelse (Bundsgaard, Buch & Fougt, 2017) giver lærerne udtryk for, at de oplever stor indflydelse på valg af læremidler. Over 40 procent oplever i høj eller i meget høj grad at have stor indflydelse på, hvilke læremidler de anvender, og næsten 60 procent oplever, at de i mindre grad eller slet ikke må bruge læremidler, de ikke selv har valgt. Tilsvarende oplever ca. halvdelen af lærerne, individuelt eller gennem fagudvalgene, at have stor indflydelse på, hvilke læremidler der indkøbes. Det kan derfor blandt andet være nødvendigt at diskutere lærernes – og kommunernes – kriterier for valg og indkøb af læremidler.

Læreruddannelserne har også et ansvar. Med den nugældende lov (LU13) er danskfaget delt op i fire moduler, som fokuserer på tekst og sprog, og hvor kontekstualiseringen er mindre tydelig. De fire moduler fokuserer alle faginternt og støtter på den måde op om den traditionelle tilgang til undervisning. Lærerne kan opfattes som produkter af en traditionel og faglig snæver uddannelse.

Skolen som kulturinstitution er antagelig også en væsentlig faktor. Lektor Rasmus Fink Lorentzen har påvist (2017), at en stor del af årsagen til, at undervisning i skolen er så svær at ændre, ikke kun hænger sammen med lærernes kompetencer. Det hænger i høj grad også sammen med kulturen på den enkelte skole og i skolen som helhed, herunder opfattelsen af hvad faglig undervisning er. Normer og rammer på skolerne spiller ind, og her er lærerne også påvirket af det politiske krav om mere faglighed, hvor faglighed ofte forstås meget snævert.

Politikerne har forsøgt at påvirke læremiddelmarkedet med forskellige tilskudsordninger, senest den såkaldte 500 millioners kroners pulje, som udløber med udgangen af 2017 – og som i skrivende stund genovervejes politisk – hvor kommunerne kan få refunderet halvdelen af udgifterne til digitale læremidler. I starten kunne meget få støtte, men undervejs opstillede man indsnævrende kriterier om faglig relevans og interaktivitet, som sorterede nogle læremidler fra. Men egentlige kvalitetskriterier var der ikke tale om. Det ville være ønskværdigt, hvis politikerne formulerede tydelige kvalitetskriterier.

Forskerne er grundlæggende også uenige, hvilket debatten om den her beskrevne undersøgelse på folkeskolen.dk tydeligt vidner om. Under-søgelsen er lavet af danskdidaktiske forskere, mens andre mere filosofisk orienterede forskere har andre ståsteder. Her er det igen vigtigt at understrege, at denne undersøgelse udelukkende forholder sig til anvendte læremidler, ikke den faktiske undervisning, som selvfølgelig er skolens primære fokus.

Vi foreslår fagfællevurdering som en mulig måde at højne kvaliteten af de udgivne læremidler

Vi foreslår fagfællevurdering som en mulig måde at højne kvaliteten af de udgivne læremidler. Det vil sige fagfællevurdering, som den kendes fra forskningsverdenen, hvor forskningsartikler vurderes af forskere fra samme område inden udgivelse. Vi forestiller os, at specialister inden for uddannelsesverdenen – lærere, forskere og undervisere på læreruddannelserne – kunne indgå i et fagfællekorps, der kunne fagfællesvurdere nye læremidler. Det kunne måske være med til at højne bevidsthed om kvalitet i læremidlerne.

FÆLLES MÅL OG FOLKESKOLELOVEN: DANNELSE

Grundlæggende er der belæg for et mere nutidigt læremiddelmarked set i lyset af Fælles Mål for dansk og i Folkeskoleloven. Dansk er opdelt i fire kompetenceområder, Læsning, Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation, og formålet for faget udlægges, at

Faget dansk [skal] fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet [og deres] indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse

Stk. 2: Eleverne skal ”styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation” (Undervisningsministeriet 2016).

Faget har værktøjerne – brug dem!

Tilsvarende fastslår Folkeskoleloven, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder, der ”gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling” på en måde, ”så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”, ligesom den fastsætter, at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (Undervisningsministeriet 2016).

Vi mener, at man i Folkeskoleloven og i faget dansk kan tale om fire former for dannelse:

  1. En produktiv æstetisk dannelse, hvor eleverne skal udvikle fantasi, udtryksglæde og lyst til at bruge sproget
  2. En demokratisk dannelse, hvor eleverne skal udvikle indlevelse og indsigt i sprog og kommunikation, og hvor de skal deltage aktivt
  3. En kritisk dannelse, hvor der er fokus på manipulation
  4. En digital dannelse, der fokuserer på, hvordan redskaber (it) påvirker os og ændrer vores livsverden, og hvor vi kommunikerer ansigtsløst i (semi)-offentlige rum og hvor vi sætter digitale fodspor.

Med andre ord handler dannelsen i danskfaget om elevernes eksistens og forståelse af, hvem de er, og hvordan de skal leve sammen med andre mennesker. Danskfaget skal klæde eleverne på til at deltage produktivt og analytisk i en multimodalt manipulerende verden.

Faget har værktøjerne – brug dem!

REFERENCER

  • Berthelsen, U.D. & Tannert, M. (2017). ”Integration af it og medier i danskfaget”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 151-171.
  • Bremholm, J. (2017). ”Begynderundervisningens svære balance”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 78-102.
  • Bremholm, J. Bundsgaard, J. Fougt, S.S. og Skyggebjerg, A.K. (red.) (2017): Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Bundsgaard, J. Buch, B. & Fougt, S.S. (2017a). ”De anvendte læremidlers danskfag belyst kvalitativt”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 28-54.
  • Bundsgaard, J. Buch, B. & Fougt, S.S. (2017b). ”Metoden bag den kvantitative undersøgelse af danskfagets læremidler”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 28-54.
  • Carlsen, D. (29017). “Det digitale danskfag?”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 225-246.
  • Christiansen, T.B. (1985). Skriftlig dansk-bøger for 8.-10. klasse. København: Danmarks Pædagogiske Institut.
  • Hansen, J. J. (2010). Læremiddellandskabet: fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk.
  • Jansen, M. (1969). Danske læsebøger 1.-7. skoleår. København: Danmarks Pædagogiske Institut.
  • Kabel, K. (2017). ”Hvad gør hvilken grammatik godt for?”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 130-150.
  • Kristjánsdóttir, B. (2017). ”Viden om verden i Fandango 7”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 172-198.
  • Lorentzen, R.F. (2017). Lærerens dilemma – mellem ideal og praksis. En virksomhedsteoretisk analyse af progressiv undervisning med it i dansk. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Aarhus Universitet.
  • Matthiesen, C. (2017). ”Sagprosaens placering”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 247-272.
  • Oksbjerg, M. (2013). ”Læremidler og kommunikationskritik: tendenser i skolens litteraturundervisning i et læremiddelperspektiv”. Cursiv, (12), s. 77-88.
  • Skyggebjerg, A.K. (2017). ”Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 103-129.
  • Rørbech, H. (2017). ”Litteraturmøder i nyere læremidler”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 199-224.
  • Sawyer, R.K. (2006). The Cambridge handbook of the learning sciences. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Undervisningsministeriet (2016). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 747. København: Undervisningsministeriet. Hentet fra www.retsinformation.dk (tilgået 02.06.2017).
  • Undervisningsministeriet (2014). It og medier: Vejledning. Undervisningsministeriet. Hentet fra https://www.emu.dk/modul/it-og-medier-vejledning  (tilgået 19.11.2017).

OMTALTE LÆREMIDLER

  • Ammitzbøll, L., Østergren-Olsen, D. & Poulsen, H. (2007). Vild med dansk 7. Grundbog. København: Gyldendal.
  • Ammitzbøll, L., Østergren-Olsen, D. & Poulsen, H. (2009). Vild med dansk 9. København: Gyldendal.
  • Borstrøm, I. & Petersen, D.K. (1998-). Den første læsning. København: Alinea.
  • Dansk.gyldendal.dk (tilgået maj-september 2016).
  • Eckersberg, K. (2016). ”Kildekritik”. Clio Online. Hentet fra www.clioonline.dk (tilgået 07.02.2017).
  • Erichsen, C. (u.å.). ”Multimodalitet”. Clio Online. Hentet fra www.clioonline.dk (tilgået 07.02.2017).
  • Jensen, D. (red.) (u.å.). ”Billedernes sprog 1”. Clio Online. Hentet fra www.clioonline.dk (tilgået 07.02.2017).
  • Jensen, D. (u.å.). ”Social Star”. Clio Online. Hentet fra www.clioonline.dk (tilgået 07.02.2017).
  • Jensen, M.B. & Jensen, M.B. (2015). Stavevejen 3, 3. udgave. København: Alinea.
  • Jensen, P.E. & Jørgensen, I. (2015). Stav 5 – Stavning og grammatik for 5. klasse, 4. udgave. København: Dansk Psykologisk Forlag.
  • May, T. & Arne-Hansen, S. (2008). Fandango 4. København: Gyldendal Uddannelse.
  • May, T. & Arne-Hansen, S. (2013). Fandango 7. København: Gyldendal.
  • May, T. & Arne-Hansen, S. (2015). Fandango 9: Vinkler på dansk. København: Gyldendal.
  • Ordbogen A/S. Grammatip. Hentet fra www.grammatip.dk (tilgået 29.06.2017).