Kom godt i gang med naturfagsundervisningen i 7. til 9.klasse

Dato 21/07-2017

Forfatter Lone Fredensborg

Den fælles naturfagsprøve var i år (2017) obligatorisk for eleverne i 9. klasserne på landets folkeskoler. Prøven omfatter fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Her følger nogle af de overvejelser, lærerne kan gøre sig i forbindelse med planlægningen af undervisningen.

Fælles årsplanlægning
En fælles årsplanlægning for naturfagene er et godt sted at starte på den enkelte skole. De seks fællesfaglige forløb, der skal gennemføres, skal vælges, og de skal meget gerne skrives ind i kalenderen, så de passer med, at de undervisningsmaterialer, man skal bruge, er tilgængelige og med skolens øvrige kalender (fx Naturvidenskabsfestival i uge 39). I forbindelse med planlægning af forløbene er det en god ide at gøre tre lærere; en biologi-, en geografi- og en fysik/kemilærer, hovedansvarlige for den overordnede planlægning af hvert forløb. Deres planer kan efterfølgende deles med resten af naturfagsteamet. Det reducerer den overordnede planlægning for den enkelte lærer og styrker samarbejdet lærerne imellem.

Planlægningen bør omfatte den overordnede planlægning for alle tre år; hvilke forløb skal gennemføres hvornår – og for hvert enkelt skoleår, hvor årsplan og rammer for tid besluttes. Desuden bør man planlægge forud for hver enkelt forløb, så man har rammer for undervisning, løbende feedback, aflevering og evaluering på plads.

Vær opmærksom på at man i planlægningen må tage højde for både progressionen i det faglige indhold, progressionen i arbejdet med de fire kompetenceområder samt progressionen i forhold til udarbejdelse af arbejdsspørgsmål og problemstilling.

I forbindelse med gennemførelse af de fællesfaglige forløb kan man overveje at lade naturfagsundervisningen ligge som et antal fagdage, hvor eleverne arbejder med naturfag på tværs hele dagen.

Den fælles prøve
Eleverne går til prøven individuelt eller i grupper med to-tre elever. Allerede fra skoleårets begyndelse i 9. klasse giver det god mening at arbejde med gruppesammensætningen til prøven, så grupperne tidligt på skoleåret har mulighed for at arbejde sammen omkring de fire fællesfaglige forløb, eleverne kan trække til prøven. Den endelige gruppedannelse skal dog først være på plads senest fem dage før, eleverne trækker deres fællesfaglige fokusområde i starten af april.

Fokusområde og problemstilling
Når eleverne har trukket deres fællesfaglige fokusområde, skal de udarbejde en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål. Eleverne skal gerne have tid til at vekselvirke mellem undersøgende arbejde, modellering og videnstilegnelse ved hjælp af fx film og tekster. Det er en fordel at have god tid inden problemstilling og arbejdsspørgsmål endelig skal godkendes. Vejledningen kan således både være af praktisk karakter, fx med hjælp til en opstilling, og af mere strategisk karakter i forhold til det stof de inddrager i deres arbejde. Eleverne skal gerne have mulighed for at komme i faglokalerne, når faglærerne har deres almindelige lektioner, så der er en lærer til stede til at vejlede dem.

Hvis eleverne skal udarbejde gode naturfaglige problemstillinger, kræver det en høj faglighed af lærerne. Flere lærere om hver klasse betyder et styrket samarbejde om naturfagene og dermed en styrket naturfaglig kultur. Man kan sige, at overordnet er det både eleverne og lærerne, som bliver dygtigere, når det ene naturfag sættes i relation til de andre og anvendes til at undersøge en reel problemstilling.

De 6 fællesfaglige forløb
Eleverne skal i 7., 8. og 9. klasse i fagene biologi, geografi og fysik/kemi gennemføre minimum 6 fællesfaglige forløb, hvoraf de fire skal vælges mellem følgende seks emner:

Der stilles følgende krav til selve prøven:

Krav til prøven

Der er nogle forhold, som naturfagslærerne skal have afklaret. Nogle af dem knytter sig direkte til årsplanen. De kan eksempelvis overveje følgende:

Hvad skal der tages stilling til i årsplanen

Lav fagspecifikke spørgsmål
Mange vælger at lave fagspecifikke spørgsmål til elevernes arbejde. De er med til at sikre, at eleverne arbejder med en naturfaglig problemstilling, hvor alle tre fag indgår, og hvor alle fire kompetenceområder kommer i spil. Der findes dog mange relevante naturfaglige spørgsmål, som ikke er fagspecifikke, men som netop rummer det fællesfaglige element, og disse kan være mindst lige så vigtige at medtage for elevernes forståelse og fordybelse i området.

At de tre fag ikke nødvendigvis vægtes lige højt i belysningen af en problemstilling er til gengæld ikke afgørende.

Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan man udfører undersøgende arbejde i fagene. Undersøgelser kan både omfatte laboratorieeksperimenter, interviews, registrering, sammenligning, analyse og meget andet.

Tydelige læringsmål
Det er godt for fagintegrationen i de fællesfaglige forløb at lave tydelige læringsmål for forløbene. Læringsmålene skal gerne være udarbejdet af lærerne i fællesskab, så alle fag er på banen, og der arbejdes med de fire naturfaglige kompetenceområder fra Fælles Mål.

Evaluering af elevernes arbejde
I forbindelse med elevernes arbejde med de fællesfaglige fokusområder kan man lave forskellige afsluttende produkter, som kan give eleverne et udgangspunkt for den kommende fælles naturfagsprøve inden for det fællesfaglige fokusområde. Her er en række eksempler:

Det er vigtigt, at elevernes afsluttende produkter bliver evalueret, men det kan være en vanskelig opgave, når der er tre fag og tre faglærere i spil. Det er derfor rigtig godt at have aftalt fra starten, hvordan dette gøres.

Artiklen er skrevet efter samtaler med naturfagskonsulent og lærer David Teglbjærg.

Referencer
Binau, C. (2016). Fælles prøve som katalysator for fællesfaglig undervisning. MONA 2016-1.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. (2015). Vejledning til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. (2015). Fælles Mål for fysik/kemi.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. (2015). Læseplaner for fysik/kemi, biologi og geografi.