Klasserummets indretning har stor betydning for elevernes adfærd

Dato 31/10-2017

Forfatter Sussie Lerche

Nogle af de problemer, vi oplever i klasserummet, fx uro, kan skyldes rummets indretning. Rammerne for undervisningen har nemlig stor betydning for elevernes adfærd og for, hvordan undervisningen kan struktureres og gennemføres. I denne artikel besøger vi en 1. klasse på Frederiksberg, som med en helt ny indretning, har opnået både mere ro og bedre trivsel.

Klasselokalets udformning kan bruges aktivt i undervisningen, både til at formidle viden og til at sætte rammen for elevernes adfærd.

Vil man bruge indretningsmæssige greb i sin klasse, er det afgørende at spørge sig selv, hvad det er man vil, så man ikke springer til mulige løsninger fra starten.

Se det som en proces, hvor I skal igennem disse faser:

  1. Afdæk problemer og behov
  2. Lærerinterviews og dialog
  3. Observation
  4. Børneinterviews
  5. Design og løsning

Denne artikel fokuserer på de første skridt i arbejdet med klassens rum.

SÆT ORD PÅ JERES BEHOV

Selvom mange klasselokaler ved første blik ser ens ud, er de meget forskellige.

For at forstå, hvordan rammerne understøtter undervisningen, er det afgørende at have en solid dialog om de problemer og behov, I oplever i lærerteamet i forhold til rummets indretning. Det handler om, hvordan lokalet opleves og om den undervisningsform, I ønsker.

I en 1. klasse på Frederiksberg ønskede både lærere og elever mere ro og individuel faglig fordybelse. Og helt lavpraktisk var der et stort ønske om at få mere plads til funktionelle plakater og børnenes arbejde.

Lokalet er ikke ret stort, og der er sparsom vægplads. Netop væggene er vigtige i forhold til at formidle relevant viden og pirre elevernes nysgerrighed for et emne.

Spørg jer selv: Hvilke muligheder ser I? Hvilke adfærdsmønstre vil I styrke eller mindske i klasselokalet og i de tilstødende arealer? Hvad fungerer godt, hvad fungerer mindre godt? Vær nysgerrig og åben over for muligheder og nye ideer.

BRUG ØJNENE OG SKRIV NED

For at forstå, hvilke ændringer, der skulle til, måtte vi kigge på elevernes samspil og deres adfærd. På Frederiksberg gjorde vi det ved at observere klassen et par timer hver dag i tre dage. Børnene glemte hurtigt, at der pludselig var én mere i lokalet. Det gav mange informationer at sidde som en flue på væggen.

På Frederiksberg var nogle af fokuspunkterne for observationen:

Vi kiggede også på de fysiske rammer:

Vi havde også fokus på, hvilke plakater og andre visuelle elementer, der blev brugt aktivt i undervisningen. Hvor kunne vi luge ud og gruppere? Når hvert emne samles, skabes der hurtigere overblik, budskaberne står skarpere og huskes nemmere.

HVAD MENER BØRNENE?

For at få en idé om, hvilken betydning rammerne har for det enkelte barn, inddrog vi eleverne ved hjælp af et spørgeskema. Spørgsmålene handlede om børnenes adfærd i klassen, navnlig adfærd, som kunne have betydning for trivslen og for børnens opfattelse af uro i klassen.

Brug gerne en åben skala, så der er mulighed for at børnene kan vise om de er gladere end det bedste fra første skema.

Åbne spørgsmål til indskolingsbørn som: ”Hvad savner du i klasselokalet?” kan give mange sjove svar, men de er meget svære at måle på. Fx kan man møde svar som: ”Jeg savner Jens!” eller ”Længere frikvarter!”.

Til gengæld kan åbne spørgsmål give nye og overraskende ideer til indretningen. Børn er meget kreative, og det er værd at inddrage dem i processen.

TRÆF VALG FOR AT FÅ KLARHED

Akkurat som vi gjorde i vores arbejde med 1. klassen på Frederiksberg, skal I samle ”findings” og vigtige pointer. Omsæt dem til idéer og skitser. Og diskutér dem i teamet – også med børnene. Noget kan omsættes direkte i den fysiske indretning.

Der kan være meget at tage stilling til:

Er målet at ændre børnenes adfærd, kan der med fordel bruges ”nudging”. Få inspiration til at bruge nudging i denne atikel.

IMPLEMENTERINGEN PÅ FREDERIKSBERG

FØR

EFTER

Et eksempel på en af de tiltag, vi førte ud i livet på Frederiksberg, var en klasseaftaleplakat. Lærerne talte med børnene om, hvad der skulle til for at skabe mere ro, og det blev til seks bud. Børnene fik dermed ejerskab til at gøre skolen til et rart sted at være. På plakaten er ordet ”vi” gennemgående. Dette er et udtryk for nudgingprincippet om ’oplevet nærvær’.

KLASSEAFTALEPLAKAT

MÅLET NÅET – OG HVAD SÅ?

Når de nye tiltag er realiseret, og I har fået et helt nyt klasserum, er det sundt at gentage faserne. I tager det op i lærerteamet igen, klassen observeres og børnene er igennem ”kryds-af-skemaet” endnu engang. Svarene sammenlignes med første undersøgelse – oplever eleverne mere ro? På Frederiksberg gik elevernes oplevelse af uro fra den utilfredse til den tilfredse del af skalaen. Og observationerne viste også en klar nedgang i uro, og mere plads til faglig fordybelse.