Jeg kan godt læse, men hvad står der?

Dato 12/01-2018

Forfatter Amanda Bøjgaard Sand

Om at læse og analysere litteratur

At lære at læse er vigtigt. At lære at analysere og fortolke er (mindst) lige så vigtig, fordi når man kan læse og forstå skønlitteratur, har man et godt udgangspunkt for at forstå verden omkring sig. I denne artikel kan du blive inspireret til, hvordan du kommer i gang med at analysere skønlitteratur med dine elever. 

SÆT ORD PÅ LITTERATUREN

Læremiddel.dk og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med tre forfattere, og på baggrund af en kvantitativ undersøgelse (2017), udgivet en omfattende rapport om børns læse- og medievaner. Undersøgelsen er stor, og resultaterne er mange. Men en af rapportens konklusioner er særligt relevant i denne sammenhæng: Til trods for at størstedelen af de adspurgte elever markerer deres venner som en af deres største inspirationskilder når de skal vælge litteratur, taler eleverne sjældent med andre om deres læseoplevelser – ”Fx er der 75%, som sjældent eller aldrig snakker med deres venner om det, de læser i fritiden.” (Hansen, Gissel & Puck (2017), 52).

Hvis man vil have børn til at læse mere og bedre, er det et problem at de ikke taler med hinanden om litteraturen, netop fordi de angiver, at de finder stor inspiration hos hinanden.

Det er en problematik, der kan imødekommes og gøres noget ved, hvis man i undervisningssammenhæng er opmærksom på at skabe et rum for dialog om litteraturen – ikke bare lærer og elev imellem, men på tværs af hele klassen, så elev og elev også får mulighed for at udveksle spørgsmål til og mulige tolkninger af teksterne. Det kan være et vigtigt skridt mod at lære eleverne at tænke tekstanalytisk. Det er en af de væsentligste pointer i Bo Steffensens ”Metoden 5 spørgsmål” (Flensted og Jordal (2014)), som jeg præsenterer senere i artiklen. En praksis, som både kan danne et solidt grundlag for, at eleverne motiveres til at tale mere sammen om litteraturen og (blandt andet derfor) kan øge læseglæden.

FÆLLES FAGFORMÅL I DANSKFAGET

” Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.”
(emu.dk).

Sådan indledes fagformålene for dansk i grundskolen. Det understreges, at forståelsen af tekster er et vigtigt skridt mod at forstå sig selv og verden omkring. Allerede efter 2. klasse skal eleverne kunne ”læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge” og være i stand til at fortolke tekster på et niveau, så de ”kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster” (emu.dk)

Hvordan opnår man det i praksis? Der er mange forskellige holdninger og tilgange til litteraturundervisningen. Herunder kan du læse om Bo Steffensens ’Metoden 5 spørgsmål’, som den er præsenteret i Merete Flensted Laustsens og Kirsten Jordals bog Børne- og ungdomslitteratur. grundbog for skole- og folkebibliotekarer (Flensted og Jordal (2014)).

Steffensens metode kan hjælpe til at få åbnet litteraturen for eleverne gennem samtale, blandt andet ved sammen at stille teksten spørgsmål, frem for at læreren stiller eleverne spørgsmål (Flensted og Jordal (2014)).

BO STEFFENSENS 5 SPØRGSMÅL

Ifølge Bo Steffensen er det vigtigt at arbejde på den rette dialogiske og åbnende måde med teksterne for at gøre litteraturen interessant for eleverne. Det gør man ved at åbne teksterne op gennem samtale om det fiktive rum, eleverne bevæger sig rundt i, når de læser. Det lægger op til en diskussion om litteraturen, hvor man undgår en rent subjektiv læsning hvor alle tolkninger er tilladt, og en objektiv fortolkning, hvor kun én læsning (lærerens) er den rigtige. Til det anbefaler han ’Metoden 5 spørgsmål’, der guider eleverne til at fremhæve tekstens centrale aspekter, og får eleverne til at tale sammen.

METODEN 5 SPØRGSMÅL

  1. Læs teksten.
  2. Find de fem ting, du synes er vigtigst at få svar på, for at forstå teksten.
  3. Formulér de fem ting som spørgsmål.
  4. Diskuter spørgsmålene med andre i klassen/gruppen – du skal kunne forklare, hvorfor dine spørgsmål er de vigtigste at få svar på.
  5. Svar på spørgsmålene. Diskutér svarene.

(Flensted og Jordal (2014):52).

Stil åbne, men ikke for åbne spørgsmål, når du vil starte en samtale om en tekst, eleverne har læst – de vil hurtigt komme til at svare om en bog, at ”den var god/dårlig/underlig”. For at komme videre fra de umiddelbare reaktioner og meningsangivende vurderinger, er det givende at stille eleverne spørgsmål som ”hvad var godt ved bogen?”, ”var der noget ved bogen som du undrede dig over?”. Det giver anledning til, at du, med eleverne i hånden, kan bevæge dig ind på de væsentlige ting i en litterær analyse (Flensted og Jordal (2014):53-54).

ARBEJDET MED LITTERATUREN – AFLIVNING AF ANALYSE-MYTER

Der har til enhver tid, siden vi begyndte at analysere litteratur, været klare retningslinjer for, hvordan litteratur bør læses. Her tænker jeg især på bevægelsen fra den biografiske læsning, hvor forfatterens eget liv er bestemmende for udfaldet af analysen over den nykritiske metode, hvor teksten læses på egne præmisser uden skelen til forfatter eller omverden og til den receptionsæstetiske tilgang, der fokuserer på forholdet mellem afsender og modtager.

En sådan foruddefineret indgangsvinkel til litteraturlæsning har ændret sig. I øjeblikket hersker nærmest en bland selv-politik, når man analyserer et litterært værk (Flensted og Jordal (2014): 51). Det handler om at se på den enkelte tekst og give et bud på en mulig læsning. Det betyder også, at der ikke på samme måde, som man tidligere opfattede det, er et facit for den rigtige læsning. Man behøver altså ikke at holde sig til den samme analytiske praksis fra tekst til tekst, og det er heller ikke et must at holde sig til én tilgang i samme læsning (Flensted og Jordal (2014): 51). En udvikling der kan være svær for de uerfarne tekstanalytikere, som børn i grundskolen alt andet lige er.

Det er derfor vigtigt at skabe nogle rammer for eleverne, så de trods alt har noget at holde sig til, når de skal analysere tekster. Og her er Bo Steffensens metode oplagt fordi læseren, med udgangspunkt i fem undringsspørgsmål, kan åbne litteraturen på egne præmisser, og selv finde frem til en tekstanalytisk praksis, der virker for dem.

Steffensens tilgang er til brug for ældre elever (fra 5. klasse), men hvis du vil starte et samtalebaseret analysearbejdet med dine elever allerede i indskolingen, er D.J. Whitehursts metode ”Dialogisk læsning” et godt sted at starte. Jeg vil opridse metoden herunder, som den er fremstillet hos Flensted og Jordal (Flensted og Jordal(2014): 54ff).

DIALOGISK LÆSNING

Essensen i metoden er at få elever til at engagere sig i litteraturen med det primære formål at udvide deres ordforråd og i det hele taget udvikle deres sproglige kompetencer, så de også bliver i stand til at tale bedre sammen om litteraturen. Det gøres i en treleddet proces, hvor den centrale handling er oplæsning, men med et fokus på samtalen både før, under og efter læsningen:

FØR LÆSNINGEN:

  1. Gør læsningen til noget hyggeligt, trygt og godt
  2. Det er vigtigt at forberede sig. Læs bogen grundigt.
  3. Vis bogens omslag frem. Tal lidt om forsiden og bagsiden, fortæl, hvem der har skrevet bogen, og hvem der har lavet billederne. Læs titlen på forsiden højt.

UNDER LÆSNINGEN:

  1. Læs højt. Læs gerne udtryksfuldt. Det er vigtigt at være nærværende, ikke at være en stor skuespiller.
  2. Følg børnenes nysgerrighed, og hav tid til at lytte til dem og svare på eventuelle spørgsmål.
  3. Det er vigtigt med billedlæsning. Tal sammen om billederne. Ofte har børnene lagt mærke til små detaljer, den voksne ikke har set.
  4. Spørg undervejs gennem læsningen, fx: ”Hvad tror du/I så, der sker?”
  5. Læs bogen igen, og begynd gerne med at lade børnene genfortælle med egne ord, hvad historien handler om. Hjælp børnene med at sætte ord på fortællingen, hvis de kan huske de rigtige ord og vendinger. Tilføj gerne ny viden, og forklar de ord, børnene eventuelt ikke kender i forvejen.

EFTER LÆSNINGEN:

Tal om indholdet, også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder. Jo flere gange børnene hører ordene, desto større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem.(Flensted og Jordal (2014):54ff).

De to metoder viser, at man tidligt kan gøre en indsats for at give eleverne et sprog for litteraturen (for eksempel med dialogisk læsning), der kan vække deres interesse for feltet og give dem gode forudsætninger for at tale sammen om litteraturen – både i danskundervisningen (for eksempel med Bo Steffensens 5 spørgsmål) og når de skal vælge bøger til deres fritidslæsning.

Læsning og analyse er uden tvivl nøglekompetencer, som det er vigtigt at eleverne får med sig videre til brug i andre sammenhænge – både i og uden for skolen.

……………………………………………………………………………………………………………………

REFERENCER