Interesse og motivation

Dato 11/01-2011

Forfatter Niels Bonderup Dohn

LÆRINGSMILJØET ER AFGØRENDE FOR MOTIVATIONEN

Elever, som er interesseret i et bestemt emne, udviser større opmærksomhed, arbejder mere vedholdende, føler større glæde og lærer mere end elever, der ikke har denne interesse.

Mange børn og unge oplever imidlertid de naturvidenskabelige fag som uinteressante, fordi de ikke kan forbinde fagenes indhold med deres egen hverdag.

Indre motivation og læringsmiljøets evne til at stimulere interesse hævdes at være særlig vigtig for de elever, der har begrænset interesse for faget, og som ikke engagerer sig. Helt grundlæggende bør undervisningen varieres – ellers kan det hurtigt blive kedeligt.

Det betyder i praksis, at en vis grad af undervisnings-differentiering kan være nødvendig.

Man bør tilgodese elevers forskellige læringsstile ved at veksle undervisningsformen mellem lærerstyret dialog og par- eller gruppearbejde. Der bør også indgå praktiske opgaver eller øvelser, konkurrencer, eksperimentelt arbejde, projektarbejde, ekskursioner med mere.

Elevers indre motivation og interesse er i høj grad påvirkelig af læreren og dennes håndtering af undervisningen, og i nogen grad også af det sociale klima i klassen.

Herunder omtales nogle af de forhold, som læreren kan have indflydelse på.

NYSGERRIGHEDEN SKAL STIMULERES

Elevers nysgerrighed kan stimuleres gennem aktiviteter, hvor de præsenteres for informationer eller idéer, der strider imod deres hidtidige opfattelse eller forståelse.

Sådanne modstridende forståelser kan provokere og motivere elever til at søge informationer med henblik på at løse en given problemstilling.

Man kan for eksempel argumentere for, at en øget CO2-udledning og global opvarmning er positivt. Begrundelse: CO2 er planters vigtigste næringsstof, og mere CO2 samt en øget temperatur betyder at der kan dyrkes flere landbrugsafgrøder. Man kan derfor brødføde flere mennesker. Eller producere mere biodiesel, som samtidigt er CO2-neutralt.

Men er det nu så enkelt endda?

MOTIVERENDE FAKTORER

Undervisningsaktiviteter, der udfordrer elevers kompetencer, kan være motiverende i sig selv. Aktiviteter skal tilpasses, så de ikke bliver for lette – så bliver de kedelige for eleverne at arbejde med. Samtidig må de heller ikke være for vanskelige. Det betyder i praksis, at en vis grad af undervisningsdifferentiering kan være nødvendig.

Autentiske problemstillinger opleves ofte som mere interessante og motiverende at arbejde med, fordi de opleves som meningsfulde. Det kan i praksis være svært at finde en autentisk problemstilling fra elevernes hverdag, som kan tematisere undervisningens faglige indhold.

Elever kan motiveres gennem aktiviteter, der involverer deres fantasi.

SELVBESTEMMELSE KAN VÆRE MOTIVERENDE

Når elever oplever, at de har en vis grad af selvbestemmelse på undervisningens rammer og/eller indhold, opleves aktiviteterne ofte som motiverende. De får medejerskab til læreprocessen.

Omvendt kan lukkede opgaver eller spørgsmål være meget demotiverende, fordi det kun handler om at afkode det svar, læreren ønsker (”gæt hvad læreren tænker”).

FANTASI KAN MOTIVERE

Elever kan motiveres gennem aktiviteter, der involverer deres fantasi. Dette kan blandt andet ske ved leg, computerspil, historiefortælling eller rollespil, hvor det faglige indhold pakkes ind i en fantasiskabt kontekst. Et eksempel herpå er programmer fra Viten.no (norsk, netbaseret læringsressource for naturfag).

HANDS-ON OPLEVELSER STIMULERER INTERESSEN

Elever kan have svært ved at sætte ord på abstrakte sammenhænge og ideer. Hands-on aktiviteter kan stimulere elevers interesse, ikke mindst håndtering af levende dyr.

Det kan være en stor hjælp for dem at lave artefakter som for eksempel begrebskort, fysiske modeller, flowdiagrammer eller tegninger, som udgangspunkt for en dialog.

REFERENCER

  • Bergin, D.A. (1999): Influence on classroom interest. Educational Psychologist 34(2), 87-98.
  • Krapp, A. (2002b): Structural and dynamic aspects of interest development: theoretical considerations from an ontogenetic perspective. Learning and Instruction 12, 383-409.
  • Pintrich, P.R. & Schunk, D.H. (2002): Motivation in education – theory, research and applications. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education.