Inspiration fra New York - udforskende læreprocesser

Paula Rogovin
Paula Rogovin har været lærer på Manhattan New School i New York i 35 år. Hun omsætter John Deweys ´learning by doing´-teorier om erfaringsdannelse og tænkning til konkret skolepraksis, og er meget optaget af, hvordan man kan danne og uddanne børn til demokrati og gøre dem til kritisk tænkende og socialt bevidste samfundsborgere. 

I Rogovins undervisning involveres de 6-7-årige i ´forskningsprocesser´, de formulerer spørgsmål, lærer at lave interviews og at søge efter svar på deres spørgsmål gennem mange forskellige medier og informationskanaler. Dernæst formidler og videndeler de deres erfaringer på forskellig vis, for eksempel ved at skrive artikler og lave indlæg til fælles publikationer og medier. (Rogovin, 2001).

Hele Rogovins undervisning baserer sig på og tilrettelægges med afsæt i børnenes spørgsmål. Opgaven for hende er derefter at relatere arbejdet til faglige mål og inddrage fagfaglige elementer undervejs i børnenes udforskningsprocesser, så fagenes mål og planer (som også gælder i amerikanske folkeskoler) tilgodeses i processen. Tilrettelæggelsen kræver, at man har mål for fagene, så man kan inddrage og understøtte de forskellige fag og faglige aspekter i børnenes udforsknings- og læreprocesser.

Arbejdsformer og -metoder

Rogovin lægger vægt på, at eleverne får indblik i, at viden kan søges mange steder. Det er ifølge Rogovin vigtigt, at børnene lærer, at viden kan søges fra mange forskellige informationskilder såsom fagbøger, ordbøger, skønlitteratur, poesi, aviser, musik, kunst, mad/fødevarer, emballage, personer, internettet, teaterstykker, plakater etc., og at denne viden kan have varierede udtryksformer (Rogovin, 2001). Med et fagbegreb kan man sige, at der anvendes multimodale læremidler, herunder både didaktiserede læremidler (midler som er målrettet læring i skolen) og ikke-didaktiserede læremidler.  

Du kan se et eksempel på Rogovins undervisning her:

http://www.tc.columbia.edu/ncrest/teachers/rogovin/

 

Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen

Allerede fra barnets første skoledag tager Rogovin udgangspunkt i, hvad børnene gerne vil vide og lære om: 

  • Hvad vil I/du gerne lære om?
  • Hvad ved I/du allerede om emnet?
  • Hvilke relaterede emner er der til emnet?
  • Hvordan skal vi finde ud af mere om emnet?
  • Hvem kan vi spørge?
  • Hvordan skal vi arbejde med emnet?
  • Hvem og hvordan skal vi fortælle om det?

 

Udforskende, undersøgende virksomhed er en måde at lære på, men det kræver som beskrevet et tema, et emne, et spørgsmål, en undring i forhold til verden, som børnene er optaget af.

Eksempler på temaer, en gruppe 0./1. klasses elever kommer med forslag til: 

  • Folk på arbejde
  • Hvor kommer vores familier fra?
  • Vores familie på arbejde
  • Folk på arbejde i vores kvarter
  • Hvem bor i vores kvarter?
  • Forskellige mennesker i USA (Danmark)
  • Forskellige måder at bo på
  • Fra jord til bord
  • Vores by
  • Hvem arbejder på skolen?
  • Folk i gamle dage.

 

Hvis vi fra ovenstående liste eksempelvis vælger temaet ”Folk på arbejde”, kunne indgangsspørgsmålet til børnene være: ”Hvilke job kunne du tænke dig at vide mere om?”. Herefter laves på klassen en fælles liste: Dansere, kunstnere, folk der laver biler, tog og motorcykler, sangere, sundhedsarbejdere, fodbold- og håndboldspiller etc. Dernæst samles de enkelte udøvere/erhverv i overordnede kategorier: Køretøjer/transportmidler, idrætsfolk/atleter osv.

Læreren/pædagogen udvælger herefter, eventuelt på baggrund af en demokratisk afstemning på klassen, det/de endelige tema(er). I Rogovins undervisning blev det to temaer med mulighed for underemner: Mennesker der arbejder med reparation eller arbejder med køretøjer/transport, og det andet overordnede tema blev kunstnere – et bredt emne, der kan omfatte alt fra billedkunstnere, sangere og forfattere mv.

Ethvert forløb starter med spørgsmålet: ”Hvad ved I allerede om emnet?”. Herved knyttes der an til barnets erfaring og mulighed for anerkendelse af børnenes bidrag. Dernæst spørgsmålet: ”Hvordan har I lært det?”, hvorved viden om forskellige veje og metoder til information bliver synlig for børnene.

 

Voksenopbakning og guidning

Rogovin understreger, at børn der lige er startet i skole, og som endnu ikke kan læse, har brug for stor voksenopbakning og guidning i arbejdet. I forhold til tilrettelæggelsen kan man med fordel arbejde med samme overordnede tema for hele klassen, med mange underemner (med 4-6 børn i hver gruppe). Der vil såvel i opstartsfasen som i løbet af processen være behov for, at læreren/pædagogen kan fordybe sig med de enkelte grupper, og dermed et behov for periodevis holddeling, forstået således at de andre børn arbejder med selvstændige aktiviteter, imens læreren/pædagogen fokuserer på den enkelte gruppe. Det vil ligeledes være en fordel at kunne trække på andre ressourcer i oplæringen i ´forskningsarbejdet´, i form af kolleger, studerende, forældre eller andre, således at børnene oplever tilstrækkelig voksenguidning (eksempelvis i forhold til at samarbejde ligeværdigt) og får oplevelsen af, at deres spørgsmål og bidrag er væsentlige og bliver taget alvorligt.

 

At stille spørgsmål

Der skal altid afsættes god tid til at stille spørgsmål. Det kan gøres i fællesskab på en tavle (whiteboard, pc m.v.), så alle kan se, og spørgsmålene kan fastholdes, og det kan ligeledes foregå i grupperne, i børnenes ´forskningsjournaler´/arbejdsportfolier. I forhold til krav og progression vil der i indskolingen skulle arbejdes målrettet og fokuseret med at stille spørgsmål, samtale og filosofere på baggrund af det hverdagsagtige sprogbrug. I undersøgelsesarbejdet skal børnenes sanser inddrages på forskellig vis, således at de kan udfolde, undersøge og formidle deres læring nuanceret, igennem mange forskellige former for praktisk virksomhed. 

I oversigtsform kunne kriterierne se således ud: 

Indskolingsbarnet skal lære at: 

  • Stille spørgsmål
  • Samtale om og undre sig over spørgsmål i det nære miljø og fænomener, der har betydning for barnet
  • Inddrage alle sanserne i de metoder og undersøgelser, der anvendes til at udforske verden i det nære miljø
  • Beskrive egne iagttagelser og observationer
  • Fastholde enkelte informationer og formidle dem gennem forskellige analoge eller digitale værktøjer.

 

Listen med spørgsmål til udforskning og undersøgelse kan suppleres i løbet af projektperioden. Løbende og ved afslutningen af forløbet evalueres der, både med de enkelte grupper og i plenum, i forhold til refleksion over, hvor i processen man er, hvilke spørgsmål grupperne har fået tilfredsstillende svar på osv. Evalueringen, både undervejs og afslutningsvis i forløbet, fastholdes som individuelle refleksioner i egen arbejdsportfolie/forskningsjournal.

 

Arbejdet i ´forskningsgrupperne´

Børnene har sammen besluttet, hvad de vil finde svar på og aftalt, hvor de vil søge information. De arbejder løbende med at udtrykke deres læring og forståelse gennem kulturelle, æstetiske/praktiske aktiviteter. Når grupperne har arbejdet i 20-30 minutter (eller længere), bliver der kaldt til fælles opmærksomhed/samling. Hver gruppe fortæller på skift om dagens/arbejdsforløbets højdepunkter og deler både fakta og informationsindsamlingsmetoder med hinanden. Børnene kan også byde ind med ideer til de øvrige gruppers arbejde. 

Som inspiration til gruppernes og den fælles videndelingsproces foreslår Rogovin følgende: 

  • Fælles læsning af bøger eller artikler om emnet. 
  • Stop op og lav rollespil over emnet eller lav en struktureret diskussion (i roller) med eleverne. Dette vil hjælpe eleverne til at uddybe deres forståelse og måske endda gøre det sjovt og dermed bidrage til at opretholde børnenes interesse.
  • Efter at eleverne har fået indhentet nogen viden om emnet, kan det være en god aktivitet at udarbejde en historie eller et lille dramastykke, som vises for resten af klassen eller forældre.
  • Inddrag æstetisk produktion i relation til emnet, for eksempel musik, sang, dans, poesi.
  • Læs individuelt, læs op for andre.
  • Lav fagbøger, blogge, wikis etc.
  • Lav videoer, iPad-optagelser, fotos af emnet og processen.
  • Tag på ture ud af huset.

 

Derudover er hendes generelle anbefalinger til facilitering af børnenes løbende udforskningsproces:

  • Spørg, formulér flere spørgsmål, spørg igen.
  • Inddrag børnenes familier i formuleringen af spørgsmål.
  • Afhold dig fra at give svar.
  • Vend børnenes spørgsmål tilbage til dem igen. Hjælp evt. med et modspørgsmål såsom: ”Hvor kan vi finde svaret på det?”
  • Hjælp børnene med at finde forskellige veje til at få svar på deres spørgsmål.
  • Brug forskellige læringsressourcer/informationsmedier til børnene.
  • Giv børnene tid til at finde deres svar gennem udveksling og fælles formulering.
  • Søg efter forskellige måder at formulere tanker på.
  • Skab forudsætninger for børnenes lige deltagelse i arbejdet. Nogle børn kan arbejde på egen hånd, andre har brug for vejledning og guidning i at lytte eller samarbejde. Nogle børn er generte, inaktive, har læringsmæssige vanskeligheder eller andet, men alle børn har vigtige tanker. Derfor skal der i planlægningen nøje overvejes, hvordan disse børn inkluderes og sikres lige deltagelsesmuligheder og oplevelse af mestring.

 

Rogovin anviser følgende spilleregler for børnenes ageren i klasserummet: 

  • Ræk din hånd i vejret.
  • Tag din hånd ned, når en anden taler.
  • Se på personen der taler, fokusér på det vedkommende siger.
  • Grin kun af andre, når de vil være sjove – aldrig af deres ideer.
  • Tal med lav stemme i lokalet.

 

Pædagoger og lærere kan som nævnt finde hjælp og inspiration til organisering af samarbejdet i grupper og på klassen i forskelligt materiale om Cooperative Learning (CL). CL handler i udgangspunktet om at organisere læring i sociale processer og samarbejde, og kan bidrage med inspiration til forskellige metoder til udvikling af gode samarbejdsstrukturer, metoder til videndeling m.v. (se litteraturliste). 

En anden form for spilleregler kan være de ritualer og faste strukturer, som etableres i klasserummet. Når det bliver faste procedurer, vil det være genkendeligt for børnene og bidrage til en tydelig og understøttende rammesætning om børnenes aktiviteter. 

Du kan læse mere om Paula Rogovin i Pædagogen i skolen af Lone Tang Jørgensen, Helle Fisker og Henriette Gejel Jensen (Akademisk Forlag 2016). Bogen handler også om det vigtige teamsamarbejde mellem lærer og pædagog og guider pædagogen ind i skoleverdenen.

 

Referencer

Fisker, Helle og Tang Jørgensen, Lone og Gejel Jensen, Henriette, 2016) Pædagogen i skolen, Akademisk Forlag. 

Gjems, Liv (2014), Vejledt deltagelse i klasseværelset – sociokulturelle perspektiver på læring og undervisning, i Løw, Ole m.fl (red.), Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer, Akademisk Forlag, København 

Kagan, Spencer (2007), Cooperative Learning- undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea 

Rogovin, Paula (2001), The Research Workshop. Bringing the World into Your Classroom, Heinemann; Portsmouth 

Dokumentarfilm: Manhattan Upper East Side, DR2 tema i serien: Det demokratiske klasseværelse, dec. 2012
Publiceret 25. aug 2016 • Opdateret 1. mar 2017

Kommentar(er)

  • Hanne Jacobsn 01. sep 2016

    Her er tale om bevidst aktiv og kommunikativ læring, motivation, inddragelse af det omkringliggende samfund, forældre og de kreative- musiske dimensioner. Samtidig med at der arbejdes på det enkelte individs udviklingstrin, er der tale om social interaktion. Vi der har arbejdet med storylinemetoden, som minder om dette, kan kun anbefale denne artikel.
    Med denne metode kan det ikke være svært at opfylde skolereformen.

  •  
 

Kommenter denne side: