Inklusion med succes – Blivklog

Inklusion med succes

Dato 10/08-2018

Forfattere Anette Schleicher og Søren Bøjgård

Udgangspunktet for en inkluderende tankegang er, at elevens omgivelser kan være med til at bevæge sig væk fra at handicappe den udfordrede elev med opstilling af normsæt, der er umiddelbart uopnåelige for den enkelte, til at danne en kultur, hvor alles særheder ses på som elementer, der kan gavne fællesskabet både socialt og fagligt. Denne artikel tager afsæt i, hvordan inklusion kan lykkes ved at bruge de erfaringer, som allerede er tilgængelige for danske lærere.

Siden inklusionsloven blev en realitet i 2012 har en omfattende diskussion fyldt i den samlede folkeskoledebat. Diskussionen tager afsæt i, at en væsentlig del af lærerne i folkeskolen ikke føler sig klædt på til at inkludere alle elever i almenklasserne i folkeskolen (EVA, 2011). Man har siden bevæget sig fra at have en politisk målsætning om, at 96 procent af alle børn skal inkluderes i normalklasser til nu at have fjernet det konkrete tal, og afløst det med lidt blødere formuleringer.

Der var flere årsager til, at et bredt flertal i folketinget i sin tid vedtog inklusionsloven. Her er nogle af centrale:

  • Danmark tiltrådte i 1994 Salamanca-erklæringen, hvor 92 lande blev enige om, at alle børn har ret til at være en del af almene børnefællesskaber i forbindelse med skolegang og undervisning.
  • I FN´s handicapkonvention fra 2006 forpligtede Danmark sig bl.a. til aktivt at arbejde for ”at børn med handicap bør have fuld adgang til at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn…” (Molbæk, M., Hedegaard Sørensen, L & Quvang, C (2014), s. 14).
  • Frem mod vedtagelsen af inklusionsloven i 2012 oplevede folkeskolen, at et kraftig stigende antal elever blev henvist til isolerede specialpædagogiske tilbud. På et tidspunkt gik over 25 procent af folkeskolens samlede udgifter til specialpædagogiske tilbud, øremærket en forholdsvis lille gruppe elever. Der var altså tale om en udvikling, der umiddelbart truede med at udhule folkeskolens budgetter og dermed kommunernes økonomi.

Klassen har med en bevidst inkluderende tilgang de første fem skoleår lært at drage nytte af hinandens ressourcer.

FLERTALLET SKAL VÆRE FLEKSIBELT

I 2012 handlede Folketinget altså bl.a. på baggrund af ovenstående, og siden har man stået i en situation, hvor især ét fundamentalt tankesæt blandt skolens aktører er blevet udfordret: Nemlig bevægelsen fra udelukkende at se på elever i forskellige vanskeligheder, som individer, der skal indrette sig, tilrette sig og indordne sig under flertallets normer for adfærd og alderssvarende faglighed, til inklusionens kompleksitet, hvor det i stedet er fællesskaberne, som i deres grundform skal være netop så fleksible (plastiske), at de giver plads til den elev, der afviger fra normerne.

Udgangspunktet for den inkluderende tankegang er, at elevens omgivelser kan være med til at bevæge sig væk fra at handicappe den udfordrede elev med opstilling af normsæt, der er umiddelbart uopnåelige for den enkelte, til at danne en kultur, hvor alles særheder ses på som elementer, der kan gavne fællesskabet både socialt og fagligt.

Vi vil forklare inklusionens grundprincipper med udgangpunkt i følgende to eksempler:

EKSEMPEL 1 – Mathias sidder i kørestol

Der er undervisning på tredje sal. Mathias, der sidder i kørestol skal starte i klassen.

Hvis Mathias har adgang til tredje sal, eksempelvis via en elevator, kan han deltage i undervisningen, og vel at mærke ikke kun deltage, men også bidrage med netop det, som han beriger sin omverden med.

Ovenstående eksempel giver sig selv, og inkluderende tankegange har i disse år afgørende indflydelse på, hvordan vi indretter os på skoler og i institutioner. Et handicap eksisterer kun, hvis konteksten ikke tager tilstrækkeligt hensyn. Det betyder, at Mathias stadig har udfordringer ift. at bevæge sig, men skolens indretning og bevidst placerede hjælpemidler har gjort, at han kan deltage på lige fod med resten af klassen

Således også i næste eksempel, hvor vi er helt inde i 5. klasse.

EKSEMPEL 2 – Malene er ordblind

Der er undervisning i dansk i 5. klasse. Malene er ordblind.

Klassen er i gang med at læse Brødrene Løvehjerte, og læreren gennemgår i dag de første to kapitler, som eleverne har læst hjemme. Malene har via Nota fået downloadet bogen som lydfil, og hun er på linje med sine klassekammerater forberedt til dagens gennemgang. Eleverne skal arbejde med de to kapitler i grupper, og Malenes gruppe ved, at Malene har en masse smart udstyr i IT-rygsækken, som hun er meget øvet i at bruge. Derfor er det Malene, som sørger for den skriftlige del, mens Anders sørger for at finpudse det grammatiske til sidst.

Klassen har med en bevidst inkluderende tilgang de første fem skoleår lært at drage nytte af hinandens ressourcer. Malene er således en uundværlig ressource i klassen.

Normaliteten bliver simpelthen udfordret med inklusionsloven

INKLUSION ER SVÆRT

Lærere og forældre har gennem de sidste mange år udtrykt sig kritisk om inklusionen. Indførelse af inklusion som omdrejningspunkt for hverdagene i folkeskolen er reelt et udtryk for et pædagogisk paradigmeskift. Når man er vokset op i en skolekultur, hvor ”de anderledes”, de børn der ikke var som det store flertal, skulle indordne sig under det såkaldt ”normale” flertal, ja så er det selvfølgelig en kæmpe omvæltning pludselig at skulle tænke omvendt. Normaliteten bliver simpelthen udfordret med inklusionsloven (Bøjgård, S., 2015).

Og ovenstående to eksempler på inkluderende tilgange viser, hvordan man bevidst kan arbejde med at lette adgange for alle til fællesskabet, og hvordan man som ansat på en skole kan arbejde bevidst med, at alle får en givtig rolle i dette fællesskab.

Det har ikke negativ effekt på almenelevers faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov inkluderes i undervisningen.

GODE RÅD TIL INKLUSION DER FUNGERER

Men kan man overhovedet få inklusion til blot tilnærmelsesvis at fungere i folkeskoleregi? Dette spørgsmål er der allerede svaret på i flere undersøgelser.

I rapporten Viden om inklusion fra Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning fra 2013 er en række anvisninger til, hvordan man med succes arbejder med inklusion i skolen. En forskningsrapport, som både kommunerne, skolelederne, lærerne og folketinget har fri adgang til, beskriver en række helt håndgribelige redskaber til øget inklusion.

Rapportens hovedspørgsmål var følgende:

”Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning, og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have positiv effekt”?

Her følger nogle af anbefalingerne/resultaterne:

  • Der skal etableres et fælles værdigrundlag samtidig med at der arbejdes med kendskab til inkluderende undervisningsstrategier i lærergruppen. Dette er en ledelsesopgave, og kræver at lederen virkelig vil inklusionen, går foran og ikke kun ser på inklusion som en ”skuffeværdi”.
  • Evnen til at ændre pædagogisk praksis og at kunne differentiere har en positiv effekt. Dette er en del af læreruddannelsens fokus.
  • Det har ikke negativ effekt på almenelevers faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov inkluderes i undervisningen.
  • Tolærerordninger, eksempelvis med en lærer og en skolepædagog, anbefales og har effekt når: De to professionelle indgående kender hinandens roller, begge underviser og støtter alle elever, og når der er adgang til supervision.
  • Tolærerordninger virker positivt på inklusion, hvis der er tale om, at den ene er specialpædagogisk uddannet, har praksiserfaring med specialpædagogik, og at de begge er motiverede og efteruddannede. Tolærerordninger som ikke bygger på dette professionelle set-up har ingen effekt, og kan endda medføre negativ effekt.

Vi kan på det varmeste anbefale, at man tager ovenstående konklusioner frem og bruger dem i inklusionarbejdet. Viden om inklusion (som i øvrigt er skattefinansieret) har vægtige konklusioner. Du kan læse rapporten her.

Man kan vælge en skolekultur, hvor negative italesættelser af eleverne er bandlyste, også på lærerværelset.

LÆRERNE ER VIGTIGE FOR INKLUSIONENS SUCCES

Den helt overvejende og afgørende faktor, når det handler om undervisning i almindelighed og inklusion i særdeleshed, vil altid være lærerens kompetencer i forhold til den daglige undervisning og samværet med eleverne.

ORD SKABER VIRKELIGHED

Enhver skole har en reel mulighed for at tage konsekvensen af, at ord skaber virkelighed. Man kan vælge en skolekultur, hvor negative italesættelser af eleverne er bandlyste, også på lærerværelset. En skoles syn på en elev, og sprogliggørelsen af dette syn, kan være altafgørende i forhold til den virkelighed, der skabes omkring eleven.

Derfor er det afgørende at fremelske et anerkendende elevsyn, der hele tiden ser positive muligheder hos eleverne, via en helt bevidst foranstaltning fra ledelsen til alle skolens aktører. Man kunne kalde dette for reel pædagogisk ledelse.

REFERENCER

  • Bøjgård, S, 2015: Normalitet, (Quvang, C red): Specialpædagogik en introduktion, Hans Reitzels Forlag.
  • Dyssegård, C m.fl, 2013: Viden om inklusion, Dansk Clearinghouse.
  • Fibæk, P, 2007: Den autentiske lærer, Gyldendals lærerbibliotek.
  • Molbæk, M., Hedegaard Sørensen, L. & Quvang, C. (2104). Deltagelse og forskellighed. En grundbog om inklusion og specialpædagogik i lærerpraksis. VIASystime.