”Hvorfor beskæftige sig med lærebøger, når fremtiden er digital?”

Dato 12/11-2018

Forfatter Lisbet Rosenfeldt Svanøe

Sådan spørger forskningsleder for Cambridge Assessment Group, Tim Oates, og giver selv et svar. Han mener, at papirbogens død er betydelig overdrevet, og han understreger, at lærebogen har en vigtig betydning for både læring og læringens kvalitet i en digital tidsalder.

Cambridge Assessment Group er en forskningsgruppe, der har bidraget til at forstå, hvordan forskellen mellem høje og lave præstationer på skoleområdet opstår forskellige lande imellem. Forskningens resultater er sammenfattet i Tim Oates’ rapport Why textbooks count, som også rummer en politisk anbefaling til det britiske undervisningsministerium. Forskningsgruppens simple svar på overskriftens spørgsmål er, at deres undersøgelser viser, at lærebogsmaterialer, som er af høj kvalitet, og som er udviklet omhyggeligt til at underbygge effektive pædagogiske praksisser, spiller en afgørende rolle for det uddannelsesmæssige output i lande, der præsterer højt på skoleområdet.

HVAD VISER FORSKNINGEN?

Gruppens forskning viser desuden, at holdningen til lærebøger er meget forskellig i de henholdsvis højt- og lavtpræsterende skolesystemer. I højtpræsterende skolesystemer som fx Singapore har undervisere et positivt syn på lærebogsmaterialer, hvorimod der blandt lærere i fx England og Sverige (Kornhall, 2018) florerer myter om, at brugen af lærebøger er gammeldags og underminerer lærerens selvstændighed og professionalisme. Myter som lærere i Danmark sikkert kan nikke genkendende til – det er i hvert fald tankevækkende, at danske lærere i 2014 anså den øgede brug af lærebøger i undervisningen som en af de undervisningsforringelser, skolereformen og indførelsen af Lov 409 medførte (Danmarks Lærerforening, 2014).

Men hvis lærebøgerne faktisk har en positiv effekt på præstationerne i skolen, hvad er det så, den type lærebøger, som Oates og hans forskergruppe fremhæver, indeholder og kan?

Det er det spørgsmål, jeg forsøger at besvare i denne artikel ved at sammenfatte dele af Tim Oates’ forskning, samtidig med at jeg skæver til den debat, hans forskning har ført til i Sverige. I Sverige har bl.a. Per Kornhall i antologien Den nye läromedelsdebatten forsøgt at finde ud af, hvad det er, der er ”gået galt” i det svenske skolesystem, og hvilken status lærebøger har – eller nærmere ikke har – i Sverige. I 2015 lå svenske skolebørn på 28. pladsen i PISA-testene. Til sammenligning lå danske skolebørn på 21. pladsen, norske på 24. pladsen, medens de finske børn lå i toppen på en 5. plads.

Til sidst i artiklen vil jeg fremhæve nogle af Tim Oates’ markører for en god lærebog, der kan bruges som en tjekliste, når man indkøber et nyt lærebogssystem.

LÆREBOGEN SOM ET “MEDIERENDE INSTRUMENT”

Læremidler – og således også lærebogen – skal generelt ses som et “instrument”, der kan sikre forbindelse mellem statens mål med statsfinansieret uddannelse og det reelle output af den. Dette syn på læremidler vil hos de fleste lærere naturligt nok udløse en modstand og forestillinger om (endnu større) statsindblanding i den enkelte lærers metodefrihed. Men en sådan reaktion vidner ifølge Oates om, at man blander begreberne ”kvalitet” og ”central kontrol” sammen; det ene forudsætter eller udelukker ikke nødvendigvis det andet. Lærebogen skal ikke ses som et udelukkende statsstyret instrument, men nærmere som en mediator, der skal og kan gå flere veje.

Det vil sige, frem for at være en envejskommunikator, der udelukkende formidler statens krav til lærere og elever, som derefter skal følge dem uden egen indflydelse (fig. 1), er det en flervejskommunikator, der påvirker og ”hører” flere instanser på samme tid (fig. 2). På den måde bliver brugen af lærebøger udover at være et instrument i undervisningen også et samspil mellem stat og lærere, hvor lærebøgerne i en varig udvikling kvalitetssikres og har en anpart ”in system improvement in key jurisdictions and play a continuing role in stimulating and supporting high quality teaching and learning.” (Oates, 2014)

SAMSPILLET MELLEM STAT OG LÆRERE

Hvordan foregår dette samspil så? Oates forklarer: Selvom undervisningsforlagene tager udgangspunkt i statens vejledende læseplaner, bestemmer de selv, hvordan og i hvilket omfang emnerne i bøgerne bliver behandlet. Dette har selvfølgelig på den ene side stor indflydelse på læreres undervisning og elevers læring, men forlagene ønsker på den anden side ikke at udvikle og producere bøger, der ligger for langt fra lærernes ønsker og behov. Det er nemlig lærerne, der bestemmer, hvilke metoder og læringsstile de vil benytte sig af og understøtte.

I en stabil situation på skoleområdet – det vil sige en situation, hvor skolesystem og -lovgivning har eksisteret uændret i en længere periode – vil det være sådan, at den gode lærebog knytter an til nationale mål og læseplaner og omsætter dem systematisk og detaljeret til lærere, elever (og forældre). Det sker på en måde, der understøtter lærerens metoder, og som samtidig efterlader en masse rum for individuelt professionelle tilgange til materialer og emner.

Det er nemlig lærerne, der bestemmer, hvilke metoder og læringsstile de vil benytte sig af og understøtte.

Forskningen viser desuden, at jo bedre udviklede lærebøgerne er, des mindre detaljerede behøver de nationale mål og læseplaner faktisk at være. I den forbindelse skal det understreges, at Oates hele tiden går ud fra, at de krav og den kontrol, der udgår fra staten, er baseret på velfunderet forskning og ikke blot på baggrund af regerende politikeres arbitrære ideer om skolepolitik.

Det vil sige – vice versa den gode lærebog – at jo dårligere udviklede og jo mere instrumentelle lærebøgerne er, des mere detaljerede skal de nationale mål og læseplaner være. Hyppige forandringer i skolesystemer og nationale læseplaner vil være en udfordring for udviklingen af lærebogsmaterialer af høj kvalitet, siger Oates. I en sådan situation vil materialerne nemlig forandres og tilpasses nye strømninger for ofte til at kunne evalueres og forfines i samspil mellem stat og brugere, dvs. lærere og elever. Og samtidig kan samspillet mellem stat, lærebøger og brugere også give bagslag i denne situation, idet et øget fokus på fx målbare resultater fra statens side også vil øge efterspørgslen efter ”teaching to the test”.

Med disse resultater i baghovedet kan vi reflektere over betydningen af, at et flertal i folketinget faktisk stemte for en reduktion af bindende Fælles Mål i folkeskolen i december 2017 (UVM, 2018). Måske betyder det, at det står ganske godt til med kvaliteten af danske lærebøger?

LÆREBOGEN VERSUS DIGITALE LÆREMIDLER?

Den gode lærebog undergår, som beskrevet ovenfor, en løbende udvikling i samspil med både stat og lærere, men i særdeleshed også på baggrund af forskning inden for pædagogik og læring, som er kvalificeret gennem en lang historisk forskningstradition. I forhold til dette er forskningen i digitalisering og digitale læremidler stadig på et begynderstadie (se fx. laeremiddel.dk/projekter), og outputtet af forskningen peger tit i modstridende retninger (Have, 2018; Aarup Pedersen, 2018; Styrelsen for IT og Læring, 2016).

Det får mig til at vove den påstand, at digital undervisning og læring ikke har eksisteret længe nok til at kunne give et empirisk grundlag, der kan drages langtidsholdbare konklusioner udfra.

Netop tidsperspektivet har været vigtigt i Oates’ forskning – han har set langt tilbage i tiden for at kunne drage konklusioner om nutiden. Overraskende forklares Finlands høje score i PISA-testene ikke med den nuværende finske undervisningsmetode, men med det faktum, at man brugte statsgodkendte lærebøger i de finske skoler i perioden fra 1970’erne til slutningen af 1990’erne. Og hvis man ser nøje efter, er Finlands præstationer også støt dalende fra 2000 til nu, selvom de stadig scorer højt (Oates, 2014; se også Sahlgren, 2015).

LÆREBOGENS FORDELE OG ”MUST-HAVES”

Casestudier blandt lærere, hos hvem lærebøger er højt respekterede, viser, at brugen af lærebøger ikke kun minimerer tidsforbrug på og kompleksiteten af undervisningsforberedelse, men samtidig frigør overskud til at fokusere mere på elevernes progression, på feedback og på elevernes individuelle behov. Lærebogens tydelige progression giver nemlig et klart billede af, hvilken standard der forventes af eleverne, og hvilken grundforståelse af emnerne de bør have og også kan opnå.

De gode lærebøger har således en klarhed omkring nøglebegreber og nøgleområder på videns- og kompetenceområderne, samtidig med at de tilbyder en bred vifte af eksempler og ekstra materiale, der understøtter elevernes refleksion. En god lærebog tilbyder desuden fleksibilitet ved at udbyde et bredt repertoire af metoder og differentieringsmuligheder, som, tilføjer Kornhall fra det svenske Skolverket, kan danne grundlag for udviklingen af egen praksis blandt lærere – for uden input ingen udvikling: ”Skickliga yrkesmänniskor behöver såväl stöd som utmaningar för att utvecklas och alla kan inte utveckla alla hjul själva,” (Kornhall, 2018), og samarbejdet forenkles alt andet lige, når man tager udgangspunkt i de samme undervisningsmaterialer.

Når nu alt dette er sagt om lærebøgernes fortræffelighed, skal vi selvfølgelig huske, at ingen lærebog kan lære eleverne noget uden en lærer, for som Kornhall så rammende skriver, så er god undervisning det, der sker, ”när en professionell lärare utifrån sina allmän- og ämnesdidaktiska kunskaper, tidigare erfarenheter och kunskapen om sina unika elever, anpassar undervisningen till en rådande situation.

TJEKLISTE TIL VURDERING AF LÆREBØGER

Når Tim Oates omtaler “lærebogen” som begreb indbefatter det lærervejledninger, elevbøger/arbejdsbøger og arbejdshæfter. I mange tilfælde alle komponenter i en omhyggelig designet overensstemmelse. Denne overensstemmelse kan altså betragtes som overordnet kriterium for vurdering.

Andre vurderingskriterier er, at lærebogen:

  • understøtter velfunderede læringsteorier
  • har en klar struktur i forhold til essentielle begreber og vidensområder
  • har en sammenhængende læringsprogression inden for bogens emner
  • stimulerer og støtter elevernes egen refleksion – også uden for skoletiden
  • anvender begreber og principper på en varieret måde
  • knytter an til fælles mål på en udvidende frem for instrumentel måde.

REFERENCER

HVIS DU VIL LÆSE MERE

  • Rickard Vinde (red.), Den nye läromedelsdebatten, Stockholm: Svenska Läromedel (2018)
  • Staffan Eng, ”Det våras för läroboken”, Skolportens Forskningsmagasin 2 (2017)