Gruppearbejde

Dato 11/01-2011

Forfatter Niels Bonderup Dohn

BEBGREBSDEFINITION

Gruppearbejde er en elevaktiverende, men også krævende arbejdsform. Selvom læreren er til stede, arbejder eleverne i høj grad på egen hånd, og derfor er det nødvendigt med både præcise faglige opgaver og med vejledning til selve arbejds- og fremlæggelsesprocessen.

Mange lærere og elever har imidlertid dårlige erfaringer med gruppearbejde. Lærerne oplever ofte, at eleverne ikke arbejder tilstrækkeligt seriøst og selvstændigt. Elevernes modvilje skyldes ofte, at de ikke kan administrere denne arbejdsform – måske fordi lærerne ikke altid har brugt formen optimalt, eller fordi eleverne bare ikke gider gøre arbejdet selv.

FORSKELLIGE FORMER FOR GRUPPEARBEJDE

1. Summegruppe, der fungerer som støtte til det, der foregår i klasseundervisningen, og som også kan benyttes til at skabe et brud i timens forløb.

Man deler klassen op i 2-3-mandsgrupper – som regel til nabosnak – med det formål at få løst en konkret opgave, som kun kræver kort varighed (2-5 minutter, maks. 10 minutter). Produktet fremlægges mundtligt i plenum.

2. Diskussionsgruppe, der fungerer som en perspektiverende videreudvikling af det, der sker i klasseværelset. Klassen deles op i 4-5-mands grupper for at diskutere en problemstilling og for at arbejde argumenterne igennem.

Det er vigtigt, at gruppens arbejde bliver organiseret både med hensyn til indhold og form, selvom gruppearbejdet skal være forholdsvist kort (ca. 30 minutter).

Opsamlingen kan foregå i plenum, evt. i form af en paneldiskussion, eller via et tværgruppearbejde i en matrixgruppe, hvor en repræsentant fra hver gruppe mødes med en repræsentant fra hver af de øvrige grupper.

En særlig variant af matrixgruppen er det såkaldte ”Jigsaw” gruppearbejde. Ideen er, at klassens grupper (ekspertgrupper) hver får sin afgrænsede opgave indenfor et fælles tema, som de hver især arbejder med. Når ekspertgrupperne er nået til en løsning på deres problemstilling, splittes ekspertgrupperne op, og der dannes ”Jigsaw”-grupper med én person fra hver ekspertgruppe.

I ”Jigsaw”-gruppen er hver elev ekspert indenfor netop dét afgrænsede område, vedkommendes ekspertgruppe forinden arbejdede med, og eksperterne fremlægger så på skift deres resultater.

For en mere udførlig beskrivelse se ”The Jigsaw Classroom”. Den store fordel ved metoden er, at eleverne bliver bedre til at samarbejde og lytte til hinandens argumenter.

3. Arbejdsgruppe, der arbejder med en grundig løsning af et afgrænset problemfelt. Klassen deles op i grupper, der består af 4-5 personer. Arbejdsopgaven skal være af begrænset omfang (1-2 lektioner), men den skal sikre deltagerne en god progression, så de får den nødvendige forståelse og de rigtige færdigheder.

Det er også vigtigt her, at gruppens arbejde bliver organiseret både med hensyn til indhold og form, og at eleverne kender produktkrav og fremstillingsform, når gruppearbejdet starter.

4. Projektgruppe, der arbejder med selv at formulere indhold, arbejdsgang og fremlæggelsesform. Det er en tidskrævende arbejdsform, som kræver stor organisatorisk hjælp fra læreren de første gange, den gennemføres. Deltagerantallet kan variere fra 2-6.

Ved længerevarende gruppearbejde kan det være en stor fordel at lave en strukturerende ramme for den enkelte gruppes arbejde. Indledningsvist udformes en kontrakt for gruppearbejdet, som tydeliggør de grundregler, deltagerne mener, bør gælde for gruppens arbejde. Disse grundregler kan omfatte adfærd, beslutninger, møder m.m. I første omgang handler det om, at man enkeltvist prøver at overveje disse forhold. Dernæst formuleres en fælles kontrakt på grundlag af disse individuelle ønsker.

FORMÅLET MED KONTRAKTFORMULERINGEN ER:

  • at få alle til at være enige om hvad der er vigtigt for gruppen
  • at sikre at alle i gruppen kender forventningerne til hans/hendes indsats
  • at få eksplicitte retningslinjer for acceptabel adfærd
  • at hjælpe gruppen med at styre og evaluere proces og resultater

Det kan være en fordel med en rollefordeling blandt gruppens deltagere, således at én bestemt person har et særligt ansvar for at holde styr på gruppens materialer, røde tråde og aftaler; at én bestemt person har et særligt ansvar for, at gruppen arbejder i henhold til givne tidsfrister og egne planer, og at én person har en særlig opmærksomhed på arbejdsklimaet i gruppen og sørger for, at processen bliver vurderet i/af gruppen.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED GRUPPEARBEJDE

  1. Enkelte elever kan fuldstændig dominere gruppediskussionerne. Dette kan modvirkes vha. ”Jigsaw”-metoden (se link).
  2. Risiko for, at en fagligt svag elev bliver hægtet af gruppens arbejde eller at de fagligt stærkeste elever vil kede sig. Dette kan tilgodeses ved at arbejde differentieret ved at give de forskellige grupper hver deres mål mht. progression og niveau, eller ved at give grupperne forskellige metoder og måder at arbejde på.

KENDETEGN VED ET VELFUNGERENDE GRUPPEARBEJDE

  1. Læreren skal forinden udstikke klare rammer for tidsplan, gruppens måde at arbejde på, produktkrav og fremlæggelsesform.
  2. Både lærer og elevgrupper foretager løbende procesevaluering. Læreren skal om nødvendigt gribe ind og justere arbejdet i de enkelte grupper.
  3. Alle gruppens medlemmer deltager aktivt i diskussionen.
  4. Gruppens resultater evalueres (produktevaluering), og de vigtigste pointer fremhæves/opsummeres, så der ikke opstår usikkerhed om resultatet.

REFERENCER

  • Damberg, E. (red.) (1995): Pædagogik og perspektiv. København: Munksgaard.
  • Kyrstein, J. & Vestergaard, E. (1988): Undervisningslære. København: Munksgaard.
  • Schunk, D.H, Pintrich, P.R. & Meece, J.L. (2007): Motivation in education: theory, research and applications. New Jersey: Pearson Education, Inc.