Gør dine elever til strategiske sprogbrugere

Dato 09/03-2018

Forfatter Caroline Arp

Der er en forventning om, at elever i alle sprogfag arbejder med kommunikations- og sproglæringsstrategier og derigennem forholder sig til deres egne kommunikative evner og deres egen sprogtilegnelsesproces. Artiklen ser på, hvordan man omsætter dette lidt abstrakte område til en undervisningspraksis i øjenhøjde, og hvordan man gør eleverne til strategiske sprogbrugere allerede i begynderundervisningen.

TIDLIGERE SPROGSTART – HVORNÅR OG HVORFOR?

Der er blandede holdninger til, hvornår det er det bedste tidspunkt at begynde at lære et fremmedsprog. Ønskes modersmålskompetence i forhold til udtale, vil nogen mene, at man skal tidligt i gang , fordi denne mulighed allerede begynder at svinde ved 5-6-årsalderen. Er fokus derimod på tilegnelsen af syntaks og morforlogi på fremmedsproget, vil andre mene, at teenageårene er det rette tidspunkt at sætte ind.

Ser man på de socialpsykologiske faktorer for sprogtilegnelsen, peger meget på, at børn i højere grad end teenagere og voksne har fordele i forhold til at lære nye sprog. Det skyldes, at sprogtilegnelsesprocessen kræver, at man løber risici og afprøver hypoteser. Når man lærer nye sprog, havner man ofte i situationer, hvor man forsøger sig frem. Det er derfor vigtigt, at man ikke er bange for at tabe ansigt, hvis kommunikationen fejler. Lektor i fremmed- og andetsprogstilegnelse på DPU, Karen Lund, pointerer at børn ofte har en stor indlevelsesevne, som netop gør dem i stand til at imitere og improvisere i kommunikationssituationen (Lund, 2003). Altså må det især i forhold til den mundtlige sprogfærdighed være en fordel, at man med skolerefomen er begyndt undervisning i tysk og fransk allerede på 5. klassetrin.

Men kan børn i 5. klasse overhovedet rumme det? Hvordan omsættes disse begreber til en undervisningspraksis i øjenhøjde?

STRATEGISK KOMPETENCE – ALLEREDE FRA 5. KLASSE

Man må forudsætte, at formålet med kommunikativ sprogundervisning er, at eleverne opnår kommunikativ kompetence på fremmedsproget – et begreb, der i høj grad præger Fælles Mål for sprogfagene. Ser man nærmere på færdigheds- og vidensmål for faget fransk i 5.-7. klasse, anvendes begrebet strategier hyppigt, heriblandt lyttestrategier, spørgeord og svarstrategier, kommunikationsstrategier, gættestrategier og kompensationsstrategier.

Der er altså en forventning om, at elever i den danske folkeskole inden for de første år med fransk både arbejder med kommunikations- og sproglæringsstrategier og derigennem forholder sig til deres egne kommunikative evner og deres egen sprogtilegnelsesproces.

Men kan børn i 5. klasse overhovedet rumme det? Hvordan omsættes disse begreber til en undervisningspraksis i øjenhøjde? Og selv hvis det er muligt at gøre børn strategisk kompetente på deres fremmedsprog, har det så en positiv effekt på elevernes sprogtilegnelse?

Sprogbrillen hjælper eleverne med at gennemskue de transparente ord.

STRATEGI-KASSEN – OMDAN BEGREBERNE TIL KONKRETE OG BRUGBARE HANDLINGER

Dette satte jeg mig for at undersøge i mit speciale, og jeg blev hurtigt klar over, at hvis eleverne skal kunne forholde sig til de forskellige strategier, er det vigtigt, at de blive præsenteret for dem på en letforståelig og brugbar måde. Hertil har jeg udviklet “strategi-kassen”, som indeholder en række genstande, som er symboler for de strategier, eleverne skal bruge.

AFKODNINGS- OG GÆTTESTRATEGIER

I første omgang præsenteres eleverne for strategier, der hjælper dem med at afkode og gætte på nye ords betydning.

“SPROGBRILLEN” – eleverne kigger på det nye, ukendte ord igennem personlige sprogbriller for at se på, om det pågældende ord ligner eller lyder bekendt på nogle af de andre sprog, de kan. Sprogbrillen hjælper eleverne med at gennemskue de transparente ord.

”Kontekstluppen” – eleverne bruger den til at zoome ud og kigge på den kontekst, det ukendte ord befinder sig i. Afslører teksten, illustrationen eller konteksten, hvad ordet kan betyde? Ofte kan konteksten hjælpe én til at bruge udelukkelsesmetoden og forstå.

”Saksen” – eleverne kan klippe det ukendte ord eller udtryk fra hinanden og kigge på bogstaverne eller lyddelene. Måske går mange af de samme bogstaver igen. Det kan også være, at begyndelsen af ordet lyder som noget, eleverne kender fra dansk.

”Ordbogen” – Man kan som sidste udvej altid søge hjælp i en ordbog, på nettet eller ved at spørge en en sidekammerat eller en lærer.

Eleverne bruger de præsenterede strategier til at gennemgå en række ord i forskellige kontekster, og vi konkluderer i fællesskab, at det ofte er en kombination af strategierne, der virker. F.eks. Une concombre. Kontekstluppen afslører, at alle de andre eksempler har været madvarer, og saksen og sprogbrillen fortæller, at mange bogstaver går igen fra det engelske cucumber, så det må betyde en agurk.

Eleverne udfylder deres egne sprogbriller ved at udfylde brilleglassene med flag, der repræsenterer, i hvilken grad de mestrer de forskellige sprog. Nogle elever tilføjer uddybende kommentarer til deres briller, f.eks. et lille norsk flag med kommentaren ”Jeg ser skam”.

STRATEGIER TIL AT HUSKE NYE ORD

Når eleverne er fortrolige med strategier til afkodning og gætning, er næste skridt, at eleverne møder nye genstande, som er symboler for strategier, de kan bruge, når de gerne vil huske et nyt ord:

”Cykellåsen” – Man kan huske nye ord, ved at låse dem fast til givne personer eller situationer, f.eks. den dag, man lærte ordet, eller den person, som ordet minder én om.

Post-its” – At skrive ordet ned og notere sig synonymer og antonymer for at huske ordet i relation til ord, som det minder én om.

Og eleverne kan igen bruge Sprogbrillen, når de vil huske transparente ord, og Saksen, når de vil huske et ord ud fra dets form eller lyd.

Nu skal eleverne bruge strategierne til at opfinde deres egne huskestrategier til eksempler, jeg giver dem. Igen oplever eleverne, at kombinationer af strategier kan være gode. F.eks. Man kan huske, at une bouteille betyder en flaske, fordi sprogbrillen minder os om, at det ligner det engelske bottle, og saksen minder os om, at man skal klippe ordet fra hinanden og tilføje flere bogstaver for at få den rigtige franske udtale.

hvis de ikke ved, hvordan man spørger om vej til et spisested, kan man både trække på skuldrene, vise at man skuer efter noget og spørge efter eksempler på mad, såsom ’pizza’ eller ’sandwich’, som man prøver at sige med en fransk udtale.

HVAD GØR MAN, NÅR MAN IKKE KAN HUSKE ORDET?

Efter arbejdet med ordtilegnesstrategierne kan eleverne gå videre til at arbejde med de produktive kommunikationsstrategier. De præsenteres for genstande, som skal hjælpe dem, hvis de mangler specifikke ord og er ved at gå i står i en samtale.

”Baretten/franskmandshatten” – når der er et ord, eleverne ikke kender på fremmedsproget, opfordres de til at sige det på f.eks. dansk eller engelsk. Eller de kan prøve at sige det med en fransk udtale i håb om at blive forstået.

”Legoklodser” – eleverne bygger en lille forklaring for det ord, man ikke kan sige, enten ved at parafrasere/forklare, hvad det pågældende ord er eller kan, eller ved at bygge sit eget ord ved at sammensætte andre ord, man kan.

”Sprogbrillen” – også kendt som code switching. Eleverne kan prøve at sige ordet eller udtrykket på et andet sprog f.eks. engelsk.

”Coca Cola-dåsen” – eleverne kan give et konkret eksempel på det, de ikke kan sætte ord på ved at nævne brands eller typer. F.eks. ved at sige ’Coca Cola’, når man ikke kender ordet for sodavand, drikkevarer eller at være tørstig.

”Teatermasken” – eleverne kan vise med krop, tegn, fagter og lyde, hvad de vil sige.

Herefter får eleverne en række cases, hvor de har behov for at kommunikere på fransk. De skal i par forsøge at komme med et bud på en løsning ved hjælp af de strategier, der er i kassen. I langt de fleste tilfælde kombinerer eleverne strategierne. F.eks. hvis de ikke ved, hvordan man spørger om vej til et spisested, kan man både trække på skuldrene, vise at man skuer efter noget og spørge efter eksempler på mad, såsom ’pizza’ eller ’sandwich’, som man prøver at sige med en fransk udtale.

EN INSATS, DER VIRKER

Mine erfaringer med brugen af ’strategi-kassen’ har været utrolig positive, og de bekræfter min antagelse om, at at målrettet undervisning kan påvirke elevernes gættelyst og gå-på-mod, når de møder ukendte ord og udtryk. I evalueringen af forløbet med ’strategi-kassen’ skrev eleverne blandt andet: ”Jeg har lært mange nye strategier og metoder til at tale fransk” og “Jeg har lært at bruge franskhatten og sprogbrillerne”. Mange af de ord, som eleverne selv huskede på, da de skulle skrive, hvilke nye ord de havde lært, var de ord, der havde været i spil i timen om sproglæringsstrategier. Herudover skrev mange elever, at de havde brugt deres sprogbriller, som de udfyldte i den første lektion, og dermed var blevet fortrolige med at afkode, huske og gætte på ord på baggrund af deres viden om transparens. Man kan dog ikke forvente, at eleverne alene ud fra arbejdet med strategier udvikler sig som dygtigere sprogbrugere. Inddrages strategierne derimod løbende i sprogundervisningen, når eleverne skal afkode, huske eller producere nyt sprog, vil de løbende udvikle sig som strategisk kompetente sprogbrugere.

Har du lyst til at bruge sprogbrillerne i din tysk- eller franskundervisning, kan disse downloades her.

KILDER