Giv nye andetsprogselever den bedste start

andetsprogselev

For nyankommne elever i modtageklasserne er der meget på spil: Eleverne kommer ind i et nyt miljø med mange nye klassekammerater, de har ikke meget dansk sprog, og de er ikke vant til den danske undervisningskultur. Derfor er det vigtigt at understøtte et trygt læringsmiljø, hvor eleverne kan give hinanden sproglig feedback, og hvor de anerkendes for alt det, de allerede kan.

Lad eleverne tage hånd om den nye elev

En af de store udfordringer ved undervisningen i dansk som andetsprog er det store spænd, der er i elevernes niveau samt det løbende optag af nye elever. Det er derfor hensigtsmæssigt, at alle eleverne inddrages i modtagelsen af en nye elev. Det giver læring for alle. Klassens elever kan inddrages på mange måder. Klassen kan fx have lavet en lille bog om skolen, hvor de med billeder og enkelte ord viser vigtige steder og personer. Læreren kan også have lavet små modtagelsesgrupper på 2-3 børn, der tager sig af den nyankomne elev og viser ham eller hende på plads. Deres opgaver skal være konkrete og håndgribelige. En gruppe har måske gjort elevens plads klar, en anden gruppe viser vej til næste time osv. En gruppe kan også have forberedt sig, så de ved lidt om det land, som den nye elev kommer fra.

Der sker en demokratisering af klasserummet, når de øvrige elever inddrages i velkomsten af en ny elev, og det er en god måde at få alle med på. Både de stille og/eller usikre, dem der ellers ofte trækker sig eller ikke kommer til orde. Og de fagligt og personligt stærke elever, lærer blandt andet at påtage sig andre roller og at inddrage perspektiver fra andre livsvilkår end deres egne.
 

Sådan understøtter du elevens sproglige udvikling bedst

Målet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at eleverne får et godt fundament for at kunne deltage i almenundervisningen. Når det kommer til at støtte en ny elev i at lære dansk, og senere at bygge sprog fra elevernes hverdagssprog til fagsprog, er det godt at være bevidst om følgende:

  • Vær en god sproglig rollemodel. Tal tydeligt og i hele sætninger.

  • Forær eleven det rigtige svar. Det er ikke ”snyd”. Når man er en ny sprogbruger og har kort tid til at lære det nye sprog, er det vigtigt fra første færd at føle tryghed i at kunne svare rigtigt, samt at få indøvet den korrekte syntaks og den rigtige udtale. Det rigtige svar bygger bro til den personlige sikkerhed og tryghed i klasserummet, som er fundamentet for senere at turde på egen hånd. Sørg også altid for at give eleverne eksempel-sætninger, som de kan efterligne.

    Modellér, hvad man siger, og hvordan man gør.
    Det er ikke alene sproget, der er en udfordring for nye ikke-dansksprogede elever, det er også de måder, vi gør tingene på, som ikke lige er til at forstå. Lige som du fx skriver de konkrete ord og vendinger, som eleverne kan bruge i en opgave, op på tavlen, vær så også altid tydelig omkring, hvordan eleverne kan løse den konkrete opgave. Gennemspil aktiviteten, og tænk højt, så eleverne kan følge ræsonnementerne. På den måde kan eleverne både efterligne dit sprog og dine handlinger.

  • Gør eleverne til aktive sprogbrugere fra start. For at eleverne skal blive gode sprogbrugere, er det afgørende, at de er aktive og øver sig. Det er dog ikke alle elever, der har lyst til at ytre sig mundtligt i plenum. Lad derfor eleverne øve sig i makkerpar og små teams, hvor alle er aktive på samme tid, og hvor ingen derfor udstilles. Cooperative Learning-strukturer er særdeles velegnede til dette.

  • Indfør en lille tænkepause og evt. noteskrivning. Giv eleverne tid til at tænke og evt. skrive, inden de skal formulere sig mundtligt. Det får alle elever med. Skrivning er desuden med til at konsolidere viden om ordgrænser, ordforråd, stavning og syntaks. Tænkepause og noteskrivning kan indføres generelt som arbejdsformer i klasserummet. Det kan gøres individuelt, men man kan også med fordel inddrage sproglig forhandling med sidekammeraten, således at eleverne to og to bruger hinanden i hypotesedannelsen.

  • Inddrag elevernes modersmål som ressource i undervisningen. Anerkend eleverne for det sprog, de kan, og brug elevernes sprogbrugserfaringer aktivt i undervisningen.

    Vis eleverne, at det er ok at lave fejl. Fejl der dannes ud fra strategier baseret på andetsproget er gode fejl. Fx viser formerne ”i går syngede hun” (sang) og ”i går gang hun” (gyngede), at eleven er opmærksom på forskellen mellem stærk og svag bøjning af udsagnsord.

  • Lær eleven hjælpestrategier, som han kan benytte, når han mangler et ord. Det er fx helt ok at bruge non-verbale strategier, kropssprog og gestik til at vise, hvad man mener. Ligesom strategier baseret på modersmålet eller andre sprog, hvor eleven putter et enkelt ord eller to fra modersmålet ind i den danske sætning, som hjælp til at komme videre, også er helt i orden.


Skab tryghed gennem elevfeedback

Modet til at kaste sig ud i det nye sprog kræver som nævnt, at eleverne føler sig trygge i klasserummet og i læringssituationen. Brug hele klassen som ressource i denne sammenhæng, fx ved at lære dem at give positiv feedback. Når eleverne lærer at skabe god kontakt til hinanden – eksempelvis ved at hilse på hinanden ved starten af en aktivitet samt at give hinanden ros og feedback - er det med til at skabe en god stemning i klassen. I kan eksempelvis have en liste med følgende ord hængende:

  • Godt!
  • Flot!
  • Helt rigtigt!
  • Tusind tak.
  • Det var et godt svar.
  • Fantastisk, tak.
  • Hvor er du god!


Mette-Maria Rydén er faglig konsulent og medforfatter til Fart på dansk, som er et undervisningsmateriale til elever med dansk som andetsprog. Fart på dansk udkommer i november 2016.
Publiceret 8. nov 2016 • Opdateret 16. dec 2016

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: