Fokus på ordforråd i alle sprogfag

Dato 12/06-2018

Forfatter Birgit Henriksen

Danskere tror typisk, at de er gode til at begå sig på engelsk. Men forskning i elevers ordforråd viser, at de ofte mangler et ordforråd til at udtrykke sig præcist og nuanceret. Hvis elever skal udvikle et bredt og brugbart ordforråd, er det vigtigt, at alle sproglærere er bevidste om betydningen af ordforrådstilegnelse, og at de arbejder systematisk med ordforrådet igennem hele skoletiden.

BEHOV FOR SYSTEMATISK TILGANG TIL ORDFORRÅDSTILEGNELSE

Dansk forskning viser, at mange elever hele vejen op gennem uddannelsessystemet ikke får oparbejdet det nødvendige ordforråd på fx engelsk, og at disse elever vil have svært ved at læse ubesværet på engelsk og navigere i forskellige sprogbrugssituationer uden for skolen (Albrechtsen, Haastrup og Henriksen 2008; Henriksen og Danelund 2015).

At ordforrådet slet ikke er så udbygget, som vi har troet, kan skyldes, at eleverne ikke er blevet motiveret til at udvikle deres ordforråd i tilstrækkelig grad, eller at der ikke har været nok fokus på betydningen af det ’lange seje træk’ med systematisk og fokuseret arbejde med ordforrådet i sprogundervisningen.

et stort og veludviklet ordforråd er en forudsætning for, at eleverne kan klare sig i alle skolens fag

ET VELUDVIKLET ORDFORRÅD ER EN FORUDSÆTNING FOR KOMMUNIKATION

Ord og faste fraser er sprogets centrale byggeklodser, og et stort og veludviklet ordforråd er en forudsætning for, at eleverne kan klare sig i alle skolens fag, både når de skal tale, lytte, læse og skrive. I danskfaget og i fremmedsprogene engelsk, fransk og tysk lægges der særligt vægt på udvikling af elevernes kommunikative kompetencer, og kravene til elevernes viden og færdigheder stiger stille og roligt op gennem skoletiden, efterhånden som der sættes mere og mere fokus på arbejde med forskellige typer af tekster, genrer og emner. Indgangen til at kunne forstå, bearbejde og tale og skrive om disse tekster er et bredt og velfunderet basisordforråd.

AT LÆRE NYE ORD KRÆVER TID OG STRUKTURERET UNDERVISNING

At lære nye ord er en lang og kompleks proces. I mange år har det nærmest været et mantra, at hvis eleverne blot læser rigtig meget, så udvider de også deres ordforråd. Forskningen har dog vist, at dette er en fejlagtig opfattelse, og at den tilfældige indlæring gennem læsning og lytning og kommunikative opgaver ikke i sig selv sikrer, at elever udvikler et ordforråd, der gør dem i stand til at klare sig på fremmedsproget i forskellige sammenhænge.  Oparbejdelse af et stort, præcist og nuanceret ordforråd, som det formuleres i læreplanernes afsluttende trinmål, kræver derimod målrettet og systematisk arbejde gennem alle faser af skoleforløbet. Ordforrådstilegnelsen skal understøttes af forskellige undervisningstilgange, hvor der både bruges forskellige kommunikative ordforrådsopgaver, men også ordforrådsøvelser, hvor eleverne arbejder med ordene uden for konteksten  (Henriksen, 2015).

Hvis ikke der er et vedvarende fokus på ordforrådstilegnelse i undervisningen, vil mange elever gradvist opleve et ordforrådsmæssigt ’efterslæb’, der vil gøre det sværere og sværere for dem at følge med, efterhånden som sværhedsgraden i teksterne og de produktive krav i undervisningen stiger. Der er også behov for at synliggøre elevernes udvikling løbende, så de hele tiden motiveres til at videreudvikle og nuancere deres sprog, fx gennem større fokus på, og krav til variation og præcision i deres brug af ord og vendinger i det skriftlige arbejde.

ORDFORRÅDSTILEGNELSE I BEGYNDERUNDERVISNINGEN

Arbejdet med ord og fraser skal fra starten ske gennem brug af imitation, lege, rim og sange og bevægelse, så de leges ind i eleverne og gentages. Klassesproget skal så vidt muligt være på fremmedsproget, hvorfor det er vigtigt at inddrage og gentage klasseværelsesrutiner på fremmedsproget, fx ’let’s sing a song now’, ’time for a break’ osv. I fransk og tysk er der også en øget opmærksomhed på ordforrådet i forhold til de tidligere læreplaner. Ligesom i engelsk, skal eleverne lære at forstå og bruge faste leksikalske fraser, så de hurtigt fornemmer, at de kan sige noget, så de bevarer glæden ved at lære og bruge sprog.

De kan også sortere ord i grupper, fx mad-ord som de kan lide eller ikke lide, eller mad-ord, som de spiser til morgenmad, middag og aftensmad.

For at skabe meningsfulde sprogbrugssituationer for eleverne er det godt, hvis ordforrådsopgaverne er kontekstualiserede kommunikative opgaver. Men fordi eleverne i indskolingen har begrænsede kognitive kapaciteter, er der imidlertid også brug for ordforrådsaktiviteter, hvor eleverne retter deres opmærksomhed direkte på ordene og deres form. Det kan fx ske gennem lege med ordkort, hvor eleverne spørger til hinandens kort, bytter kort eller hænger ordkort op på plancher med billeder af fx et juletræ eller en bondegård. De kan også sortere ord i grupper, fx mad-ord som de kan lide eller ikke lide, eller mad-ord, som de spiser til morgenmad, middag og aftensmad.

BRUG NATURLIGE SPROGBRUGSSITUATIONER FOR AT UDVIKLE ORDFORRÅDET

I læreplanen for engelsk nævnes betydningen af at arbejde med ordforrådet i semantiske felter, fx farveord, talord, ord om kroppen, osv. Mange læremidler er netop bygget op omkring disse kendte grupperinger af ord, og det giver også mening at skabe betydningssammenhænge for eleverne ved at knytte dem sammen i genkendelige ordfamilier. Bagsiden ved dette kan dog være, at ordene løsrives fra de sammenhænge, de bruges i, og nemt opfattes som tilfældige lister af ord, som skal læres. Det er vigtigt, at arbejdet med disse ord tager udgangspunkt i, hvad eleverne skal bruge sproget til. Farver, tal og ord om kroppen giver bedre mening, når eleverne fx oplever, at de kan bruge dem til at beskrive sig selv, dyr de kender, eller ting de kan lide. På samme måde skal de faste vendinger gerne være udtryk, som bruges i naturlige sprogbrugssituationer, og som kan bruges i flere sammenhænge, fx, ”what do you like? “– “I like pizza/my dog/to swim….”, og ikke mere meningsløse udtryk som “what is this?” – “this is a pizza/a dog”.

Når der arbejdes med ord, især ord inden for semantiske felter, er det vigtigt, at eleverne selv får mulighed for at anvende de nye ord og derved får dem ’ind under huden’. Enkelte sætningsmønstre som fx ” I like…” og ”I have…” giver netop eleverne mulighed for at aktivere de nye ord, men også simple grammatiske bøjninger som fx ”I want an apple/two apples”; ”He has/we have a dog”.

Ved at tage udgangspunkt i naturlige sprogbrugssituationer vil eleverne forhåbentligt opleve, at sproget er et brugbart kommunikativt redskab, som skaber handlemuligheder og giver rum for fleksibilitet og personlig udfoldelse.

sprogfagene skal arbejde mere bredt med en anerkendende flersprogetheds-didaktik

INDDRAG FLERSPROGETHEDSDIDAKTIK

I de nye Fælles Mål lægges der vægt på det kontrastive arbejde mellem dansk og engelsk og senere mellem tysk eller fransk og dansk og engelsk, fx ved at øge elevernes bevidsthed om ord, som er fælles på tværs af sprogene og derfor kan være en genvej til at forstå og lære nye ord. Dette understreger vigtigheden i at arbejde målrettet med elevernes samlede sproglige resurser, fx alle de sprog eleverne kender, og som de kan drage nytte af i deres tilegnelse af nye sprog. Det vil sige, at sprogfagene skal arbejde mere bredt med en anerkendende flersprogethedsdidaktik, som aktivt inddrager og styrker elevernes generelle sprogfærdigheder, herunder deres modersmål.

Ordforrådet og de faste fraser er gode indgange til at snakke om forskelle og ligheder mellem sprog, betydning og kultur. Dette kunne være snak om mad-ord, vi kender fra forskellige sprog, snak om, hvordan vi hilser på hinanden i forskellige lande, eller de bestemte associationer vi får, når vi hører et bestemt ord eller en vending. Herigennem skabes grobund for en bredere sproglig bevidsthed og en begyndende interkulturel forståelse. Og eleverne kan, uanset sproglig baggrund, føle, at de har noget at byde ind med i undervisningen.

HVAD VIL DET SIGE, AT KUNNE ET ORD?

Forskningen viser, at hvis man kender de første 5000 ordfamilier på engelsk, vil man kunne genkende mindst 90 % af alle ord i en hvilken som helst tekst. Dette understreger betydningen af at have et godt og veludviklet basisordforråd.

Den anerkendte ordforrådsforsker Paul Nation (2013) inddeler den omfattende viden, vi har om de enkelte ord i tre kategorier:

  1. ordets form (dets stavemåde og udtale)
  2. ordets indhold (dets betydning og associationer)
  3. ordets brug (dets grammatiske brug, faste ordforbindelser og brugsrestriktioner).

Samlet set taler man om elevens leksikalske kompetence, som altså både involverer ordforrådets bredde, dvs. antallet af ord eleven kender, og dybden eller kvaliteten af den viden, eleven har om hvert enkelt ord. Den leksikalske kompetence er kompleks, og det kræver derfor mange møder med det samme ord i mange kontekster, for at det bliver husket og kan bruges uden besvær.

Til forskel fra engelsk, som eleverne hyppigt støder på i deres hverdag, er det kun sjældent, at de får sprogligt input på tysk og fransk, når de er uden for skolen. Det er derfor endnu mere vigtigt, at undervisningen målrettet fokuserer på udviklingen af elevernes ordforråd, fx gennem forskellige typer af ordforrådsopgaver (se Andersen og Henriksen 2014, Henriksen 2015).

REFERENCER