Flow

Dato 11/01-2011

Forfatter Frans Ørsted Andersen

Flow er et centralt begreb i den positive psykologi. I pædagogisk sammenhæng har både skaberen af flow-teorien, Mihalyi Csikszentmihalyi, og flere andre forskere i læring, udvikling og uddannelse forbundet begrebet optimale læringsmiljøer med tilstedeværelsen af mange flow-oplevelser hos de lærende.

Om flowbegrebet
Flow er et centralt begreb i den positive psykologi. I pædagogisk sammenhæng har både skaberen af flow-teorien, Mihalyi Csikszentmihalyi, og flere andre forskere i læring, udvikling og uddannelse forbundet begrebet optimale læringsmiljøer med tilstedeværelsen af mange flow-oplevelser hos de lærende (Knoop & Lyhne, 2007; Ørsted Andersen, 2006).

“Når man er i flow, lærer, husker og trives man bedre.”

Læringsmiljøer og flow
Optimale læringsmiljøer karakteriseres bl.a. ved, at eleverne opnår maksimal faglig læring og personlig trivsel. Flow-tilstanden kan netop medføre høje grader af både læring og trivsel. Mennesker, der er i flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow-oplevelsen er i sig selv motiverende (Csikszentmihalyi, 1992).

Flow er først og fremmest et fænomenologisk begreb. Flow handler om en individuel oplevet mental tilstand. Men tilstanden har også kollektive og relationelle aspekter – såvel som den kan forklares ud fra en kognitions- eller neuropsykologisk vinkel. En leksikalsk definition på flow:

Tidsfornemmelsen forsvinder
Flow er således betegnelsen for en positiv mental tilstand, præget af koncentration, engagement og fordybelse. Når man er i flow er al opmærksomhed fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet, i kortere eller længere tid, og tidsfornemmelsen forsvinder. Når det er sagt, skal det understreges, at der er tale om stor variation i oplevelsen af fænomenet, der kan forekomme i forbindelse med et utal af forskellige former for aktiviteter. (Ørsted Andersen, 2006).

Flow-tilstanden er kendetegnet ved selvforglemmelse og positivt engagement i verden uden for én selv og dermed markeres grænsen også til mere meditative og religiøse sindstilstande eller til psykopatologiske fænomener som fx autisme.

Forelæsningen handler om forskningen i flow-teorien, flow-zoner og flowfremmende faktorer, der nu har en meget central plads inden for den positive psykologi.

Du lærer bedre i flow-tilstand
På baggrund af definitionen på flow er fordelene umiddelbart indlysende. Når man er i flow, lærer, husker og trives man bedre. Indenfor det pædagogiske felt, har der udover førnævnte forståelse af flow i forhold til læring, fundet en omfattende anvendelse af flow-begrebet sted, både på det fagdidaktiske område, fx i idræt, og på det metodiske niveau, hvor fx ”SPAS”-metodikken fra Esbjerg kommune (”Spille på alle strenge”) beskæftiger sig med helt konkrete henvisninger til, hvorledes man kan forsøge at opnå flow i skolens hverdag.

Fælles for flow-aktiviteter er, at bevidstheden stiller skarpt på og fyldes af selve aktiviteten og oplevelsen, der forbindes hermed. I modsætning til den normale grundtilstand i psyken, der i følge Csikszentmihalyi kan beskrives som ”mildt psykisk kaos”, oplever vi i flow-situationer, at intentioner, følelser og tanker er i harmoni med hinanden.

Flow-oplevelse styrker selvet
Flow kan, udover hvad der allerede er nævnt, være præget af en indsats på kanten af ens formåen, men alligevel også med en slags ”given slip”, der fx kan medføre ny indsigt, genopdagelse af glemte sindstilstande og erindringer, grænseoverskridende associationer, udsyn til nye horisonter, kreativ problemløsning og styrkelse af identiteten (Csikszentmihalyi, 1997).

Flow-oplevelser styrker selvet og flow-teorien har dermed også fundet anvendelse indenfor terapien, den kliniske psykologi og psykiatrien.

Hvordan kommer man i flow?
Csikszentmihalyi og Knoop har sammen, på basis af flow-forskningen, opridset en række generelle faktorer, der kan være medvirkende til overordnet set at understøtte flow-evnen.

Disse faktorer er sammenfattet i nedenstående fem punkter, der bør gøre sig gældende, hvad enten man vil understøtte flow i skolen, på arbejdspladsen eller i fritiden:

  1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål
  2. Feedback, dvs. løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig
    (I nogle sammenhænge kan en sådan feedback være indbygget i aktiviteten, således at man så at sige kan evaluere selv. Det kender man fx fra mange hobbyer, spil og sportsgrene, men der kan selvfølgelig også være tale om ganske almindelige løbende samtaler med kammerater, kolleger, lærere, trænere osv. Meget forskning tyder på, at sådanne helt banale og traditionelle feedbacksystemer er meget effektive og værdifulde (Shernoff & Csikszentmihalyi, 2008).
  3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden
    (Udfordringer og kompetencer, der matcher hinanden. For store udfordringer giver stress, for små giver kedsomhed).
  4. Fjernelse af distraherende faktorer
    (Skabe perioder med ro og utilgængelighed, så man – alene eller, hvis det er en gruppeaktivitet, sammen med de mennesker, man skal arbejde sammen med – uden afbrydelse kan koncentrere sig).
  5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteterne
    (Csikszentmihalyi 1997, 2005b; Knoop 2002)

Ulemper ved flowtilstande
Grænsen mellem flow-tilstande og mere negative mentale tilstande er ofte udflydende. Nogle oplever fx, at de let kan komme i flow, når de er i gang med et computerspil, men ved samtidig, at faren for, at de bliver afhængige af nøjagtig samme spil, lurer i baggrunden. Nogle computerspil, fx internet-poker og –casino er meget flow-genererende, men kan også i visse tilfælde ligefrem føre til ludomani.

Langvarige og vedvarende flow-tilstande, fx i forbindelse med intens konkurrence, kan også kamme over i udbrændthed og stress.

FILM om flow i folkeskolen
Frans Ørsted Andersen fortæller her, hvordan flowteorien kan bruges aktivt i folkeskolen, og hvordan det både betyder mindre stress og mindre kedsomhed blandt børnene.

Referencer
Brudal, L.F. (2006). Positiv psykologi. Empati, flyt, kvinne og mann, humor. Bergen: Fagbokforlaget.
Carr, A. (2004). Positive Psychology – the Science of Happiness and Human Strengths.
Csikszentmihalyi, M. (1975): Beyond Boredom and Anxiety. San Francisco: Jossey-Bass Publishers.
Csikszentmihalyi, M. (1990): Flow: The Psychology of Optimal Experience.
New York: Harper & Row.
Csikszentmihalyi, M. (1992): Flow. The Psychology of Happiness.
London: Rider.
Csikszentmihalyi, M. (1993): The Evolving Self: A Psychology for the third Millennium.
New York: Harper Collins Publishers.
Csikszentmihalyi, M. (1996). Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New York: Harper Collins Publishers.
Csikszentmihalyi, M. (1997). Finding Flow. The Psychology of Engagement with Everyday Life. New York: Basic Books.
Csikszentmihalyi, M. (2003). Business. Leadership, flow and the Making of Meaning.
New York: Viking Penguin.
Csikszentmihalyi, M. (2003): An Experimental Perspective on the Ontogenesis of Psychological Complexity. Chap. 11 i The Development of the Person. Claremont, California: Claremont Graduate University.
Csikszentmihalyi, M. (2005a). Flow. Optimaloplevelsens psykologi. Virum: Dansk psykologisk Forlag.
Csikszentmihalyi, M. (2005b). Flow og engagement i hverdagen. Virum: Dansk psykologisk Forlag.
Csikszentmihalyi, M. (2008). Selvets udvikling. Evolution, flow og det gode samfund. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Csikszentmihalyi, M. & Csikszentmihalyi, I. (1988). Optimal Experience: Psychological Studies of Flow in Consciousness. Cambridge: Cambridge University Press
Csikszentmihalyi, M. & Rathunde, K. (1997). The Development of the Person: An Experiential Perspective on the Ontogenesis of Psychological Complexity. In: W. Damon (Ed. in chief) Handbook of Child Psychology, Vol 1. 635-685. New York: Wiley Publishers
Csikszentmihalyi, M. & Seligman, M.E.P. (2000). Positive Psychology – an Introduction. American Psychologist. 55(1), 5-15.
Csikszentmihalyi, M. & Seligman, M.E.P. (2006). Positiv psykologi – en introduktion. Kognition og pædagogik, 16(60), 4-12.
Csikszentmihalyi, M. & Shernoff, D.J. (2008). Flow in Schools. I: Gilman, R., Heubner, E.S., & Furlong, M. (Eds.). (2008), Handbook of Positive Psychology in the Schools. New Jersey: Erlbaum.
Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet. København: Ascheoug.
Knoop, H. H. (2003). Computerspil – et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici. Kognition og Pædagogik, 13 (47).
Knoop, H.H. (2006). Om menneskevenlige lærings- og arbejdsmiljøer. Kognition og pædagogik, 16 (60), 62-79.
Knoop, H.H. & Andersen, P.Ø (Red.)(2002). Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Værløse: Billesø og Baltzer.
Knoop, H.H. & Lyhne, J. (Red.).(2005). Et nyt læringslandskab. Flow, intelligens og det gode læringsmiljø. Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
Knoop, H.H. & Lyhne, J. (Red.).(2007). Positiv psykologi, positiv pædagogik.
København: Dansk Psykologisk Forlag.
Kristensen, R. & Ørsted Andersen, F. (2004). Flow, opmærksomhed og relationer. En praktisk håndsrækning til normal- og specialundervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Maslow, A. H. (1968). Toward a Psychology of Being. New York: Van Nordstrand Reinhold
Massimini, F. & Carr, J. (1988). The systematic assessment of flow in daily experience. I: Csikszentmihalyi, M. & Csikszentmihalyi, I. (Eds.), Optimal experience: Psychological studies of flow in consciousness. New York: Cambridge University Press, pp. 266-87.
Rathunde, K. (2003). A Comparison of Montessori and Traditional Middle Schools: Motivation, Quality of Experience, and Social Context.
The NAMTA Journal, 28(3), 12-53.
Rathunde, K. & Csikszentmihalyi, M. (2005a). The Social Context of Middle School: Teachers, Friends, and Activities in Montessori and Traditional School Environments. The Elementary School Journal. Volume 106, Number 1. Chicago: University of Chicago.
Rathunde, K. & Csikszentmihalyi, M. (2005b). Middle School Students’ Motivation and Quality of Experience: A Comparison of Montessori and Traditional School Environments.
American Journal of Education. Volume 111, Number 3, 341-371. Chicago: University of Chicago.
Shernoff, D.J., Csikszentmihalyi, M., Schneider, B. & Shernoff, E.S. (2003). Student Engagement in High School Classrooms from the Perspective of Flow Theory.
School Psychology Quarterly, Vol. 18, No. 2, 2003, pp.158-176.
Shernoff, D.J. & Csikszentmihalyi, M. (2008). Flow in Schools. I: Gilman, R., Heubner, E.S., & Furlong, M. (Eds.).(2008), Handbook of Positive Psychology in the Schools. New Jersey: Erlbaum.
Ørsted Andersen, F. (2006). Flow og fordybelse – virkelystens og det gode livs psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.