Flere læser bedre

Dato 19/07-2017

Forfatter Michael Kirkeby

Det går fremad med læsekompetencerne i skolerne. Men læsebåndet er ikke et mirakelmiddel i sig selv, og Danmark er endnu ikke i mål med at gøre alle børn til gode læsere, lyder vurderingen fra læsekonsulent i Ballerup Kommune, Stina Grøndal Jakobsen.

Langt de fleste skoler har gennem de senere år arbejdet med læsebånd og læsekontrakter, hvor der er fokus på at få læst i et antal minutter om dagen eller et antal sider på en måned – i skolen, i hjemmet eller begge steder.

For Stina Grøndal Jakobsen, der som konsulent for sprog og læsning i Ballerup Kommune arbejder med at fremme elevernes læsekompetencer på kommunens skoler, er der ingen tvivl om, at det har været med til at skabe en struktur for udviklingen af læsekompetencer, som virkelig gør en forskel.

”Jeg er faktisk fuld af fortrøstning. Over hele landet er skolerne i gang med nogle greb nu, som bestemt virker. Eleverne er med til at definere deres mål, og lærerne er generelt både dygtige og meget motiverede. Landsdækkende undersøgelser viser da også, at eleverne læser bedre end før. Men vi må samtidig være ærlige og erkende, at læsebånd, hvor eleverne stillelæser alene, mest gør en forskel for dem, som i forvejen er gode til at læse og i stand til at finde mening i en tekst.

Børn med læsevanskeligheder kan have store udfordringer med at udnytte stillelæsningslæsebånd. De risikerer nemt at komme til at sidde alene, gentage de samme fejl og udvikle ukritiske læsestrategier som fx at springe svære ord over, læse overfladisk, sætter bogstaverne sammen til ord, der ikke findes osv. Det er selvfølgelig slet ikke hensigtsmæssigt,” siger Stina Grøndal Jakobsen.

80 PROCENT GODE LÆSERE

En af målsætningerne i folkeskolereformen er, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse. De nationale test fra skoleåret 2015/16 viser, at alt afhængig af klassetrin så læser mellem 67 og 76 procent af eleverne på landsplan godt.

”Det er klart, at der kan være store forskelle fra skole til skole og fra kommune til kommune. Men grundlæggende er der altid en restgruppe, som kræver en særlig opmærksomhed. Det handler ikke bare om, at de skal hjælpes målrettet til at afkode bedre. Det handler også om, at vi sørger for, at de får viden på et alderssvarende niveau.

Hvis elever i læsevanskeligheder kun læser læseletbøger i deres læsebånd, så har vi et problem, fordi meningsuniverset ofte er ret forsimplet i bøger med et lavt lixtal. Det betyder, at de dårlige læsere bliver mindre stimuleret og ikke får den samme viden om verden som deres jævnaldrende, der læser bedre,” forklarer Stina Grøndahl Jakobsen.

En løsning på det problem kan fx være at bruge elektronisk oplæsning, så elever i læsevanskeligheder ikke går glip af de historier, deres kammerater læser. Overordnet findes der en lang række digitale og andre hjælpemidler, som kan træne elever til at blive bedre læsere, og som på varierende vis imødegår de op mod 50 forskellige faktorer, som ifølge en rapport fra EVA har indvirkning på elevers læsefærdigheder.

SEKS GODE RÅD

Her er Stina Grøndal Jakobsens seks grundlæggende gode råd til, hvordan flere elever i læsevanskeligheder kan blive til gode læsere:

1 – SKAB MENING:

Sørg for, at den enkelte elev er bevidst om og med til at beslutte, hvad han eller hun har af læsemål – fx et vist antal sider – og ikke mindst hvorfor. Betydningen af dette kan næsten ikke overvurderes.

2 – STØT OVERGANGEN FRA TRÆNINGS TIL LÆSNING:

Lærerne skal aktivt hjælpe eleverne med at overføre erfaring fra træning til læsning af en konkret tekst. Selv om man er god til fx at opdele ord i stavelser, kan mange ikke automatisk bruge det i en læsesituation.

3 – FÅ FORÆLDRENE MED:

Lærerne skal hjælpe eleverne med læse derhjemme ved at give forældrene nogle helt konkrete råd til, hvordan de støtter bedst.

4 – TANK BØRNENE OP MED SELVTILLID:

Alle har brug for succesoplevelser. Sørg for, at eleverne får selvtillid med lette tekster – og brug hjælpemidler til at læse de svære tekster.

5 – GENLÆSNING:

Læs svære tekster flere gange, ellers får eleven kun den dårligst læste udgave af bogen og når aldrig frem til en optimal forståelse af handlingen eller indholdet.

6 – LAD ELEVERNE LÆSE OP!:

Man kan ikke læse højt og bruge betoninger og fraseringer uden at fokusere på tekstens mening. Derfor er højtlæsning altid et vigtigt element til at styrke læsekompetencen.

Denne artikel blev bragt første gang i magasinet Vi læser, i foråret 2017.