Fleksibel indretning og brug af skolens rum

Dato 08/04-2011

Forfatter Winie Ricken

Arbejdet med forskningsprojektet Arkitektur, pædagogik og sundhed (APOS) har tydeliggjort, at skolen stadig befinder sig i et vadested imellem tidligere tiders mere traditionelle undervisningstænkning og en mere mangfoldig og differentieret læringstænkning.

Her præsenterer forsker og arkitekt MAA Winie Ricken de problemer, der opstår, når der på en skole er en manglende overensstemmelse mellem skolens organisering, de fysiske rum og den pædagogiske praksis, som hun er kommet frem til i sit forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik Og Sundhed (APOS).

Med skolens organisering menes de overordnede pædagogiske mål, struktur og planlægning. De fysiske rum indbefatter bygninger, rum, indretninger og inventar, mens den pædagogiske praksis omfatter de pædagogiske strategier og tilrettelæggelse af praksis.

Projektet viser forskellige eksempler på uoverensstemmelser imellem disse tre paramtere. De kan overordnet opdeles i tre forskellige udfordringer:

1. DE FYSISKE RUM UNDERSTØTTER IKKE FULDT UD SKOLENS ORGANISERING OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS.

De fysiske rum kan i højere eller mindre grad være indrettet til at signalere, muliggøre, understøtte og dermed være “formidler” mellem skolens organisering og pædagogiske praksis. Det betyder, at de fysiske rum og indretninger i høj grad kan være med til at muliggøre at overordnede pædagogiske mål kan praktiseres. F.eks. fordrer et mål om undervisningsdifferentiering og praktisering af projektarbejde, indretning af forskellige projektarbejdssteder i grupperum og/eller fællesrum.

2. SKOLENS ORGANISERING OG FYSISKE RUM UNDERSTØTTER IKKE FULDT UD DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS.

Hvis den pædagogiske praksis skal kunne arbejde fleksibelt med at skabe ”just-in-time” læringssituationer, f.eks. inddrage og indrette et eller flere sammenhængende læringsrum til at arbejde med en underdeling af en storgruppe, fordrer det, at der til stadighed arbejdes med løsninger på, hvordan skolen kan organisere og indrette sig. F.eks. fordrer det at skolen er organiseret med samarbejdende lærerteams og fleksible skemaer, samt fysisk er struktureret og indrettet med mange forskellige sammenhængende elevarbejdssteder.

3. DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS UDNYTTER IKKE FULDT UD MULIGHEDER I SKOLENS ORGANISERING OG I DE FYSISKE RUM.

Dette kan skyldes, at skolens overordnede pædagogiske mål endnu ikke er fuldt ud integreret i de mere konkrete læringsmål i den pædagogiske praksis, og/eller det kan skyldes, at de fysiske rum og indretninger ikke fuldt ud er taget i brug. I så fald må undervisere med support fra skoleledelsen arbejde med at udvide praksis i forhold til en større udnyttelse af de muligheder og den fleksibilitet som findes. F.eks. at personalet i større omfang samarbejder og sparrer med hinanden om, hvordan de under forskellige aktiviteter kan inddrage forskellige rum og indretninger, inspirere og samarbejde om projekter, timer, elevgrupper og om at skabe en fælles elevarbejdskultur.

UDVIKLING AF FREMTIDIGE LÆRINGSMILJØER

Arbejdet med forskningsprojektet har tydeliggjort, at skolen stadig befinder sig i et “vadested” imellem tidligere tiders mere “traditionelle undervisningstænkning” og en mere “mangfoldig og differentieret læringstænkning”.

Kravet om differentieret læring (og brug af rum), kræver at den fortsat alt for ofte praktiserede “en lektion, en klasse og en lærer i et rum”, erstattes af en organisering der mere konsekvent understøtter en anden praksis.

Det kræver, at en ensidig indretning og brug af undervisningsrum, med det hovedformål at fastholde eleverne, ændres til en mere alsidig og fleksibel indretning og brug, til både kortvarigt at fastholde eleverne (samling), men i høj grad til at udfolde aktiviteterne individuelt (fordybelse og forhandling). Det fordrer re-tænkning og opbrud i den pædagogiske praksis, såvel som i organisationsformer og fysiske rammer.

En tydelig fælles læringsforståelse både overordnet politisk og internt på skoler, er altafgørende for udviklingen og praktiseringen af et mangfoldigt og differentieret læringsmiljø i fremtidens skole.

KAN ARKITEKTUR SKABE BEDRE LÆRING?

Det forsøger Asterisk TV at få svar på. I udsendelsen kan du møde lektor Malou Juelskjær fra Aarhus Universitet og arkitekt Dorte Mandrup, der begge er involveret i ombygningsprojekter af skoler.