Faglig læsning

Dato 25/08-2011

Forfatter Lone Skafte Jespersen

Få konkrete eksempler til hvordan du i dit lærerteam kan samarbejde om at lære eleverne at læse fagtekster.

LÆRERNES FORSKELLIGE ROLLER

Baggrunden for vores fokus på faglig læsning er en frustration over, at vi efterhånden har haft en del elever, som ikke kunne læse fagtekster.

Alle elever bør kende og lære at bruge forskellige metoder til læsning af faglige tekster, og alle lærere bør samarbejde om at give eleverne de færdigheder.

I dette samarbejde vil det være naturligt, at lærerne påtager sig forskellige roller: Det er dansklærerne, der har den koordinerende rolle i teamets arbejde med faglig læsning. Dansklæreren har viden om, hvad der skal til for, at eleverne kan læse og forstå fagtekster. Dansklæreren skal lære eleverne at læse og forstå, og også præsentere og undervise i faglige læse-strategier – i samspil med faglærerne.

FAGLIG LÆSNING ER EN OPGAVE FOR TEAMET

Faglærerne skal også lære eleverne at læse og forstå faglige tekster. Det kræver, at faglærerne har kendskab til forskellige metoder, der kan anvendes i arbejdet med faglige tekster. Faglærerne kan introducere faglige læsestrategier, og anvende de læsestrategier, der er introduceret i andre fag. Endelig skal faglærerne sørge for at informere de andre i teamet om klassens arbejde med faglige tekster.

Nøgleordet er samarbejde.

HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

For at komme godt i gang med faglig læsning i en klasse, er det vigtigt med et fælles udgangspunkt – en status over klassens ”faglig-læsnings-profil”. Ud fra denne profil, tilrettelægger teamet en plan over klassens arbejde med faglig læsning, og beslutter hvilke metoder der skal bruges i hvilke fag. Samtidig planlægges hvornår klassens arbejde skal evalueres. Denne evaluering skal danne udgangspunkt for det fortsatte arbejde. Klasses arbejde med faglig læsning bør tages op på teammøder mindst 3-4 gange i løbet af et år.

Til hjælp for dette arbejde har vi udarbejdet et status-plan-skema, der kan downloades hos Akademisk Forlag her. I status-plan-skemaet er inddraget de elementer, der skal med i klassens arbejde med faglig læsning og som fremgår af den faglige læsetrappe.

DEN FAGLIGE LÆSETRAPPE

 

LÆSEFORMÅL

For at eleven bliver en aktiv læser, er det vigtigt, at eleven kender formålet med at læse teksten. Læreren kan præsentere det, men eleven skal lære at stille sig selv følgende spørgsmål: ”Hvorfor skal jeg læse denne tekst?” og ”Hvilke spørgsmål søger jeg svar på i denne tekst?”. På den måde kan eleven planlægge sin læsning og vurdere hvilken læseteknik, der skal bruges. Eleven skal også lære at afpasse sit læsetempo efter teksttype og læseformål.

LÆSEFORSTÅELSE

Eleverne skal selvfølgelig have en grundlæggende forståelse af det, de læser. Det vil sige, at de skal lære at kunne sammenholde teksten med den viden, de allerede har.

FAGBOGENS OPBYGNING

Eleverne skal også vide, hvordan fagbøger er opbygget og hvordan de forskellige elementer bruges: forside, bagside, indholdsfortegnelse, kolofon, overskrifter, faktabokse, ordforklaringer, stikordsregister og illustrationer.

LÆSETEKNIKKER

Eleverne skal være i stand til at anvende forskellige læseteknikker, så de kan:

  1. Danne sig et overblik over den faglige tekst,
  2. Finde en bestemt oplysning i den faglige tekst
  3. Nærlæse en tekst med fokus på forståelse af indholdet.

Eleverne skal selv kunne afgøre (i forhold til læseformål) hvilken læseteknik, der skal anvendes.

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER

Læseforståelsesstrategier er metoder til nærlæsning, der gør eleven i stand til at læse, forstå, organisere og bruge det de læser – fx notatteknik, ordkendskab, begrebskort og faglig logskrivning.

Det er vigtigt, at eleven gennem skoleforløbet bliver præsenteret for flere forskellige metoder. Derved bliver de i stand til at vælge netop den metode, der passer til dem, situationen, opgaven og teksten. Samtidig er det vigtigt, at eleven anvender metoden i flere fag.

LÆSEHUSKELISTE

Langt de fleste faglige tekster, som eleverne præsenteres for i skolebøgerne, består af mange forskellige elementer: illustrationer, faktabokse, overskrifter, ordforklaringer samt selvfølgelig den fortløbende tekst.

Derfor er det en god idé at introducere eleverne for en læsehuskeliste for at hjælpe dem med at manøvrere i de forskellige elementer. Læsehuskelisten skal tages frem hver gang, eleven læser en faglig tekst (du kan kopiere huskelisten over i et worddokument ved at højreklikke på listen og vælge “Kopier billede”).

HVAD ER EN GOD FAGLIG TEKST?

Ikke alle faglige tekster og fagbøger er lige gode. Her gennemgår vi, hvad man som lærer bør være opmærksom på, når man vurderer kvaliteten af en faglig tekst. Og hvordan man kan arbejde med mindre gode faglige tekster for at hjælpe eleverne med at huske, forstå og anvende det, de læser.

OPBYGNING OG INDHOLD

Indholdsfortegnelse og stikordsregister er de to vigtigste af fagbogens elementer.

OVERSKRIFTER

Rammende overskrifter og underoverskrifter letter elevens forberedelse til læsning. Gode overskrifter leder eleven igennem teksten.

ILLUSTRATIONER

Der skal være en passende mængde illustrationer, og sværhedsgraden skal passe til målgruppen. Der skal også være en sammenhæng mellem den fortløbende tekst og illustrationerne, så der kun optræder illustrationer, der er omtalt i teksten. Det letter læsningen, at der er et overskueligt layout. Fx giver en fast struktur genkendelighed og letter dermed læsningen.

FAGSPROG OG SÆTNINGSOPBYGNING

Når et stof er nyt eller fagligt svært, er det vigtigt, at det er skrevet i et let og tilgængeligt sprog. Det vil sige korte sætninger (maks. 25 ord) med få eller ingen henvisende stedord, og et lix-tal der passer til klassens niveau.

Det er vigtigt at anvende fagudtryk, så eleverne bliver bevidste om fagsproget. Nye fagudtryk skal introduceres med en forklaring (gerne en ordforklaring i en boks) og kun få nye fagudtryk af gangen.

Der skal være en klar og systematisk sammenhæng mellem de forskellige faglige fænomener og begreber.

TEKSTTYPER

Læseformålet bliver gennemskueligt for eleverne ved en tydelig angivelse af hvilken teksttype, der er tale om. En god idé er, at layoutet har et tydeligt signal, der fortæller eleverne, at nu kommer denne teksttype. Det kan fx være en farvet ramme, en baggrund eller et ikon.

REFERENCER

……………………………………………………………………………………………………………………

Artiklen er en forkortet version af en artikel bragt i KVAN nr. 88.