Expeditionary learning

Dato 11/01-2011

Forfatter Tatiana Chemi

Expeditionary learning har som navnet antyder at gøre med en rejse, ikke en rejse i fysisk forstand, men en læringsmæssig rejse.

BEGREBSDEFINITION

Expeditionary Learning (EL) er en oplevelsesbaseret undervisnings- og læringsmetode. Den bygger på projektorienterede aktiviteter og udnyttelse af forskellige kunstarter og anvendes ved undervisning i det klassiske folkeskolecurriculum.

EL forsøger at anvende en pædagogisk tilgang, som stimulerer det hele menneske og ikke blot en logisk-rationel tænkning.

BAGGRUND

De mange krav om kreativitet og innovation, som vores videnssamfund (se f.eks. Qvortrup 2005) stiller dets medlemmer, er baggrunden for en stor debat om undervisning og læring. Vi ved, at viden spiller en stor rolle for fremtidens overlevelse, og at viden stimuleres, inspireres og udvikles i både formelle og uformelle læringsmiljøer. Nogle formelle undervisningsinstitutioner har derfor forsøgt at eksperimentere med nye læringsteorier og undervisningsmetoder.

Blandt de mest berømte teorier kan nævnes Howard Gardners ”Multiple Intelligence” og Daniel Golemans ”Emotional Intelligence”, som introducerede nye måder at se på menneskets udvikling i læringssituationer. Mht. alternativ pædagogik og alternative undervisningsmetoder, baseret på ovennævnte teorier, kan Reggio Emilia og Montessori nævnes.

BESKRIVELSE

EL forsøger at anvende en pædagogisk tilgang, som stimulerer det hele menneske og ikke blot en logisk-rationel tænkning. Den adskiller sig fra andre skoler, fordi der dyrkes motivation, engagement og selvsikkerhed frem for at presse eleverne med høje forventninger og hurtige præstationer.

Indtil videre består det 15 år gamle EL-eksperiment af 160 folkeskoler i USA; et netværk, der har oplevet stigende interesse både fra politisk (i april 2008 indviede USAs daværende præsidentkandidat Barack Obama  en ny EL-skole) og fra akademisk side (Howard Gardners forskerkreds arbejder i tæt kontakt med ELs netværk).

Bagved initiativet er også en social interesse, idet skolerne prioriterer bogligt svagtstillede elever. EL kræver stærke og motiverende lærere, der trænes og undervises løbende og som vejledes af en nærværende leder, som er ekspert i EL-pædagogik og -metoder.

KENDETEGN

EL er projektbaseret, dvs. at hele curriculum udføres tværdisciplinært omkring et konkret projekt. Lærerne introducerer kort nogle begreber, som eleverne skal anvende i praksis, og har en vejledende rolle, mens eleverne lærer ”by doing”.

Et andet særligt kendetegn er ambitionen om en høj kvalitet af performance. Dette opnås ved at anvende en ”art-infused” tilgang, som bidrager til at forhøje børn og unges kvalitetsbevidsthed: valg af billedkunstneriske produkter af høj kvalitet; smag for detaljerne i udførelsen af projekterne; inddragelse af eksperter, som giver teknisk feedback på det udarbejdede værk; positiv peer pressure og konstruktiv peer review dvs. positive med- og modspil fra ligestillede.

Endvidere tilknyttes de forskellige projekter ægte samfundsbehov. Dette giver eleverne stolthed og motivation, fordi de er i stand til at gøre en forskel i deres eget lokalområde.

Se video om expeditionary learning fra den amerikanske organisation af EL-skoler:

EKSEMPEL

Eleverne fra The Gary and Jerry-Ann Jacobs High-Tech High udarbejdede en feltguide (i bogform) over området, de boede i. Samtidigt samlede de billeder, tegninger og informationer om planter og dyr i San Diego Bay-området ud fra den fysiske virkelighed (i denne fase var det ”forbudt” at søge på internettet). De skrev tekster, lærte noget om biologi, billedkunst, engelsk, grafisk opsætning, geografi og om teamsamvær og samarbejde. Resultatet var en ”field guide”, publiceret i 2005, som stadig sælges i lokalområdets forretninger.

Gevinsten for lokalsamfundet i San Diego skal findes på flere niveauer: områdets natur og skønhed blev formidlet (den var den første ”field guide” over området); skolen skaffede sig ekstra finansieringsmidler; de unge lærte deres curriculum, og de følte sig godt tilpasse, var motiverede og integrerede; bogen virkede som et godt eksempel og motiverende for de yngste elever på skolen.

FORDELE OG ULEMPER

Denne tilgang kan muligvis kritiseres pga. de høje krav til både de unge og underviserne, og fordi den kræver mange ressourcer. Men når man læser Ron Bergers (2003) erfaringer i praksis, bliver man klar over, at der faktisk ikke skal mange ressourcer til, for at EL virker, og så bliver tanken om en anden type skole en skøn virkelighed. Tanken om en skole, som ikke fokuserer på kvantitet (hvor mange konger og datoer man kan huske, eller hvor mange sider har man læst osv.), men en skole med fokus på kvalitet: livskvalitet er da ikke fjern.

REFERENCER

  • Berger, Ron. (2003). An Ethic of Excellence: Building a Culture of Craftsmanship in Schools. Portsmouth: Heinemann.
  • Meridian Hill Park. (2002). Trees for Everybody. Capital City Public Charter School – Kindergarden.
  • The Students of the Gary and Jerry-Ann Jacobs High Tech High. (2005). Perspectives of San Diego Bay: A Field Guide. Next Generation Press.
  • Gardner, Howard. (1994). Frames of Mind. The Theory of Multiple Intelligences. London: HarperCollins. (I 1993).
    Id. (2003). Multiple Intelligences: the Theory in Practice. New York: BasicBooks.
  • Goleman, Daniel. (1997). Emotional Intelligence. Why It Can Matter More Than IQ. Bantam Books. (I 1990).