Engagement

Dato 18/05-2017

Forfatter Hans Henrik Knoop

Hvis man kun måtte vælge en enkelt tilstand at være i hele livet, ville det kloge valg måske være en tilstand af helhjertet engagement – altså en kombineret oplevelse af at ville leve og af at skulle nå noget.

Hvad er engagement?
Sammenfattende kan det engagerede liv, og herunder oplevelsen af flow, forstås som et ideal, man fra fødslen er disponeret for at opsøge, fordi det både indebærer intens nydelse og intens oplevelsesrig læring, hvorved såvel chancer for, som ønsker om, overlevelse selvsagt forstærkes.

Det forekommer at være et ideal, mennesker under normale omstændigheder bevarer gennem hele livet, som den måske vigtigste personlige udviklingsdynamik.

Endvidere udgør oplevelsen af mening både et dybere grundlag og et fremadrettet perspektiv for ethvert engagement. Derfor kan engagement ses i sammenhæng med vores vilkår for at finde mening.

Om flow-tilstanden
Flow-tilstanden er som beskrevet nærmest indbegrebet af engagement, eller i hvert fald et generelt utryk for meget intenst engagement, fordi den bl.a. indebærer optimal involvering, udfordring, koncentration og målrettethed.

I tråd med Csikszentmihalyi (1990) har jeg tidligere beskrevet (Knoop, 2002, 2005e), hvorledes flow-tilstandens fænomenologi mere uddybende er konstitueret ved at man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret; at man oplever en form for ekstase ved at hæve sig over hverdagens realiteter; at man oplever stor, indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, og i hvilket omfang det lykkes; at man ved, at det er muligt at løse opgaven, fordi ens kompetence matcher udfordringen; at man oplever en renhed, i og med man ikke er bekymret om sig selv og samtidig oplever at vokse ud over sine grænser; at man oplever en slags tidløshed, fordi man er fuldstændig tilstede i nuet, og timer opleves som minutter; at man oplever indre motivation, i og med aktiviteten bliver et mål, og en belønning, i sig selv.

Til trods for at flow-tilstanden således er direkte motiveret, kan den som nævnt både understøttes og motiveres ekstraordinært/sekundært, hvis den pågældende flow-inducerende aktivitet også bidrager til realiseringen af højere formål, som transcenderer personens egeninteresse, fordi dette er i harmoni med, og dermed forstærkende for, de aspekter af flow-oplevelsen, som indebærer selvoverskridelse og dermed højere meningsdannelse.

Flow-begrebets udvikling
Flow-begrebet er i væsentlig grad udviklet på grundlag af fysiske begreber såsom energi, entropi, orden, kaos, kompleksitet, information og termodynamisk dybde (se fx Csikszentmihalyi, 1990). Csikszentmihalyi beskriver således eksempelvis tilstanden som kendetegnet ved, at hele den psykiske energi (opmærksomhed) er beslaglagt, hvorved personen glider ind i en næsten trancelignende oplevelse af at være ét med omgivelserne, selvforglemmende, følelsesfri (dvs. uden opmærksomhed på emotionerne) – ”flowing” / flydende i livets strøm, som flere respondenter har benævnt det forskerne, hvorfor Csikszentmihalyi oprindelig valgte denne betegnelse.

Som det fremgår, kan flow således lige så vel beskrive en kunstnerisk proces som en videnskabelig, på en og samme tid kaldes spiritualitet som hårdt slid, nøjagtig lige så godt være et billede af leg som af arbejde – og det siger næsten sig selv, at denne betydningsbredde og forklaringskraft i flow-begrebet, denne således samlende forståelsesramme, hvor mange af de bedste oplevelser i livet forklares i samme åndedrag som mange af de vigtigste, appellerer både bredt og dybt.

Om flow-forskningen
Generelt viser forskningen, at sandsynligheden for flow øges, hvis en given kontekst er kendetegnet af, at der er gode muligheder for, at en person kan tage selvstændige initiativer og bevare en høj grad af indre kontrol; at der er konkrete, energigivende mål; at der er håndterbare, ubureaukratiske regler; at der er en høj grad af fleksibilitet og dermed gode muligheder for at tilpasse udfordringer til kompetencer; at der løbende er tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig; og at distraherende faktorer kan fjernes, så det fortløbende er muligt at koncentrere sig (se fx Csikszentmihalyi, 2003; Knoop, 2004b).

På det personlige niveau gør de korresponderende variable sig selvsagt gældende, for så vidt personlige forudsætninger for initiativ, målrettethed, udholdenhed, stressregulering, registrering af feedback og evnen til koncentration selvfølgelig må være til stede, for at man kan udnytte de givne muligheder for flow, som miljøet rummer.

Derudover indikerer ny forskning, at ”kongevejen til flow” i voksenlivet består i, at man finder sine foretrukne ”karakterstyrker” og ”dyder”, og med udgangspunkt i disse tilrettelægger sit arbejds-, familie- og fritidsliv, så man bruger flest mulige af sine vågne timer på aktiviteter, hvorved disse styrker og dyder udfoldes.

Karakterstyrker og dyder
Karakterstyrkerne og dyderne er beskrevet detaljeret i en ny ”positiv DSM-klassifikation” (Peterson & Seligman, 2004.), der kan betragtes som noget nær komplementærmængden til den kendte DSM-klassifikation af patologierne (APA, 2000). Det ser således ud til, at der på tværs af kulturer i mindst 70 lande kan identificeres 6 dyder, sammenfattende 24 styrker, som generelt prioriteres og værdsættes.

Dyderne omfatter i min oversættelse ”visdom og viden”, ”mod”, ”kærlighed og humanitet”, ”retfærdighed”, ”mådehold” samt ”spiritualitet og transcendens”, og de forekommer så allestedsnærværende, at de af de involverede forskere efterhånden formodes at være en del af menneskets natur på linie med at gå fysisk oprejst, som det er blevet udtrykt.

Menneskelig moral

Dette falder ret nøje i tråd med de nylige gennembrud i moralpsykologien, hvor meget nu tyder på, at menneskelig moral i langt højere grad end tidligere antaget er biologisk funderet, og at den moralfilosofiske dominans på dette genstandsfelt muligvis har skygget for disse indsigter.

Eksempelvis viser nogle af resultaterne fra Internet-surveyen ”The Moral Sense Test”, at selv ikke moralfilosoffer er i stand til at forklare, hvorfor de i ét dilemma vælger at dræbe én person for at redde fem, mens de i et andet (næsten) identisk dilemma vælger at lade de fem dø (den eneste forskel på det første og det sidste dilemma er formodentlig fysisk nærhed med den ene, man skal ofre for at redde de fem, men hvorfor denne fysiske nærhed er afgørende, er selv moralfilosoffer, som har deltaget i testen, altså ikke i stand til at redegøre for) (Hauser, 2005; Frank, 2005).

Om vilkårene for at opnå flow og engagement
Hvis vi analyserer vilkårene for at opleve flow i voksenlivet, er det åbenlyst, at de vil variere meget stærkt med såvel situationelle som personafhængige variable, og at det generelt vil gælde, at både de kontekstuelle og de personlige forudsætninger må være til stede, for at flow kan induceres.

Ved deduktion kan man på baggrund af det beskrevne antage, at der er en række forhold i voksnes liv, som notorisk vil virke begrænsende for mulighederne for at opleve flow, omfattende bl.a. passivisering af enhver art, pessimisme, meningsløshed, afmægtighedsoplevelse, svag selvfølelse, lavt selvværd, rådvildhed, uoverskuelighed, usikkerhed, utryghed, mistillid, angst, kedsomhed, overinformering såvel som underinformering, en neurotisk evalueringskultur samt uønskede forstyrrelser af enhver art.

”…consider the fact that while 80 percent of adults claim they would work even if they had enough money never to have to worry, the majority of them can hardly wait to leave their jobs and get home.”

At opleve flow i hverdagen
Ubearbejdede og/eller -håndterede vil alle disse faktorer, udover selvfølgelig at inducere mistrivsel, jf. ovennævnte også øge sandsynligheden for relativt lavt kompetenceniveau, ukreativ konformitet og social uansvarlighed (som følge af oplevet afmægtighed). Eksempelvis arbejdspladsers ”kvalitet” – i ordets psykologiske såvel som økonomiske betydning – afhænger dermed (bl.a.) direkte af i hvilket omfang medarbejdere på alle niveauer oplever flow i hverdagen.

Et samfunds kvalitet kan siges at gøre det samme, og vi ser, hvorledes de tidligere nævnte kendetegn for samfund, der synes at generere mest lykke – materiel velstand, social lighed, frihed og adgang til viden – direkte matcher kriterierne for at opleve flow, idet de to første bidrager til den grundlæggende sikkerhed og tryghed, mens de to sidste angår mulighederne for at agere selvstændigt og som person vokse derved.

Men til trods for dette, og til trods for, at arbejdet i hele den industrialiserede verden forekommer at være blevet stadigt vigtigere som meningsskabende, identitetsgivende, og såmænd også flow-inducerende, aktivitet, er arbejdslivet for mange fyldt med ambivalenser – også ud over de almindelige vanskeligheder vedr. at balancere hensyn til arbejde, familie og civilsamfund. Csikszentmihalyi igen:

”…consider the fact that while 80 percent of adults claim they would work even if they had enough money never to have to worry, the majority of them can hardly wait to leave their jobs and get home. Consider that the dramatic fall of major corporations such as Enron and WorldCom has left employees, investors, and the public at large distrustful of business in general. Consider that most people feel that their jobs have no clear goals, that they seldom receive adequate feedback, that their skills are rarely matched to available opportunities, and that they have lost any sense of control over the work they do…Yet our workplaces do not have to be the source of drudgery and dissatisfaction. Under the guidance of visionary leaders, many companies have succeeded in running businesses that are both successful and humane – that contribute to the happiness and well-being of their employees…Visionary leaders have a common dedication to three fundamental principles. The first is a Vision Beyond the Self: a goal that benefits society as a whole and that motivates and inspires a workforce to do its best. Second is a Commitment to the Organization, which means gaining the trust and respect of employees by fostering on-the-job growth in self-knowledge, wisdom, and relationships. Finally, they are engaged in creating a product that benefits humankind and not just one that generates revenues…”(Csikszentmihalyi, 2003, omslagstekst).

På baggrund af sine flow-studier og sine undersøgelser i GoodWork Project giver Csikszentmihalyi her en elegant beskrivelse af, hvorledes mening og forudsætninger for flow skabes på mange niveauer og bæres på mange niveauer – men også indirekte hvorledes niveauerne er så forbundne, at dysfunktion på det ene uvægerligt vil skade alle de andre direkte eller indirekte, for så vidt eksempelvis en korrupt politiker ødelægger en masse for borgerne, en korrupt erhvervsleder spreder lede ved erhvervslivet i hele samfundet, og en korrupt medarbejder undergraver velmenende demokratiske idealer og sår dyb tvivl i og om fællesskabet.

For mange voksne er arbejdet den hyppigste kilde til flow, fordi arbejdet indebærer et højt aktivitetsniveau rettet mod tydelige opgaver, der skal løses efter bestemte principper, hvorved man løbende udfordres og modtager feedback på præstationer. Hobbyer indebærer ligeledes hyppigt flow, hvilket selvfølgelig er den primære grund til, at man vælger dem, men qua deres typisk mindre tvingende karakterer forudsættes til gengæld en stærk personlig ambitiøsitet, for at man når op på det optimale udfordringsniveau, der er forudsætningen for flow og selvforglemmelse.

Weekender, ferier, ophold i sofaen foran fjernsynet og slentreture i byen indebærer til gengæld relativt sjældent flow (se fx Csikszentmihalyi, 1990; Seligman, 2002), hvilket selvfølgelig ikke i sig selv er nogen kritik af disse aktiviteter – der måske blot i højere grad er tilrettelagt for det rare og det meningsfulde i sig selv, men det bliver selvfølgelig problematisk, i det omfang det rare, som beskrevet, degenerer til surrogat, bedøvelse og materiel kompensation for det frustrerede engagement, vi biologisk er designet til og allerhelst vil opleve.

Referencer

Csikszentmihalyi, M. (1990). Flow – The Psychology of Optimal Experience. New York: Harper & Row.

Csikszentmihalyi, M. (1993). The Evolving Self – A Psychology for the Third Millennium. New York: HarperCollins Publishers.

Csikszentmihalyi, M. (1996). Creativity – Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New York: HarperCollins.

Csikszentmihalyi, M. (2003). Good Business – Leadership, Flow, and the Making of Meaning. New York: Viking.

Frank, L. (2005). Moralen som autopilot. Artikel i Weekendavisen den 21. januar.

Frank, R. H. (2004). How not to Buy Happiness. Daedalus, Vol. 133, Issue 2: On Happiness. Spring.

Gardner, H., Csikszentmihalyi, M. & Damon, W. (2001). Good Work – Where Excellence and Ethics Meet. New York: Basic Books.

Hauser, M. (2005). The Moral Sense Test. Online: http://moral.wjh.harvard.edu/

Knoop, H. H. (2004b). Efterskrift om intuitiv dualisme og religiøse hjerner. København: Kognition & Pædagogik, nr. 53, 14. årgang.

Knoop; H. H. (2005b). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. In: Rasmussen, J. et al. Pædagogiske teorier. Værløse: Billesø & Baltzer.

Knoop, H. H. (2005e). Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det. In: Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Seligman, M. E. P. (2002). Authentic Happiness. New York: Free press.