Frans Ørsted Andersen

En skolekultur drevet af ydre motivation skaber ikke læring

Dato 28/08-2018

Forfatter Stine Honoré

Vi har talt med lektor og skoleforsker Frans Ørsted Andersen om elevers trivsel og motivation. Og om, hvad det betyder for elevernes læring. Interviewet er en del af webdokumentaren DEN DIGITALE SKOLE.

HVAD MENER DU, NÅR DU SIGER, AT BØRN SKAL HAVE LYST TIL AT LÆRE?

– Lyst er et begreb, der handler om elevens engagement og interesse. Det skulle vi gerne kunne få fat i, pædagogisk set. Men der er også en anden side af lyst, som vi ikke skal lade os forføre af, det er den form for lyst, som fylder meget i vores samfund i dag: den hurtige stimulering. At vi får et like eller en smiley. Man kan kalde det den mere nydelsesorienterede lyst. Lyst til læring handler om dybtgående interesse og engagement. Det er det, vi skal fange.

Ydre motivation er altså dybest set ikke en optagethed af læringen og indholdet

DU TALER OM INDRE OG YDRE MOTIVATION – HVAD ER FORSKELLEN?

– Den teori om motivation, som vi anvender i dag, er den af Ryan og Deci. Den hedder også selvreguleringsteori, men det er en motivationsteori, og den har to yderpoler: ydre motivation og indre motivation. Når vi taler om læring, skulle vi meget gerne have nogle perioder, hvor vi er optaget af stoffet, af indholdet i undervisningen ud fra en indre motiveret position. Indre motivation er motivation, der kommer indefra, det er der, hvor vi er engagerede og interesserede i selve læringsindholdet, altså i faget eller i aktiviteten, hvorimod ydre motivation handler om, hvorvidt man er motiveret på grund af noget andet der foregår – at vi for eksempel får en smiley, en belønning – eller negativt, at vi får skældud, hvis vi ikke gør det. Ydre motivation er altså dybest set ikke en optagethed af læringen og indholdet, men af hvad der sker bagefter eller undervejs i form af reaktioner fra omgivelserne.

HVAD ER PROBLEMET MED DEN YDRE MOTIVATION?

– I dag har vi en kultur, der i høj grad lægger op til ydre motivation, og problemet med ydre motivation er, at en kultur, hvor vi hele tiden går efter belønninger eller efter at undgå straf, ydmygelse eller andre negative tilbagemeldinger, er en kultur, der let skaber stress. Den skaber ikke læring og trivsel. Den kan skabe overfladisk læring, men vi kommer ikke i dybden.

Problemet med den ydre motivation er, at den hos nogle skaber stress.

KAN DU GIVE NOGLE EKSEMPLER PÅ DEN YDRE MOTIVATION, SOM BØRNENE MØDER I DERES HVERDAG?

– Jeg er selv lærer, og når jeg er ude i miljøerne, kan vi jo godt se, at en af de ting, vi meget let kommer til at spille på over for elever og studerende, er at der snart er en prøve, at de snart skal have karakterer, eller at de skal til eksamen. Det er den ydre motivation, man spiller på. Hvis man derimod kunne sige: ”nu skal I virkelig lytte efter, fordi det her er betydningsfuldt og spændende”, er det en helt anden form for motivation, vi lægger op til. Desværre bruger vi ofte den ydre. Det kan også være, at forældre gør det, når de skal læse lektier med deres børn derhjemme. Problemet med den ydre motivation er, at den hos nogle skaber stress. Helt ned til 3.-4. klasse er der elever, der ikke føler, at de lever op til alle kravene. Omvendt er der også de såkaldte ”12-talspiger”– det er egentlig et fjollet begreb, for der er også masser af drenge i den gruppe – men de står af, fordi de ikke magter alle prøverne og deres forventninger til sig selv. Mængden af børn med stress, ondt i livet, angst og selvskade bliver ved med at stige, og i den anden ende er der en stor gruppe, der står helt af, de orker det ikke. Det antal stiger også. Forskningen viser, at vi har alt for mange børn, der lander i de to ydergrupper, og der er ingen af dem, der er indre motiveret. Begge dele kan undgås ved at have mere fokus på indre motivation, så eleverne oplever, at være mere engageret i det der sker. Det giver også ofte den bedste præstation, så dem der går efter 12 kan få opfyldt det mål, ved at være engageret i processerne frem for i karaktererne.

HVAD SKAL DER TIL I UNDERVISNINGEN FOR AT UNDERSTØTTE DEN INDRE MOTIVATION?

– Man skal selvfølgelig ikke stille det op som om ydre motivation er forkert og indre motivation er rigtigt. Som teorien også siger, handler det om, at vi bevæger os mod den indre motivation. Vi kan ikke undgå at bruge ydre motivation, men vi skal væk fra, at det kun er det, det hele handler om. En af de ting, vi alle kan gøre for at bevæge os i retning af indre motivation, er at opleve mestring. Mestring betyder, at man anstrenger sig for noget, og så lykkes det. Det handler om, at man ikke bare laver noget på rutineplan eller at noget er for svært, så man ikke kan det, men at man lige nøjagtig rammer en zone, hvor der er et match mellem udfordringens niveau og ens eget niveau, så det kan lykkes, når man koncentrerer sig om det. Den oplevelse er så vigtig. Vi ved fra forskningen, at når vi oplever noget, der er svært eller nyt, hvorefter vi kan det, så skaber indre motivation.

– Der er mange elever i skolen, der oplever, at det enten er for let eller for svært. Der er mange, der keder sig, fordi de er for dygtige og for talentfulde. Og så er der andre, som har problemer med at det er for svært og at de ikke lærer nok, ikke læser godt nok og ikke har de basale færdigheder på plads. Derfor er det en udfordring at tilrettelægge undervisningen, så alle oplever mestring. Vi ved i dag, at der er stor spredning blandt eleverne, og det er pædagogisk vanskeligt. Det er lettere at arbejde med en midtergruppe. Spredningen er måske større end den var førhen, så det er blevet vanskeligere at være lærer.

– Et middel til at alle opnår oplevelsen af mestring er blandt andet at niveaudele løbende, og lave nogle små afdækninger af, på hvilket niveau eleverne befinder sig. Det kræver en anden pædagogik, og det kræver, at man tænker i niveaudeling og undervisningsdifferentiering. Det har altid været svært.

– Noget andet man kan gøre som lærer er at arbejde med gode relationer. Vi ved, at vi ofte bliver optaget og engageret på en indre motiverende måde i opgaver, hvor vi har et godt fællesskab. Det kan være, eleven tænker, at hun aldrig skal bruge biologi til noget, men er hun sammen med andre i en gruppe, hun godt kan lide, og hvor det fungerer godt, og hvor hun synes, det er spændende at være, kan biologi pludselig også være spændende. Fællesskaber af den ene eller anden art kan bringe os alle i retning af indre motivation.

at vi får noget i hænderne, lugter og hører noget, at vi bruger kroppen, så vi øger sanseapparatets aktivitetsniveau. Det skaber lettere indre motivation.

HVORDAN KAN VI ELLERS FANGE DEN HER DYBE INTERESSE, SOM ER SÅ VIGTIG FOR LÆRINGEN?

– Ved skærmarbejde og stillesiddende arbejde med en bog i hænderne kører vi på nogle bestemte kanaler. Der er tale om nogle processer, hvor vi kognitivt skal afkode ord og billeder, men der er lukket for andre sanselige kanaler. I den forbindelse har vi et begreb, der hedder æstetisk læring. Det er teoretisk position, som Howard Gardner tog fat på allerede i 1980’erne, og vi har mange begreber for det. Også Thomas Ziehe har skrevet om æstetiske læreprocesser. Æstetisk læring handler om, at vi alle sammen bliver grebet og optaget af læreprocesser, hvor der er flere sanser åbne: at vi får noget i hænderne, lugter og hører noget, at vi bruger kroppen, så vi øger sanseapparatets aktivitetsniveau. Det skaber lettere indre motivation. Vi kender det også fra naturfagscentre og historiske centre (fx Universe, Eksperimentarium, Historiecenter Dybbøl Banke), hvor man kommer ud og oplever fagene med sanserne. Det giver en helt anden motivation. Og at børnene erfarer gennem andre kanaler, øger altså motivationen.

ER VI GODE NOK TIL BÅDE AT VÆRE FORDYBEDE OG AKTIVE I UNDERVISNINGEN?

– Det er en vigtig pointe, at motivation både hænger sammen med at fordybe sig, altså at have tid nok, og at være aktiv. Varierede undervisningsformer er generelt vigtigt for en høj grad af motivation, og for at bevæge elever i retning af indre motivation. Men vilkårene for dét er ikke gode nok. Vi har bevæget os i retning af en høj grad af dokumentationskrav, som har taget for meget tid fra lærere og pædagoger. Lærerne kommer til at bruge for mange af deres timer bag en skærm, for at udfylde delmål, evalueringer og planlægningsark, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som er noget, der kræves. Vi har fået for mange rituelle processer bag en skærm, hvor de pædagogiske praktikere er væk fra selve kerneydelsen. Det er meget bedre, at lærerne er sammen med eleverne og arbejder med undervisning, evaluering og planlægning sammen med dem i klasserummet, og sammen med kollegaer. Det er det der skal til.

– Der er opstået en kultur, hvor man har drejet fokus væk fra det pædagogiske. Der er ikke nødvendigvis noget galt med læringsmål og den slags, men dokumentationspraksissen har taget magten. Det ene udelukker ikke det andet, man skal passe på med ikke at opstille falske modsætninger. Man må kunne lave tingene på en måde, så man kan dokumentere, evaluere og planlægge på en hurtigere og mere pragmatisk måde, så lærernes tid kan komme ud til eleverne.

Selvfølgelig er der nogle konkrete ting, vi skal lære, men vi har også nogle mål for, hvordan vi skal ende med at være som mennesker.

HVORDAN HÆNGER INDRE MOTIVATION SAMMEN MED DANNELSE?

– Dannelse handler om, hvad det dybere formål med skolen er, og om hvad det er for individer, vi ønsker at få ud af skolen på den lange bane. Selvfølgelig er der nogle konkrete ting, vi skal lære, men vi har også nogle mål for, hvordan vi skal ende med at være som mennesker. Et bud på det er, at vi skal ende med at være engagerede, reflekterede og indre motiverede borgere, der går op i det, vi laver i hverdagen, og som er interesserede i at lære mere – ikke fordi vi får flere penge for det eller bliver straffet hvis ikke vi gør det, men fordi vi synes, det er relevant, interessant og engagerende at lære noget nyt. Et andet psykologisk bud på, hvad dannelse er, kan vi kalde alsidig personlig udvikling; at man udvikler nogle personlighedstræk og nogle karakterstyrker. Per Schultz Jørgensen giver et bud på det; at man skal udvikle elevers karaktertræk, det kunne være deres samarbejdsevne, troen på dem selv, nysgerrighed, kreativitet, vedholdenhed, humor, så de bliver mere tolerante, engagerede og kompetente borgere.

Om man lever mest af havregryn, gulerødder og rugbrød eller af kaviar og dyre franske oste er slet ikke afgørende

BETYDER DET SÅ OGSÅ, AT VI SOM INDIVIDER EGENTLIG SLET IKKE MOTIVERES AF PENGE?

– Stiller vi indre og ydre motivation op over for noget så enkelt som penge og hvor meget vi tjener, viser forskningen at der er et basisniveau – vi har behov for at få mad på bordet og vand i hanerne og lys i lamperne, men når den basis er opfyldt, øges lykke og motivation ikke med indtjening. Om man lever mest af havregryn, gulerødder og rugbrød eller af kaviar og dyre franske oste er slet ikke afgørende, hverken for den indre eller den ydre motivation. Men vi har fået en ydre motiveret kultur, hvor vi hele tiden går efter nogle ydre ting. Det betyder, at der er mange mennesker, der får stress af, at de skal kunne vise disse ydre ting; nye biler, nyt tøj, dyre rejser og fine titler. Det skaber sjældent mere lykke og det skaber slet ikke indre motivation.

 

BLÅ BOG

Frans Ørsted Andersen

Forsker og lektor ved Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet, og arbejder blandt andet med pædagogisk/psykologisk analyse – især på børneområdet, Flow, læringsmiljøer og personcentreret og anerkendende undervisning.