Eleven som forsker – Blivklog

Eleven som forsker

Dato 18/05-2018

Forfattere Micki Sonne Kaa Sunesen og Søren Pjengaard

Med tilgangen ”eleven som forsker” vil vi udvide handlefeltet for elevinddragelse i skoleudviklingsarbejder. Vi ønsker at vise, hvordan skolens ledere og lærere i praksis giver eleverne indflydelse på forhold i eget liv med afsæt i undersøgelser, som eleverne laver i samarbejde med deres lærere. Med denne type elevinddragelse får vi mere elevdemokrati ind i skolen.

INDDRAG ELEVERNE I SKOLENS UDVIKLINGSARBEJDE

På mange skoler i Danmark ser man udviklingsarbejde i forskelligt omfang. Denne artikel handler om, hvordan man griber skoleudviklingsarbejde an med afsæt i elevernes perspektiv og gennem aktiv inddragelse af eleverne.

En velkendt tilgang til udviklingsarbejder er, at skolens ledelse i dialog med medarbejderne og eksterne parter finder frem til et emne og afvikler kurser eller uddannelser inden for dette emne. Herefter afprøves det lærte i praksis, og forløbet bliver evalueret til sidst. Intentionen med et udviklingsarbejde er ofte at udvikle skolens måde at gøre noget på. Det vil sige ændre noget til det bedre, særligt til glæde for elevernes læring, udvikling og trivsel.

Udviklingsarbejder sættes ofte i værk med henblik på at imødekomme udfordringer, som skolens professionelle voksne oplever og erfarer i deres skolehverdag. Og ofte er det disse oplevelser og erfaringer, som ligger til grund for de valg, som tages i udviklingsarbejdet.

I denne artikel drejer vi den velkendte tilgang og sætter fokus på eleverne og deres oplevelser og erfaringer. Vi kalder denne nye tilgang ”eleven som forsker”.

ELEVEN SOM FORSKER

Med tilgangen ”eleven som forsker” er det vores vurdering, at vi kan spejle og udfordre de velkendte strategier for udviklingsarbejder. I vores tilgang eksperimenterer vi med Vygotskijs udsagn om at lade ”eleven agere et hoved højere”. Med dette menes, at eleven gennem det performative overskrider sig selv og får en ny forståelse af hvad eleven kan og ikke kan.

Vi ønsker, at eleven gennem undervisningen animeres til at se sig selv som et udforskende, undersøgende og nysgerrigt menneske, der arbejder på et systematisk og konsistent grundlag. Her har vi så valgt forskeren som billede på en tilgang til læring og udvikling. Med denne nye tilgang imødekommer vi denne centrale del af folkeskolens formål:

”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.  (folkeskolelovens §1 stk. 3).

Det er i dette citat fra folkeskolens formålsformuleringer, at vi tydeligst læser den danske folkeskoles egentlige værdigrundlag. Alle udviklingsarbejder i det danske skolesystem kan med fordel undersøge egen praksis med afsæt i dette værdigrundlag og derved leve op til formålet med den danske folkeskole – samtidig med at eleverne involveres aktivt i at ændre den – eller i det mindste får mulighed for at påvirke forhold, som vedrører deres egen hverdag.

Her beskriver vi en tilgang, der netop tager afsæt i værdigrundlaget, som det er beskrevet i formålsformuleringerne.

Ud over at inddragelse er en børneret, så har det også positive virkninger på elevernes læring.

ELEVINDDRAGELSE, INVOLVERING OG MEDBESTEMMELSE

Folkeskolens formålsparagraf lader ingen tvivl om vigtigheden af at inddrage elevers perspektiv, men det vægtes også i andre internationalt forpligtende sammenhænge. Fx tilsluttede Danmark sig FNs børnekonvention i 1991. I denne er det beskrevet i artikel 12 og 13, at børn har ret til at udtrykke deres synspunkter, og at børns synspunkter skal gives indflydelse på forhold, som vedrører deres eget liv. Ud over at inddragelse er en børneret, så har det også positive virkninger på elevernes læring. Studier viser, at fordele ved aktiv involvering og deltagelse kan højne elevernes koncentration, engagement, motivation og følelsen af ejerskab (Sindballe, Bælum & Primdahl, 2010, s. 12). Det er denne kombination af rettigheder og læringsmuligheder vi bliver optimistiske omkring ved at anskue eleven som forsker; forsker i egen skole.

Hvor der er tradition for, at det er de voksne som undersøger, analyserer eller beskriver børnene, foretager vi med eleven som forsker det skift, at det her bliver eleverne selv, som undersøger relevante og meningsfulde forhold i deres egen kontekst, og derved gives muligheden for at tage stilling til og påvirke disse forhold. Deltagelse i demokratiet bliver således mere end blot at mene noget. Det bliver også at underbygge, fagliggøre og udtrykke disse synspunkter med afsæt i noget, som eleven selv har undersøgt. Skiftet fra ”voksen kigger på eleven” til ”eleven kigger på kontekst” kan illustreres således:


Illustration: Mia Sonne Kaa Sunesen

Eleven som forsker handler om at lade eleverne få indflydelse på forhold i deres egen hverdag

HVAD VIL DET SIGE, AT ELEVEN ER FORSKER?

Eleven som forsker handler om at lade eleverne få indflydelse på forhold i deres egen hverdag. Det gør vi ved at lade eleverne undersøge og analysere forhold, eleverne i dialog med lærerne vurderer som væsentlige at få undersøgt på deres egen skole. Det kan i princippet også være på naboskolen, venskabsskoler i andre lande osv.

Undersøgelserne afvikles som en del af undervisningen, og det er en vigtig del af tilgangen, at resultaterne gøres til genstand for demokratisk dialog og får indflydelse på skolens måde at være skole på. Eleverne kan fx forske i inklusion / eksklusion, elevers motivation for læring eller trivsel og mobning på skolen. Arbejdet kan gribes an på mange forskellige måder. Men principper kan være, at det skal være (1) fagligt relevant, (2) meningsfuldt for eleven eller elevgruppen og (3) socialt aktuelt, dvs. det skal omhandle konkrete udfordringer eller problemer, som undersøgelsen er et bidrag til løsningen af.

FIRE FACETTER AF ARBEJDET MED ELEVEN SOM FORSKER

Der er mange faktorer i spil, når man arbejder med eleven som forsker. I det følgende vil vi beskrive disse faktorer under fire overskifter:

  1. Undersøgelser i egen skole
  2. Funktionelt tværfagligt indhold via fagene
  3. Elevdemokrati
  4. Reelle forandringer af skolen

UNDERSØGELSER I EGEN SKOLE
I de større klasser kan lærerteamet indlede processen ved at finde frem til et fælles undersøgelsesfelt for klassen. Sammen med eleverne italesættes undersøgelsesfeltet i tematiske modsætningspar, og eleverne finder frem til et overordnet tema som fælles sigtepunkt med læreren som ordstyrer. Med afsæt i dette tema brainstormer eleverne og finder frem til delområder inden for det overordnede tema. Eleverne vælger sig ind på et delområde enten individuelt eller i grupper. Dernæst researcher de på deres delområde. De finder frem til tekster, undersøgelser og allerede kendte forskningsresultater. Eleverne forsøger nu at samle denne viden i en kort tekst på maksimalt 1 A4 side, gerne suppleret med modeller og illustrationer. Med afsæt i denne viden opstiller de en problemformulering, som er styrende for deres undersøgelse. Problemformuleringen skal beskrive, hvad man gerne vil undersøge.

Et eksempel er undersøgelsesfeltet og det overordnede tema ”inklusion” (Sunesen, 2017). Inklusion er et tilpas bredt overbegreb, som samtidig giver muligheder for delundersøgelser relateret til faglige, sociale og personlige problemstillinger – ligesom det giver mulighed for at undersøge, hvad der reelt betyder noget i forhold til elevernes oplevelse af at være en aktiv og værdsat bidragsyder til fællesskabet. Og også hvad eleverne fremhæver som vigtig for deres faglige udvikling.

Ideelt fremlægges resultaterne også for dem, som har været involveret i undersøgelsen; gerne før konklusionerne fremlægges, så eleverne kan nå at justere på basis af den feedback, de får. Illustreret ser processen sådan ud:


Figur 1: Illustration af forskningsprocessen

Næste skridt er at finde ud af, hvordan eleverne gennemfører undersøgelserne. Det er undersøgelsesmetoderne, der nu skal indkredses. Her skal eleverne tage stilling til, om de skal bruge fx interviews, spørgeskemaer eller observationer. De kan også lave små eksperimenter, sådan som man kender det fra fx blindsmagning af forskellige typer colaer. Når undersøgelserne er afviklet laver eleverne analyser af deres undersøgelser, og de beskriver dem i fx en rapport, en video, eller de udarbejder en billedcollage som fremlægges for klassen, skolens elevråd, ledere, personale, bestyrelsen eller for hele skolen.

FUNKTIONELT TVÆRFAGLIGT INDHOLD VIA FAGENE
En særlig kvalitet ved tilgangen ”eleven som forsker” er, at eleverne udvikler faglige kompetencer og færdigheder, samtidig med at de bidrager aktivt til det lokale skoledemokrati. Arbejdsformen lægger op til en funktionel tværfaglighed, og kan i princippet imødekomme alle skolens fag, men med vægt på det funktionelle.

Siden antikken har undervisningen været inddelt i områder, i dag kaldet fag. Ideen er, at hvert fag har forskellige måder at betragte verden på. Tværfaglighed opstår typisk fordi nye opgaver kræver en faglighed, som ikke eller kun vanskeligt kan løses af de eksisterende fag. De nye opgaver kræver en kombination af to eller flere fag. Funktionel tværfaglighed adskiller sig fra formel tværfaglighed ved at fagene ikke på forhånd er valgt ud, men derimod problemstillingen, der afgør hvilke fag, der skal kombineres. (Muschinsky, 2017; Nielsen, 2014).

demokratiet bliver til i menneskelige møder, hvor kommunikerende parter kontinuerligt vedligeholder og skaber fællesskabet.

ELEVDEMOKRATI
Med tydelige sammenfald med projekt- og emnearbejde henter ”eleven som forsker” sit pædagogiske tankegods fra den pædagogiske tænker John Deweys ideer og værdiforestillinger (Dewey, 2005). Svend Brinkmann skriver om Deweys demokratiforståelse, at demokrati er en livsform, som ikke realiseres ved kommunikation, men i kommunikation. Det betyder, at demokratiet bliver til i menneskelige møder, hvor kommunikerende parter kontinuerligt vedligeholder og skaber fællesskabet. Brinkmann siger: ”Vi skal være opmærksomme på, at både individer og samfundet eksisterer i kraft af meningsfuld menneskelig kommunikation og evnen til at knytte bånd” (Brinkmann, 2006: 100).

Der ses altså her et opgør med et ensidigt fokus på den enkelte elev til fordel for at eleverne lærer at indgå i dialogiske sammenhænge og oplever en gensidig afhængighed. Elevernes konkrete førstehåndserfaringer og fælles refleksioner over problemstillinger tæt på deres levede skoleliv bidrager til det meningsfællesskab, som en skole kan siges at være.  Da det antages i folkeskolens formålsparagraf stk. 3, at en del af forberedelsen til demokrati handler om deltagelse i skolens hverdagsdemokrati, er det væsentligt at fokusere på, hvilke forudsætninger det kræver af eleverne at deltage (Damkier, 2005, s. 46).

Med eleven som forsker gives skolen en unik mulighed for ikke bare at få elevernes perspektiv inddraget, men faktisk også deres analyser af forhold i deres egen hverdag.

REELLE FORANDRINGER AF SKOLEN
Tidligere beskrev vi, at udviklingsarbejdet på skoler ofte og i vid udstrækning er de voksnes projekt. Med eleven som forsker gives skolen en unik mulighed for ikke bare at få elevernes perspektiv inddraget, men faktisk også deres analyser af forhold i deres egen hverdag. Eleverne lærer at undersøge forhold; de lærer at underbygge deres synspunkter, og de lærer med denne undersøgende tilgang til verden, at de rent faktisk kan påvirke forholdene i deres egen hverdag. Dette ser vi som væsentlige elementer i demokrati som livsform.

Elevernes egne undersøgelser og konklusioner bør medtænkes som en vigtig byggeklods i det fundament, som danner afsæt for beslutninger om skolens udvikling.

OPSAMLING

I denne artikel har vi kort beskrevet, hvordan elever fra mellemtrinnet og op kan gives reel demokratisk indflydelse på forhold, som vedrører deres egen hverdag. Vi opfordrer til at få blik for elevernes perspektiv og gennem inddragelse af eleverne se dem som aktive ressourcer i udviklingsarbejder. Sammenfattende gælder, at tilgangen ”eleven som forsker” bidrager til mere demokrati i skolen. Det kræver mod hos lærerne, men det kræver først og fremmest en åbenhed over for at udvikle et syn på og en forventning til eleverne som forskere.

LITTERATURLISTE

  • Breindahl, P. (1990). Om faglighed – og om tværfaglighed. I: Kvan årgang 10, nr. 27, s. 69-80. Aarhus: Kvan
  • Brinkmann, S. (2006): John Dewey. En introduktion. Gyldendals bogklubber.
  • Danmarks Evalueringsinstitut (2014): Elevinddragelse. Et uddrag af rapporten: Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på mellemtrinnet. EVA.
  • Dewey, J (2005): Erfaring og opdragelse. Christian Ejlers Forlag.
  • Klausen, S. (2011). På tværs af fag: fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. København: Akademisk Forlag.
  • Muschinsky, L. & Mottelson, M. (2017). Undersøgelser – videnskabsteori og metode i pædagogiske studier. København: Hans Reitzel.
  • Nordahl, T. (2004): Eleven som aktør. Hans Reitzels Forlag.
  • Nielsen, A.J. & Vallgårda, S. (2014). Tværfaglighed som ideal og praksis.. I: Dansk universitetspædagogisk tidsskrift, årgang 9, nr. 16. København: DUT.
  • Reason, P. & Bradbury, H (2013): The Sage Handbook of Action Research. Participative Inquiry and Practice. London: Sage Publications.
  • Sindballe, A, Bælum, L & Primdahl, R (2010): Inddragelse af unge i sundhedsprojekter – opsummering af en DPU-litteraturgennemgang. København: Sundhedsstyrelsen.
  • Sunesen, M. (2017): Mediated Learning Experience. En inkluderende praksis i dagtilbud og skole. Dafolo.