Ole Sejer Iversen

Digital teknologi er i dag et grundvilkår

Dato 28/08-2018

Forfatter Stine Honoré

Vi har talt med professor Ole Sejer Iversen om den forandrede skole, den stigende digitalisering og den nødvendige teknologiforståelse. Interviewet er en del af webdokumentaren DEN DIGITALE SKOLE.

HVILKEN SKOLE ER DET, VI SER HER I 2018?

– Skolen i år 2018 er en skole der eksisterer under nogle vilkår der har forandret sig i løbet af de sidste tyve år. Digital teknologi er ikke længere et tilvalg, men et grundvilkår. Når vi har en folkeskole, der er et spejl af det samfund, den er en del af, er det klart, at digital teknologi spiller en afgørende rolle i 2018-skolen.

Vi skal klæde dem på til at forstå den digitale teknologi, der er en stor del af deres hverdag.

HVAD ER DET FOR EN VERDEN ELEVERNE BEFINDER SIG I? – SET FRA ELEVERNES EGET PERSPEKTIV?

– Eleven anno 2018 er en skoleelev som har den kritiske og refleksive tilgang til verden som vi har kendt i det danske skolesystem i mange årtier, men det er også en elev som er udfordret, fordi eleven ikke nødvendigvis har fået de ressourcer, der skal til for at være lige så kritisk og refleksiv omkring de digitale teknologier, som man kunne ønske. Ligesom vi danner eleverne til at lære forskellige litterære genrer og forskellige forfatterskaber, synes jeg også vi skal klæde dem på til at forstå den digitale teknologi, der er en stor del af deres hverdag.

HVORFOR ER DET FARLIGT, AT ELEVERNE IKKE ER KLÆDT PÅ?

– Det farlige ved, at børnene ikke er klædt på til den digitale teknologi er, at vi i stadig større grad oplever, at producenter af digital teknologi på meget subtile måder blander sig i vores levede liv. Når vi ikke er opmærksomme på, at teknologierne farver den måde, vi er med hinanden på og den måde vi indretter vores samfund på, er det meget sværere at være kritisk over for det og foretage kvalificerede tilvalg og fravalg. Jeg ønsker en folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at dygtiggøre sig inden for digital teknologi. Det er væsentligt, hvis vi skal have et samfund, hvor alle har lige mulighed for at kunne udtrykke sig og for at blande sig i debatten om, i hvilken retning vores samfund skal. I øjeblikket er det sådan, at det er de digitale teknologier, der sætter rammerne for, hvilken vej vi går.

HVAD ER DET, DU MENER, AT SKOLEN KAN GØRE?

– Lærerne har en meget stærk professionsfaglighed i deres pædagogiske og didaktiske tilgang til verden, og det er dén læreren skal tage med ind i teknologiforståelsesfeltet. Ved at stille de kritiske spørgsmål og lære børnene at forstå, hvilke intentioner, der ligger i de digitale teknologier, kan vi sammen få en bedre forståelse for den digitaliserede verden. Skolen er udfordret på, at vi har lærere, der er dygtige inden for deres fag, men som også skal øve sig, sammen med eleverne, på at forstå, hvad teknologi er. Vi skal have opfundet nye måder at kommunikere og lære sammen på. Og måske skal vi have en forskningsgejst ind i undervisningen, hvor lærerne i højere grad er villige til at gå med eleverne ud og sige ’det ved jeg ikke, lad os finde ud af det sammen’.

HVAD SKAL ET FAG SOM TEKNOLOGIFORSTÅELSE KUNNE?

– Jeg bruger begreberne hands on og minds in, og her taler jeg om en vekselvirkning mellem på den ene side at lade eleverne konstruere med den digitale teknologi og på den anden side forholde sig kritisk og refleksivt til digital teknologi. I den vekselvirkning mellem på den ene side selv at kunne skabe og forstå de værdier og holdninger vi selv indlejrer og på den anden side at kunne forholde sig til, hvordan andre har skabt noget til os, skaber vi en stærk base af viden, som klæder de unge på til at leve gode og meningsfulde liv i en digitaliseret verden. Det er dét som teknologiforståelsesfaget skal rette sig mod.

Det er vigtigt at have en lærer til stede, som forstår at håndtere klassen

HVORDAN KOMMER LÆRERENS ROLLE TIL AT SE UD I FREMTIDEN?

– I fremtiden vil lærerkompetencerne stadig handle om en dyb faglighed og en pædagogisk og didaktisk kompetence. Det finder bare en ny udtryksform i forbindelse med at de digitale teknologier er så meget på banen, som de er i øjeblikket, og som vi forventer, de bliver ved med at være. I min forskning kan jeg se, at uanset hvordan vi vender og drejer undervisningssituationerne, og uanset hvordan vi laver vores interventioner om teknologiforståelse, er lærerrollen helt central for den undervisning, der foregår i den danske folkeskole. Det er vigtigt at have en lærer til stede, som forstår at håndtere klassen, sådan at alle børn kommer til orde, og så alle børn har chance for at lære det, de skal. Samtidig er den stærke og dybe professionsfaglighed, der ligger i det didaktiske og pædagogiske helt centralt for børnenes forståelse.

ER DET BLEVET NEMMERE ELLER SVÆRERE AT VÆRE ELEV I DEN DANSKE GRUNDSKOLE?

– Jeg tror, det er blevet meget mere interessant at være et ungt menneske, fordi udtryksmidlerne er steget væsentlig siden vores generation var unge. Mulighederne er større, men samtidig er behovet for at at blive vejledt og have dialogen med voksne mennesker steget tilsvarende. Jeg forestiller mig, at de unge mennesker i øjeblikket er godt i gang med at danne og uddanne sig inden for digital teknologi, også på måder vi ikke forstår. Jeg vil foreslå, at både lærere, elever og forældre begynder at interessere sig lidt mere for, hvad der ligger under betegnelsen ”skærmtid”, som vi alle sammen omtaler. Skærmtid er ikke længere en dækkende betegnelse, fordi tiden bag en skærm både kan indeholde læring og underholdning. Lad os få et sprog for det.

BLÅ BOG

Ole Sejer Iversen

Professor i Child Computer Interaction, Aarhus Universitet.

Har de sidste næsten 20 år beskæftiget sig med børn og teknologi, specielt hvordan teknologierne hjælper med at skabe en skole, hvor eleverne kan dygtiggøre sig inden for digital teknologi.

Er udpeget af Undervisningsministeren til at lede ekspertgruppen, der skal rådgive ift. at udvikle det nye forsøgsfag ”teknologiforståelse”.