Didaktionslæring

Dato 06/06-2013

Forfatter Micki Sonne Kaa Sunesen

Udfordringerne i de moderne institutioner er mange. Inklusionsarbejdet, herunder skabelsen af differentierede læringsmiljøer, er et godt og velkendt eksempel på en højaktuel og kompleks udfordring. Denne artikel giver et bud på, hvordan det er muligt at kombinere pædagogisk analyse, didaktik og aktionslæring inden for en og samme forståelsesramme. Didaktionslæring er det samlende begreb. Men hvad er didaktionslæring?

HVAD ER DIDAKTIONSLÆRING?

Didaktionslæring er et begreb, der er sammensat af ordene didaktik, aktion og læring. Til forskel fra mange pædagogiske analysemodeller har didaktionslæringen fokus på det tætte og dynamiske forhold, der er mellem analyse og pædagogisk praksis.

Med didaktionslæringen er det muligt at etablere en struktur, som kan danne ramme om det didaktiske differentieringsarbejde, men også om teamets egen læring og didaktiske udvikling.

Didaktionslæringens helt centrale pointer er, at den daglige udførelse af den pædagogiske praksis for det første er en kontinuerlig læreproces, hvor de professionelle (ofte teamet) både har fokus på børnenes eller elevernes læring, samtidig med at de professionelle også overvåger deres egen læring. For det andet er omdrejningsaksen selve den didaktiske proces, dvs. teamets kredsen om udfordringer med brug af didaktiske begreber. For det tredje lægges der i didaktionslæringen op til en samarbejdende og undersøgende forholdemåde til egen pædagogisk praksis.

Dette samarbejde organiseres og struktureres via didaktionslæringens spiral, som i vid udstrækning er inspireret af en aktionslæringstilgang, hvor en demokratisk organisering af læreprocesser tilstræbes. Denne opfattelse er inspireret af Hilde Hiim. Hun siger:

Didaktik omhandler kernen i læreres og elevers arbejdsproces. Didaktiske begreber kan ikke læres som overføring af et givent teoretisk indhold… De må læres gennem refleksion over konkrete, erfarede arbejdssituationer”.

Jeg vender tilbage til didaktionslæringsspiralen nedenfor.

LÆRINGSSYNET I DIDAKTIONSLÆRING

Læringssynet er baseret på Reuven Feuersteins teori om strukturel kognitiv modificerbarhed . Essensen i teorien er, at alle mennesker har et dynamisk potentiale for læring i og med at hjernen anskues som noget, der forandrer sig hele livet igennem i tæt samspil med det sociale miljø, som individet er en del af. Denne foranderlighed har forskningsmæssige rødder i den del af hjerneforskningen, der beskæftiger sig med neuroplasticitet.

På basis af blandt andet teorien om strukturel kognitiv modificerbarhed, har Feuerstein udviklet en pædagogisk metode: Mediated Learning Experience.

Centralt i denne metode står de 12 medieringskategorier, som kan siges at være 12 forskellige måder at tematisere socialt samspil mellem mennesker på. De 12 medieringskategorier er:

De tre første medieringskategorier er universelle, dvs. er gældende i enhver medieret læringssituation. De sidste ni kategorier er situationsspecifikke, dvs. kan bringes fleksibelt i anvendelse, afhængig af den konkrete udfordring.

DIDAKTISK ORGANISATIONSFORSTÅELSE

Professionelles handlingsrum i bærekraftige institutioner er udspændt mellem fire poler:

  • Den enkeltes tanker, følelser og pædagogiske grundforestillinger (usynlige tanker, følelser),
  • Relationelle og adfærdsmæssige faktorer (synlige handlinger),
  • Kulturelle aspekter (usynlige lokale koder for det gode, det mulige og det normale) og
  • Organisatoriske mål (sprogliggjorte og eksplicit beskrevne værdier og visioner).

Den professionelle navigerer således kontinuerligt i dilemmafyldte spændingsfelter mellem på den ene side den enkelte og fællesskabet og på den anden side – hvad man kan se, og hvad man ikke kan se.

I en didaktionslæringsoptik har de professionelle en udpræget refleksiv og analytisk tilgang til egen praksis. Men det helt særlige er, at denne refleksion og pædagogiske analyse er baseret på en didaktisk tilgang, dvs. de professionelle iagttager alle facetter af praksis via en didaktikfaglig optik.

Her gøres brug af syv didaktiske kategorier, vist her:

Disse syv didaktiske kategorier er ikke statiske. De er tænkt som parametre, der fortløbende kan justeres med henblik på at skabe differentierede læringsmiljøer, der udfordrer alle optimalt. Dette dynamiske forhold til praksis er ikke kun den enkelte professionelles ansvar; det er hele teamets ansvar.

En måde teamet kan strukturere og organisere dette innovative samarbejde på, er ved at gøre brug af didaktionslæringsspiralen, som redegøres for i det følgende.

DIDAKTIONSLÆRINGSSPIRALEN

Samarbejdet, eller innovationsprocessen i didaktionsspiralen, er struktureret via fem delfaser. Via disse specifikke faser er det muligt for teamet at samarbejde analytisk på et kombineret fundament, bestående af medieringskategorierne og den didaktiske orientering, som er beskrevet ovenfor.

Didaktionsspiralen ser sådan ud:

I det følgende beskrives hver delfase sekventielt.

I princippet kan indsatsen starte et hvilket som helst sted i spiralen. Man kan fx godt starte med at evaluere eller monitorere (overvåge) noget bestemt i et stykke tid – for så efterfølgende at foretage en fortolkning og analyse. Didaktionspiralen er således en model, der kan bruges fleksibelt. Det centrale er, at en struktureret og systematisk proces igangsættes.

FORTOLKNING OG ANALYSE

På basis af viden og erfaringer indkredses barnets eller elevens forudsætninger og evner i forhold til læring, men også medieringsbehovet identificeres. Hvilken medieringskategori skal bringes mere bevidst i spil – og hvilke konsekvenser har det på det pædagogiske handleplan?

PRIORITERING, MÅL OG PLANLÆGNING

Pædagogiske problemstillinger er ofte brede og omfattende. Her udvælges derfor et udsnit af den samlede problematik, som der udvikles tiltag i forhold til. Her lægges op til at teamet samarbejder kreativt om at udarbejde løsninger i forhold til den konkrete udfordring. En måde at gøre dette på kan være ved at gennemgå de syv didaktiske kategorier slavisk og lave en brainstorm i forhold til hver enkelt kategori, indtil den helt rigtige ide opstår. Dette er, hvad Ph.d. Lotte Darsø kalder innovativ krystallisering. Man kan lave modeller eller prototyper af de genererede idéer. Der opstilles specifikke mål og indsatsen planlægges i overensstemmelse med disse mål.

MEDIERING OG FEEDBACK

Processen sættes i gang i praksis. De professionelle arbejder i en aftalt periode (fx en 3 ugers aktionsperiode). To helt centrale fokusområder er medieringen og feedbacken: Hvilke konkrete medieringshandlinger understøtter barnets/elevens læring? Og hvordan gives feedback til barnet?

MONITORERING

Den igangsatte proces overvåges (monitoreres), og erfaringer, nye erkendelser og gode idéer reflekteres kontinuerligt i teamet. Den nye viden om barnet/eleven bliver på denne måde en dynamisk proces, der bæres af en fælles nysgerrighed for de omstændigheder og faktorer, der fører til øgede lærings- og deltagelsesmuligheder for barnet/eleven.

EVALUERING

Når aktionsperioden er ovre, drøfter teamet den samlede proces og vurderer læringsudbyttet. I hvilken udstrækning har innovationsprocessen indfriet de opstillede mål? Som et led i dette bør barnet eller eleven involveres i målarbejdet.

PERSPEKTIVERING

En model, der er oplagt at sammenligne med didaktionslæringen, er LP-modellen. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse og er et forskningsbaseret koncept, der især er skabt af den norske professor Thomas Nordahl. LP-modellen er det største forskningsbaserede koncept, der er afviklet i Danmark nogensinde; og den har bestemt nogle forcer i forhold til en rammesætning af det pædagogiske arbejde. Men LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, og afstikker ikke didaktiske retninger for de professionelle, som didaktionslæringen gør.

Med didaktionslæringen er det muligt at etablere en struktur, som kan danne ramme om det didaktiske differentieringsarbejde, men også om teamets egen læring og didaktiske udvikling.

OPSAMLING

Denne artikel samler tre forskellige tænkninger under en og samme paraply: Didaktik, Mediated Learning Experience og aktionslæringsmetoder.

Med didaktionslæring opstilles muligheder for at:

  • De professionelle får en rammesat og didaktisk funderet forståelse af differentieringsbegrebet
  • De professionelle får en rammesat forståelse af læringsbegrebet, der er baseret på både hjernevidenskab og viden om sociale relationers betydning for læringsudbytte
  • De professionelle via didaktionslæringsspiralen får en struktur, der muliggør en dynamisk og refleksiv tilgang til praksis, hvor samarbejde og kommunikation om barnets / elevens ressourcer er i centrum
  • Teamet kan arbejde med egen læring

REFERENCER

  • Dale, Erling Lars: Kriterier for bærekraftig differensiering. Læringslaben 2003.
  • Darsø, Lotte: Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur. 2012.
  • Feuerstein, Reuven: Beyond Smarter. Mediated learning And The Brains capacity For change. Teachers College Press. 2010.
  • Hiim, Hilde: Pedagogisk aksjonsforskning. Gyldendal Akademisk. 2010.
  • Manger, Terje: Motivation og mestring. Fagbokforlaget. 2008.
  • Nordal, Thomas: Resultater af brug af LP modellen i danske folkeskoler. Dafolo. 2012