Demonstration

Dato 11/01-2011

Forfattere Hans Henrik Knoop og Niels Bonderup Dohn

Demonstration er en udbredt undervisningsform, som i bedste fald involverer eleverne og øger læringen, fordi eleverne er aktivt lærende. Men der er også ulemper ved at anvende demonstration som undervisningsform, hvis eleverne eksempelvis ikke er involverede i demonstrationsforsøg i naturfagsundervisningen.

 

HVAD ER EN DEMONSTRATION?

En demonstration er en trin-for-trin fremvisning eller gennemgang af en opgave eller forsøgsprocedure.

Formålet er, at de lærende skal forstå processen. Demonstrationen har som mål, at eleverne selv kan gøre det efter, først under vejledning og senere på egen hånd.

FORDELE VED DEMONSTRATIONER

  • En demonstration appellerer til elevernes læring – både sprogligt og visuelt.
  • En demonstration kan stimulere interesse.
  • De lærende kan instrueres af en ekspert.
  • Man styrer selv tempoet og kan let ændre det om nødvendigt.
  • Demonstrationen kan gentages efter behov.
  • Man kan give de lærende mulighed for at gentage processen under vejledning.
  • Man kan bruge fysiske ting eller modeller.

DEMONSTRATIONER AF HØJ KVALITET

  1. De lærende gives relevant information forud for demonstrationen.
  2. Vis og forklar hele processen trin for trin.
  3. Udfør demonstrationen tilpas langsomt, så tilhørerne ikke mister vigtige pointer.
  4. Se på tilhørerne, når du taler til dem – ikke på udstyret.
  5. Vær opmærksom på, om alle kan se demonstrationen.
  6. Stil kvalitetskrav til processen og gør opmærksom på eventuelle risikomomenter efterhånden som processen skrider frem.
  7. Anvend udstyr til præsentationen, som de lærende kender og har adgang til.
  8. Stil spørgsmål undervejs for at sikre, at alle forstår processen.
  9. Hold øje med, om de lærende er opmærksomme. Hvis eleverne er tomme i blikket, har man sikkert mistet dem.
  10. Ret de lærende, når det bliver deres tur.

DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:

  1. at en demonstration bør være informativ og præcis. Den skal derfor planlægges og organiseres meget omhyggeligt. Hvis noget går galt, kan den miste sin effekt.
  2. at en demonstration kan være vanskelig at se tydeligt, hvis der er mange til stede. Man bør derfor kun lave demonstrationen for mindre grupper.

DEMONSTRATIONER I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

I de naturvidenskabelige fag anvendes ofte demonstrationsforsøg. Der kan være flere grunde til, at man som lærer vælger at lave demonstrationsforsøg frem for, at eleverne selv udfører forsøget.

En grund kan være, at man har begrænset udstyr til rådighed og derfor vælger at lave en enkelt opstilling – eksempelvis en flaskehave med datalogningsudstyr.

En anden grund kan være, at forsøget er for farligt for eleverne selv at lave – eksempelvis natrium (Na) i vand.

Den største ulempe ved demonstrationsforsøg er elevernes passivitet. De engageres ikke aktivt, hvilket begrænser deres læringsudbytte. Desuden er der risiko for, at eleverne ser noget andet end det, læreren har intentioner om, og at der efterfølgende dannes andre “forkerte” forklaringsmodeller for det, forsøget viste.

REFERENCER

  • Jarvis, P. (2004): Adult education and lifelong learning. London: RoutledgeFalmer.
  • Roth, W.-M., Boutonné, S., McRobbie, C.J. & Lucas, K.B. (1999): One class, many worlds. International Journal of Science Education 21(1), 59-75.