Dannelse og handlekompetence

”Der findes naturligvis mange forskellige opfattelser af, hvori dannelse består. Med lidt dyre ord kan man sige, at dannelse handler om, hvad det vil sige at være menneske, hvori det menneskelige består, og hvad det vil sige at udfolde de menneskelige potentialer,” siger professor Karsten Schnack. Han peger på, at nogle af de grundlæggende spørgsmål, når man diskuterer dannelse, er:

Hvilke udfordringer står vi som mennesker over for?

På hvilke måder skal den sunde fornuft kvalificeres i forhold til at kunne omgås disse udfordringer på en ansvarlig og kompetent måde?
(Schnack 2011)


Handlekompetence

Schnack introducerer begrebet handlekompetence. Handlekompetente mennesker har "tillid til egne muligheder og er villige til at tage stilling og handle – på en ansvarlig og kompetent måde” (Schnack 2003). Elevers muligheder for at få erfaringer med at handle er essentielle. I den sammenhæng er situationer, knyttet til nære fællesskaber, et sted at starte. Forståelsen af begrebet handlekompetence farves af mange forhold - blandt andet af de grundlæggende forståelser for skolens rolle i samfundet og af de muligheder for demokratisk dannelse og deltagelse, som udviklingen i samfundet medfører (2004).

Refleksion og planlægning

”I en moderne verden, hvor mindre og mindre kan tages for givet, og hvor pædagogikken i så høj grad er blevet institutionaliseret, bliver didaktisk refleksion og planlægning et vilkår for den professionelle pædagog og lærer,” (2004) har Karsten Schnack påpeget. Samtidig gør han det klart, at man umuligt kan have alle de relevante overvejelser i gang hele tiden uden at blive fuldstændig handlingslammet og ude af stand til at møde børnene på en afslappet måde; som menneske og ikke refleksionsmaskine.
Han fortsætter:

”Det er her planerne kommer ind i billedet. Ved at lægge planer kan vi gøre meget komplicerede situationer mere overskuelige, og ved at have nogle overordnede sigtelinjer kan vi gå op i detaljer uden at miste perspektivet.” (2004).

Schnack fremhæver endvidere, at handlekompetence i høj grad hænger sammen med at videreudvikle betingelserne, for fortsat at kunne og ville være en kvalificeret deltager i demokratiske fællesskaber. Hvad er det vigtigt at lære – på en handlingsorienteret måde – og hvilke dilemmaer er der bygget ind i, at noget er vigtigere end noget andet, samtidig med at deltagernes involvering og oplevelse af ”ejerforhold” måske er allervigtigst? I dette perspektiv må læreplaner være åbne nok til at deltagerne (både børn og voksne) kan arbejde med reel medbestemmelse på alle niveauer.

Et vellykket liv og et velfungerende samfund

Schnack skriver i Pædagogiske læreplaner (2004) om et stort anlagt OECD-projekt, hvor en lang række mennesker fra mange forskellige lande og med meget forskellig faglig baggrund har bidraget med analyser af såkaldte ”nøglekompetencer” i forhold til, hvad der kaldes ’et vellykket liv og et velfungerende samfund’.

”(…) man kom frem til følgende centrale kompetencer. Noget er jo trods alt vigtigere end noget andet. Selvom det måske kan virke lidt ”germansk”, at det lige passer med tre gange tre, kan det være til inspiration for videre refleksion.

Tre kategorier af nøglekompetencer:
  1. At kunne fungere i socialt uensartede grupper
    opnå gode forhold til andre
    samarbejde
    håndtere og løse konflikter

  2. At kunne handle selvstændigt – ansvarligt og reflekterende
    handle i forhold til de store sammenhænge
    udforme og gennemføre livsplaner og personlige projekter
    formulere og forsvare ens rettigheder, interesser, grænser og behov

  3. At kunne benytte redskaber interaktivt
    bruge sprog, symboler og tekst interaktivt
    bruge viden og information interaktivt
    bruge teknologi interaktivt.”

Karsten Schnack citerer også den danske fysiker og musiker Peter Bastian, når han peger på nogle af de sigtelinjer, vi kan have, når vi taler om dannelse

”Vi kender ikke den fremtid vores børn kommer til at leve i. (…) Men vi ved, at forudsætningen for at klare sig under uventede og ekstreme livsvilkår er mental veloplagthed og kreativitet, så det er en moralsk pligt, at udvikle disse sider hos vores børn.” (1987)

Du kan læse mere om og af Karsten Schnack i hans mange udgivelser. Herunder er anført et udvalg af dem.

Artiklen er skrevet af Lone Fredensborg og godkendt af Karsten Schnack.

Litteratur

Schnack, Karsten: Pædagogiske læreplaner – at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime Acedemic (2008).

Dahl, Kari Kragh Blume, Jeppe Læssøe og Venka Simovska: Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence – inspireret af Karsten Schnack. Festskrift, Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (2011).

 

Publiceret 13. jul 2016 • Opdateret 6. jan 2017