Casebaseret undervisning

Dato 11/01-2011

Forfattere Hans Henrik Knoop og Niels Bonderup Dohn

Casebaseret undervisning tager afsæt i virkelige hændelser, som eleverne kan relatere til. Det gør undervisningen konkret og virkelighedsnær.

BEGREBSDEFINITION

Metoden handler om at give eleverne relevante informationer om en bestemt situation (case), som næsten altid vil være en konkret problemstilling fra det virkelige liv.

En case har den umiddelbare pædagogiske fordel, at læringsindholdet fremstår konkret og virkelighedsnært for eleverne. Målet er, at eleverne skal nå frem til at træffe en (fagligt begrundet) beslutning eller komme med løsningsforslag. Informationerne kan gives mundtligt eller skriftligt, men bør suppleres med illustrationer. Casebaseret undervisning resulterer som oftest i en form for produkt, såsom en anbefaling, en beslutning eller en handlingsplan.

Problembaseret undervisning er en særlig form for casebaseret undervisning. Udtrykket stammer fra det engelske begreb Problem Based Learning (PBL). Metoden er kendetegnet ved et sæt af principper som elevcentreret læring, problemorientering og deltagerstyring.

Problemorientering skal ikke forstås som noget negativt (”hvorfor skal der fokuseres på problemer?”), men derimod som konkrete, fagligt begrundede problemstillinger. En problemformulering formuleres som et eller flere spørgsmål eller hypoteser til de ting, man undres over, og som skal undersøges.

FORDELE VED CASEBASERET UNDERVISNING

  1. Casebaseret undervisning fordrer aktiv deltagelse blandt de lærende.
  2. Casebaseret undervisning kan være motiverende.
  3. Casebaseret undervisning kan bidrage til at udvikle de lærendes analytiske og problemløsende kompetencer.

CASEBASERET UNDERVISNING AF HØJ KVALITET

  1. Casen er baseret på nogle få grundlæggende facts for ikke at skabe forvirring.
  2. Ud over de basale facts indeholder casen beskrivelser af relationer imellem de i casen optrædende personer.
  3. Casen beskriver en realistisk situation, som er genkendelig og meningsfuld for de lærende.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED CASEBASERET UNDERVISNING

  1. Det kan være svært at finde den helt rigtige case i forhold til det undervisningsmæssige indhold.
  2. Casebaseret undervisning kan være meget tidskrævende.
  3. Ikke alle cases har en entydig løsning, hvilket nogle lærende kan opleve som frustrerende.

CASES I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

Casebaseret undervisning er en relativt ny undervisningsmetode, som stort set var ukendt før 1990. Oprindeligt blev metoden praktiseret indenfor universitetsfag som jura, økonomi og medicin, hvor gennemgang og diskussion på baggrund af autentiske cases (beskrivelser af virkelige situationer) kunne være et alternativ til den traditionelle forelæsning. Metoden er så småt ved at vinde indpas i de naturvidenskabelige fag på gymnasie- og universitetsniveau.

Som nævnt ovenfor kan det måske være svært at finde en velegnet case, som passer præcist til undervisningens indhold og de lærendes niveau. På hjemmesiden for National Center for Case Study Teaching in Science findes en lang række beskrivelser, ideer, undervisningstips og links til undervisere, som vil prøve casebaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag.

Det kan være en pædagogisk fordel at supplere en case med eksperimentelt arbejde – eller omvendt. En god case skal både fortælle en historie, som er interessant og relevant for den lærende, og rumme en problemstilling, som kræver inddragelse af eksperimentelt arbejde.

Bioteknologi er et emne i biologiundervisningen på de højere niveauer, som mange lærende finder særligt spændende. I det eksperimentelle arbejde gives de lærende lejlighed til at arbejde med nogle af de mest anvendte teknikker til undersøgelse af DNA: isolering af DNA (fra f.eks. løg eller tomat), restriktionsenzymer, PCR og gel-elektroforese. Gennem det eksperimentelle arbejde får de lærende forestillinger om, hvilke typer af resultater, man kan skaffe sig i den virkelige verden, når disse teknikker anvendes.

Et eksempel på en undervisningscase er simulering af arvegangen for et udvalgt gen. Det kan være et kendt sygdomsgen som Hyperkolesterolæmi eller det kan være et fiktivt gen som “genet for rytmisk musikalitet”. Et andet caseeksempel er simuleringen af en kriminalsag som ”Pige myrdet…”. Beskrivelsen findes i Unit 2 ”DNA Profiling”, som kan downloades på dansk her. Den eksperimentelle fremgangsmåde for disse cases er i princippet ens – det er blot “indpakningen”, dvs. den narrative ramme, som er forskellig.

REFERENCER

  • Dinan, F.J. (2005): Laboratory based case studies: closer to the real world. Journal of College Science Teaching 35(2), 27-30.
  • Hammelev, D. (1999): De har fingrene i suppen – om eksperimentel bioteknologi i gymnasiets og HF’s biologiundervisning. Biozoom nr. 3.
  • Gal, S. & Klein, J. (2000): A case for college molecular biology classes: a right to her genes. Biochemistry and Molecular Biology Education 28, 267-271.
  • Kolmos, A. & Krogh, L. (red.) (2002): Projektpædagogik i udvikling. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag.
  • Pettersen, R.C. (2001): Problembaseret læring – for elever, studerende og lærere. Frederikshavn: Dafolo Forlag.