Bliv klogere på de “kloge”

Dato 02/11-2015

Forfatter Sheelagh Pihl Bisgaard

Igennem de sidste 10 år er politikere, skoleledere, PPR’er, psykologer, lærere og forældre blevet mere bevidste om, at høj begavelse både rummer en række styrker og udfordringer – for barnet og for dets omgivelser. Når man får øje på og anerkender, at disse udfordringer er direkte knyttet til den høje begavelse, bliver det meget lettere at løse dem.

TALENTUDVIKLING

Siden 2005, hvor Bertel Haarder første gang nedsatte en arbejdsgruppe med henblik på at idégenerere projekter til talentudvikling inden for folkeskolen, har debatten haft et øget fokus på de højt begavede børn.

Et af udgangspunkterne for det øgede fokus på området, har været Danmarks interesse i, at folkeskolen uddanner dygtige og fagligt stærke elever, som på sigt kan bidrage positivt til den danske økonomi – talentet må ikke tabes på gulvet. Et andet udgangspunkt er, at mange højt begavede elever mistrives i deres hverdag. Eleverne mangler støtte til at nå deres potentielle læringsmål og hjælp til at håndtere de sociale vanskeligheder.

SAMMENHÆNG MELLEM INTELLIGENS OG UDFORDRINGER

Danmarks store historieformidler Palle Lauring, sagde engang at “befolkningsmæssige forskelle i intelligens er jo det, som vi af demokratiske grunde ikke vil indrømme!“. At rette fokus mod de intelligente børn opleves af nogle som et stødende signal om opdeling af børn i over- og undermennesker. Hvis der er de kloge børn, er der også de dumme børn, og en sådan opdeling er ikke bare usmagelig, men også uforenelig med vores værdier og det danske børnesyn. Så hvorfor egentlig hele denne snak om intelligens og det at være højt begavet, når det er et helt fundamentalt pædagogisk princip, at børn der mistrives – uanset begavelse – skal hjælpes? Snakken er vigtig, fordi der er en direkte sammenhæng mellem børnenes høje intelligens, de miljøer de befinder sig i og de vanskeligheder mange af dem oplever i deres skoletid.

Det er med andre ord forkert at tro, at de vanskeligheder de højt begavede børn oplever, hvad enten de er af faglig, følelsesmæssig eller social karakter, alene bunder i almenmenneskelige problemer, som i princippet kan ramme ethvert barn, men netop er betinget af deres høje intelligens.

Man kan derfor fejlagtigt tro, at det er den høje begavelse, der er problemet, hvilket det naturligvis ikke er. Problemet er snarere måden barnet mødes på og de muligheder, som barnet har for at blive anerkendt – som sig selv. Dette kræver, foruden et rummeligt læringsmiljø også, at de voksne der er omkring barnet, har en tilstrækkelig viden om, hvad det vil sige at være højt begavet og hvordan børnene bedst anerkendes.

SÆRLIGE KENDETEGN

I De intelligente børn gennemgår Ole Kyed, på baggrund af en bred intelligensforståelse, børnenes særlige kendetegn og disse kendetegns betydning for børnenes psykologiske udvikling. Hurtig informationsbearbejdning, god hukommelse, stor nysgerrighed, stor koncentrationsevne, fokuseret opmærksomhed, tørst efter ny viden og evnen til at se ”det store billede” er alle eksempler på sådanne kendetegn, der kan have indvirkning på børnenes sprog og samspil med andre.

Asynkron udvikling er en anden udfordring, hvor barnet er alderssvarende fysisk og følelsesmæssigt, men mentalt er meget ”ældre” end de jævnaldrende i klassen.

DE UDSATTE BØRN

I bogen deler 10 forældre deres børns historie. Det er hjerteskærende fortællinger om børn, der ikke er blevet identificerede og mødt som højt begavede i tide. Det er børn, der lider overlast, alene fordi deres udfordringer og problemer mødes som almenmenneskelige af deres primære relationer. Problemstillingerne bliver ofte ikke set i direkte sammenhæng med barnets høje intelligens, og de særlige udfordringer der ligger deri.

Ole Kyeds opfordrer til, at vi, før vi overhovedet begynder at snakke om løsninger, er nødt til at anerkende:

ADFÆRD

På baggrund af fortællingerne forstår man, at jævnaldrende kammerater oplever dem som meget anderledes. Det er netop denne følelse af at være anderledes, følelsen af ikke at passe ind, der fører til smerte og mistrivsel.

Det er vigtigt, at barnet mødes med en forståelse af kompleksiteten i det at være højt begavet.

FREMTIDEN OG LØSNINGERNE

Alle der har med børn at gøre, både politikere, skoleledere, PPR’ere, psykologer, lærere og forældre, skal opnå en forståelse af, at højt begavede børn har udfordringer, der hænger tæt sammen med deres høje begavelse. Løsningerne findes i en forståelse af og viden om, hvad det betyder for et barn at være højt begavet. Det er vigtigt, at barnet mødes med en forståelse af kompleksiteten i det at være højt begavet. Kloge børn klarer sig ikke bare, men er i aller højeste grad helt afhængige af deres omgivelser. Med den fornødne indsigt og viden vil både forældre, lærere og pædagoger være opmærksomme på børnenes særlige styrker og problemstillinger, og dermed være i stand til at hjælpe dem til selvrefleksion. Børnene skal, i deres ungdoms- og voksenliv, komme overens med deres høje begavelse og fastholde et ditto selvværd. Kun på den måde videreudvikles deres potentiale til gavn for dem selv og deres omgivelser.

REFERENCER