MIE BUHL

Billeders betydning i den digitale skole

Dato 28/08-2018

Forfatter Stine Honoré

Vi har talt med professor Mie Buhl om det visuelles betydning for læringen. Interviewet er en del af webdokumentaren DEN DIGITALE SKOLE.

HVILKEN BETYDNING HAR DET VISUELLE FOR ELEVERNES LÆRING OG FOR DERES FORSTÅELSE AF DET, DE MØDER I UNDERVISNINGEN?

– Det visuelle bliver tillagt alt for lidt betydning, fordi man ikke forstår at billeder har en funktion på linje med andre måder, vi tilegner os viden på. Billeder har altid været der, vi er bare ikke opmærksomme nok på, hvad de kan bidrage med, når vi skal lære noget nyt. De kan hjælpe med at gøre abstrakt og komplekst indhold forståeligt og konkret. Det gør man for eksempel, når man bruger modeller i naturfag, grafer i samfundsfag eller instruktioner i madkundskab – billeder har betydning inden for alle fagområder. Fordi flere billeder bliver tilgængelige for os, og fordi det bliver lettere for elever også selv at producere billeder, er der et kæmpe potentiale, man ikke udnytter i tilstrækkelig grad. Det er det tredje ben, vi mangler at få ind i skolesammenhænge. De to andre er tekst og tal, og vi skal have billeder meget mere på banen. Billeder gør ting konkrete.

Det første man skal øve sig på er at afkode, hvad det egentlig er, man ser.

DU TALER OM BEGREBET VISUEL KOMPETENCE – HVAD MENER DU MED DET?

– Jeg taler om visuel kompetence på to måder og i to trin. Det første man skal øve sig på er at afkode, hvad det egentlig er, man ser. Når man arbejder inden for skole- og uddannelsessystemer, er der forskellige faglige måder at se på: at afkode en fysikmodel er ikke det samme som at afkode et billede i samfundsfag eller et billede af en ret i madkundskab. Det første trin i visuel kompetence er at være i stand til at afkode. Det næste trin er at bruge den afkodningsevne til at danne betydninger og forstå det faglige indhold ud fra illustrationerne. De to kompetenceniveauer træner man inden for sine fag, men man træner dem også generelt, for eksempel i faget billedkunst. Billedkunst er hjemstedet for at træne de metoder og arbejdsformer, der ligger i den visuelle kompetence, på samme måde som dansk er hjemstedet for at lære at læse, og matematik er hjemstedet for at lære at behandle tal. Der ligger en stor mulighed i at vi i skolen fokuserer mere på at udvikle elevernes kompetencer i at afkode og danne betydninger.

BRUGER VI NOK TID PÅ DEN VISUELLE DEL OG DE POTENTIALER DER LIGGER I DET, SOM SKOLEN SER UD I DAG?

– Der er ikke meget der tyder på, at vi bruger tid nok på et visuelle, men der er mange lærere, der faktisk har et mangfoldighedsperspektiv og bruger forskellige indgange til at arbejde med et læringsindhold.

Man kan gå skridtet videre, og bruge billeder til at modsige læringsindholdet, så der bliver etableret nogle paradokser

HVORDAN GIVER DIGITALISERINGEN MULIGHED FOR AT PRÆSENTERE STOFFET PÅ EN NY MÅDE?

– Vi har en lettere adgang til billeder, fordi vi lever i en såkaldt digital tid – både de billeder vi henter og dem vi selv producerer. Der findes mange enkle applikationer, som eleverne kan bruge intuitivt og anvende i deres eget arbejde. På den måde bruger man visualiseringer og billedproduktion som en måde at tænke, arbejde, undersøge og være nysgerrig på. Det kan man udnytte bedre. Og man kan udnytte, at alle har en intuitiv forståelse og fornemmelse for billeder, fordi vi er vant til at se og bruge billeder. Det kan man bruge inden for de forskellige fagområder, både til at understøtte og udvide indholdet. Man kan gå skridtet videre, og bruge billeder til at modsige læringsindholdet, så der bliver etableret nogle paradokser – for eksempel når man arbejder med holdninger.

ER DER FORSKEL PÅ BØRN OG VOKSNE, NÅR VI TALER OM BETYDNINGEN AF DET VISUELLE?

– Der er ingen undersøgelser, der har vist, at vi ikke længere har brug for at se billeder, illustrationer og visualiseringer, når vi bliver voksne. Tværtimod er der en udbredt brug af billeder og visualiseringer på alle planer, alle andre steder end i skolen. Vi bruger hele tiden vores afkodningskompetencer, og det holder vi ikke op med, fordi vi bliver voksne. Tværtimod, jo ældre vi bliver, des mere nuancerede bliver vi i at bruge vores udtryk mere bevidst. Så det er ikke et spørgsmål om alder, det er mere et spørgsmål om, at man bruger andre billedtyper og dermed andre afkodningskompetencer i undervisningen af børn.

HVAD MENER DU, NÅR DU SIGER, AT ALLE FAG BRUGER BILLEDER OG VISUALISERINGER FOR AT KUNNE FORSTÅ OG UDFOLDE FAGETS FAGLIGHED?

– Når man taler om visualiseringer i skolen, skal vi være opmærksomme på, at alle fag har deres eget visuelle ’repertoire’. Vi bruger billeder på bestemte måder inden for de forskellige fag. I naturfag bruger vi visualiseringer, for at forstå naturfænomener som for eksempel molekylemodeller i fysik, og i de humanistiske fag har billeder nogle andre funktioner, fordi de skal understøtte arbejdet med holdninger, indsigter og dilemmaer. I de praktisk-musiske fag som støtte til værkstedprocesser og som kunstneriske udtryk.

 

 

BLÅ BOG

MIE BUHL

Professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, København. Mies hovedområder er blandt andet kommunikation og læringsdesign, visuel kultur, æstetisk læring, visuel kommunikation, digitale medier og it.

Leder af forskningscentret Visual Studies and Learning Design (ViLD).
Centret forsker specifikt i det visuelles potentiale for videndannelse www.vild.aau.dk