Bevidst målrettet træning

Dato 29/05-2018

Forfatter Lone Fredensborg

Om at fremme et udviklende mindset frem for et fastlåst mindset

Bevidst målrettet træning er en kendt praksis blandt eksempelvis professionelle musikere og sportsudøver, og metoden kan også være inspirerende i forhold til undervisning i skolen. Den kræver, at eleverne hver især arbejder efter små veldefinerede mål, som de selv har været med til at sætte og at de får hjælp, støtte og gentagen feedback. Effekten er en tydelig oplevelsen af, at øvelse gør mester.

ELEVENS MOTIVATION

Det kræver både motivation og en målrettet indsats at blive bedre til noget, og her spiller elevens grundlæggende indstilling en afgørende rolle. Den amerikanske forsker og forfatter Carol Dweck har gjort sig bemærket med sin forskning i, hvordan lærere og forældre støtter elever i at udvikle det, hun kalder en udviklende indstilling, et udviklende mindset, frem for en fastlåst indstilling, et fastlåst mindset (Dweck 2006).

Dweck fortæller i en af præsentationerne af sit forskningsarbejde om en skole i Chicago, hvor eleverne skal passere test, hver gang de skal rykke videre. Når deres testresultater ligger under det, der er adgangskravene til næste niveau, får de karakteren ’not yet’ (ikke endnu). Denne måde at kommunikere på viser, ifølge Dweck, eleven, at han eller hun befinder sig på en læringskurve ­ målet er endnu ikke nået, men eleven er på vej.

ros kan være demotiverende for læring, hvis rosen retter sig mod resultater eller karakterer.

DEN GODE ARBEJDSINDSATS

Carol Dweck påpeger i sine bøger og foredrag, at ros kan være demotiverende for læring, hvis rosen retter sig mod resultater eller karakterer. Eleven kan få den opfattelse, at enten kan man eller også kan man ikke. Ros, der retter sig mod indsatsen, kan derimod hjælpe eleven til at møde nye krav og udfordringer uden at have forventninger om at skulle kunne det hele fra start (Dweck 2006).

Et fastlåst mindset bygger på en antagelse om, at det man kan er bestemt af de talenter eller de gener, man har med sig. Et udviklende mindset bygger på en antagelse om, at alt kan læres eller udvikles. I figuren nedenfor bliver linjen ved det udviklende mindset kraftigere for at illustrere, at dette mindset fører til øget læring, mens stregen ved fastlåst mindset er uændret for at illustrere, at her er der en fare for, at niveauet for læring forbliver det samme.

Figur 1.1 Fastlåst mindset og udviklende mindset (Dweck 2006) fra bogen Bliv bedre med fokuseret træning, Akademisk forlag 2016. 

LÆRING OG PRÆSTATION

Ifølge MBA og M.A. in Education, Eduardo Briceno kan man opbygge og bevare et udviklende mindset ved at træne sig selv og sine elever i at skelne mellem, hvornår eleven er i lærezonen, og hvornår eleven er i præstationszonen. Briceno påpeger, at en bevidst vekslen mellem de to zoner kan føre til en oplevelse af, at man bliver bedre i en opadgående spiral, hvor man veksler mellem de to zoner på en konstruktiv måde.

Efter en præstation, ser man på, hvor man gerne vil dygtiggøre sig, og træder ud af præstationszonen og ind i lærezonen, hvor man helst skal tage chancer og begå fejl, netop fordi man udfordrer sig selv og kommer ud af sin komfortzone.

I lærezonen handler det ikke om at præstere. Her lærer man, at en del af det, at lære netop handler om at begå fejl. Arbejdet med delmålet – det man gerne vil være bedre til – skal være med hjælp og gentagen feedback fra en lærer eller coach, som er dygtig inden for området.

DER SKAL TRÆNES – BEVIDST OG MÅLRETTET

For at blive bedre til noget må man træne og øve sig. Det er en forudsætning. I følge den svenske psykolog K. Anders Ericsson, så er det dog ikke ligegyldigt, hvordan man øver sig. Det er fx helt afgørende at få en relevant og målrettet feedback.

Det var Ericsson, som introducerede begrebet deliberate practice, som kan oversættes med ”bevidst målrettet træning”. Hans forskning var med til at inspirere den amerikanske bestseller-forfatter Malcolm Gladwell til at skrive Outliers, hvor han beskriver, hvordan mange af de mennesker, der beundres for at være særligt dygtige til noget, har brugt uendeligt mange timer på at dygtiggøre sig. Mindst 10.000 timer har de brugt på at træne netop den færdighed, de er så berømte for.

Hun har altid drømt om at blive bedre til at synge, og hun opsøgte Ulrik Elholm for at prøve teorien af i praksis og gøre noget ved drømmen.

DEN LANGE REJSE STARTER MED DET FØRSTE SKRIDT

Den danske psykolog Susanne Bargmann og musiker og sangcoach Ulrik Elholm har arbejdet sammen med udgangspunkt i deliberate practice – bevidst målrettet træning. Susanne Bargmann havde læst om og benyttet bevidst målrettet træning i forbindelse med sit arbejde som psykolog, og hun besluttede sig for at afprøve metoden på sig selv. Hun har altid drømt om at blive bedre til at synge, og hun opsøgte Ulrik Elholm for at prøve teorien af i praksis og gøre noget ved drømmen. Ulrik Elholm var interesseret i at arbejde efter metoden, og de indledte et samarbejde.

Her kan du høre en lille bid af, hvordan Susanne Bargmann lød, da hun besluttede sig for at gøre noget ved sangen ved at bruge metoden på sig selv og sin sang og få feedback fra en læremester.

Eleven skal træne nok, men ikke for meget

BEVIDST MÅLRETTET TRÆNING

Bevidst målrettet træning følger et bestemt mønster: Del processen op i mindre enheder, 1) identificer sammen med eleven de områder, hvor eleven har brug for målrettet træning, 2) udvælg sammen en mindre del, som eleven skal arbejde med, 3) støt eleven i at træne bevidst og målrettet med den del, I har valgt og 4) følg op og justér eventuelt til.

Eleven skal træne nok, men ikke for meget. Den lille bid, der trænes, skal trænes målrettet og bevidst – ikke for meget eller i for lange intervaller. Eleven skal kunne holde koncentrationen.

Som lærer skal du hjælpe eleven med at finde sine måder at øve sig på, og du skal hjælpe med at finde rammerne for de enkelte små træningssessioner. Eleven skal også have feedback undervejs og vide, hvornår han eller hun har nået det enkelte lille delmål. Somme tider er det nemt at sætte delmål, andre gange er det svær. Men det er muligt at sætte en form for mål for det meste.

For Susanne Bargmann førte hendes egen oplevelse af, hvordan hun kunne bruge bevidst målrettet træning til en dybere forståelse af, hvordan vi mennesker bliver bedre til det, vi øver os på. Og hvordan vi bevarer en åben tilgang, hvor vi tør tro på, at meget af det, vi ikke kan, det kan vi lære.

Susanne Bargmann er i dag ved at indspille sit anden album. Hun synger i dag sådan, som du kan høre her. Og hun træner stadig bevidst og målrettet med at blive dygtigere.

Fejlene viser, at man prøver og tager chancer, og de er vejvisere for, hvad man kan arbejde med for at blive endnu bedre.

DEN STABILE OG KONCENTREREDE ARBEJDSINDSATS

Ulrik Elholm fremhæver, at det er hans erfaring, at det er vigtigt, at eleven ikke arbejder for længe ad gange med det specifikke træningsområde. Til gengæld skal eleven arbejde konsistent og stabilt, og have feedback løbende. Det er en vigtig del af måden at arbejde på, at eleven kan se den fremgang, der er. Derfor skal du have tænkt over, hvordan I konkret sætter ind, hvis der ikke er den ønskede udvikling. Skal delmålet justeres til, så det i højere grad er inden for rækkevidde?

”Det, eleven arbejder med, skal brydes ned, så det er tilpas udfordrende, uden at det bliver for svært. Det er vigtigt at finde lige nøjagtig det sted, som er individuelt udfordrende, men som også er inden for rækkevidde.”

Eleven skal desuden have indflydelse på rammerne for arbejdet med det udvalgte område: ”Læreren kan undersøge og give feedback til eleven i forhold til, hvordan eleven planlægger at lave sit arbejde. Hvad tid på dagen? Skal det være i skolen eller hjemme? I hvilket rum? Stående/siddende?” fortæller Ulrik Elholm.

Alle kan dygtiggøre sig. Det kræver træning og feedback i et rum og i en atmosfære, hvor fejl er velkomne. Fejlene viser, at man prøver og tager chancer, og de er vejvisere for, hvad man kan arbejde med for at blive endnu bedre.

KILDER