Bevægelse fremmer læring

Af Mette og Marie Brouw

  • Bevægelse i elevernes dagligdag styrker deres sociale kompetencer, trivsel, sundhed og motivation.
  • Bevægelse og leg kan være med til at forbedre den mentale sundhed hos barnet samt medvirke til at forbygge angst og depressionslidelser.
  • Bevægelse kan øge barnets selvværd og fysiske selvopfattelse samt styrke barnets relationer.

 

Børn i bevægelse

En ny folkeskole

Bevægelse er ikke længere et valg, når det handler om at skabe en varieret undervisning i de danske folkeskoler. Det er derimod et krav (folkeskolelovens kapitel 2, § 15 (1)). I denne forbindelse er ordet krav dog ikke negativt ladet – kravet om bevægelse er en gevinst for landets mange skoleelever.

Folkeskolereformen fra 2013 har til formål at løfte elevernes faglige niveau. Længere skoledage er  en realitet for de danske elever og derfor må der udvikles nye tiltag, som kan tilgodese mere bevægelse. Begrundelsen for det øgede fokus på bevægelse er, at den skal ses som et middel til at understøtte elevernes sundhed, motivation og læring.

Understøttende undervisning

Faget understøttende undervisning er også et af reformens tiltag. Det skal give skolerne mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. I reformen nævnes følgende eksempler: alsidig udvikling, læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, kreativitet, motivation, trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motivation(2).

Understøttende undervisning er altså en mulighed for at frembringe en undervisning, der sigter bredere og opløser den konventionelle grænse mellem læring og leg, samt gør bevægelse til en naturlig og kontinuerlig del af det at lære. 

Et boost til hjernen

Den fysiske aktivitet er ikke kun vigtig i forhold til trivsel, sundhed og motivation. Den er ligeledes af stor betydning, når det gælder læring hos eleverne. 

”Hjernen har brug for de stoffer, der kaldes neurotrofiner, for at fungere. Uden neurotrofiner vil nervecellerne i hjernen simpelthen gå til. Når vi bevæger os og får pulsen op, dannes der automatisk flere af de vigtige neurotrofiner, så det er ikke kun kroppen, der har godt af en rask gåtur, det har hjernen i høj grad også,” siger Jesper Mogensen, Professor i kognitiv neurovidenskab(3).

Det er især produktionen af neurotrofinet Brain Derived Neurotrophic Factor (BDNF), der fremmes, når man bruger kroppen, og det stof er vigtigt, når det gælder læring.

Forskellige forudsætninger skal tilgodeses

Har man bevægelse på skemaet, er det vigtigt at fokusere på varierede aktiviteter, der favner alle elever. Klassisk boldspil kan afskrække elever, som ikke har boldtække, og derfor må underviseren sigte bredere for at kunne skabe en positiv oplevelse for samtlige elever. Det handler om at kunne inkludere alle og få dem til at engagere sig ud fra deres forskellige forudsætninger. Der er ingen tvivl om, at de positive oplevelser stimulerer motivationen for at bruge kroppen og danner rammer for elevernes fremtidige tilgang til bevægelse.

Det skal give mening

”Fra et læringssynspunkt tyder det på, at det er en god ide at indbygge læring i den fysiske aktivitet – eksempelvis ved at lave løbeturen om til et orienteringsløb, hvor der skal løses opgaver, læses kort og samarbejdes undervejs. Både de adfærdsmæssige ændringer og ændringerne i hjernen bliver nemlig begrænsede, hvis eleverne ikke er aktivt involveret i læringen eller træningen”, siger Jesper Lundbye-Jensen, adjunkt på Institut for Idræt på Københavns Universitet(4). Det gælder altså om at få bevægelsesaspektet til at understøtte læringen.

En værdi i sig selv

Som afrunding vil vi slå et slag for, at de danske skoleelever skal have ret til at lade sig gribe af verden - de skal turde være til og nyde det! Den toptunede folkeskole med det stærke faglige fokus må ikke glemme barndommens egen værdi. Lise Andersen Trénel, cand. psych og lektor ved VIA, Læreruddannelsen i Århus skriver i sin artikel Retten til tant, fjas og dovenskab, at bevægelse og motion ikke blot er midler til læringsoptimering, men har værdi i sig selv. Den fysiske aktivitet tilbyder mulighed for et selvforglemmende nærvær, der er en afgørende ingrediens i det gode menneskeliv.

Har du fået mod på at få mere bevægelse ind i undervisningen? Prøv forfatternes sjove øvelse ”Sjip og lær i dansk” fra træningsuniverset Elevunivers.dk:

Sjip og lær (Øvelse)

Lærer og elever skal have læst og arbejdet med en tekst, hvor sjippe-ordene er taget fra. Eleverne skal kende ordene og vide, hvad de betyder, før de sjipper dem. Læreren har inden aktiviteten udvalgt 10-20 ord, som eleverne skal arbejde med. Ordene skal være printet og klippet ud, så de kan ligge på jorden med skriften nedad. Læreren inddeler eleverne i gode makkerpar.

  1. Den ene elev trækker et ord og læser det op for makkeren, som nu skal hoppe det antal stavelser, der er i ordet fx sjippetov. I dette tilfælde skal der hoppes 3 gange (sjip-pe-tov.) Når det er gjort lægges kortet til side, og der skal nu hoppes stavelser til et nyt ord. Lad eleverne skiftes. Sådan forløber aktiviteten, indtil alle ord er gennemgået.
  2.  

  3. Når eleverne har styr på stavelserne i de enkelte ord, skal ordene staves, og der skal hoppes en gang pr. bogstav. Det foregår på samme måde som med stavelserne. Ordet læses op for den elev, der skal hoppe, således at eleven ikke ser, hvordan ordet er stavet. Staves ordet forkert lægges det tilbage i bunken, som blandes. Ordene lægges først til side, når de er stavet korrekt.
  4.  

  5. Når eleverne har arbejdet med stavelser og stavning, kan man lade eleverne høre fortællingen igen og lave det til en mini-diktat. Læreren stopper op ved hvert ord eleverne har arbejdet med, og lader eleverne stave dem i deres hæfte. Nævn det enkelte ord to gange.
  6.  

  7. Forud for denne øvelse skal underviseren printe nogle billeder af de ord, som eleverne har lavet orddelinger til og har stavet. Den ene elev trækker et billede fra en bunke og holder det frem for makkeren, som derefter hopper stavelserne i ordet eller antal bogstaverne i ordet alt efter elevernes niveau. Eleverne skiftes. 

 

Referencer

(1)  www.retsinformation.dk

(2)  Regeringen, ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”,         2012/2013

(3)  Dansk skoleidræt, ”Læring i bevægelse”, 2012

(4)  Dansk skoleidræt, ”Læring i bevægelse”, 2012

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: