Altruisme

Dato 08/06-2011

Forfatter Christina Lüthi

Altruisme (uegennyttighed) er ofte en nødvendig forudsætning for at et fællesskab fungerer. I denne artikel kan du blive klogere på hvad altruisme er for en størrelse, og læse om hvordan du arbejder med altruisme i klasseværelset.

ALTRU-HVAFFOR-NOGET?

Altruisme er egentlig et gammelt begreb, som mange af de kendte filosoffer var optagede af. Kierkegaard talte fx om altruisme som et udtryk for næstekærlighed (Lübcke, 1983).

Altruisme kommer ofte til udtryk som et moralsk gengældelsesprincip. Et princip, som findes i de fleste religioner og kulturer. Den Gyldne Regel er et godt eksempel: Du skal være mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig.

HVAD FORSTÅS OGSÅ VED ALTURISME?

Altruisme kommer både til udtryk, når vi giver, deler, samarbejder og hjælper andre. Og handler typisk om, at vi gør noget for andre, uegennyttigt. Det vil sige, uden at vi selv får noget ud af det.

Derfor taler vi ofte også om, at motivet til altruisme er helt og aldeles uselvisk. Men ofte får vi også selv en eller anden form for udbytte af at hjælpe. For eksempel viser forskning i altruisme, at frivillige oplever positive emotioner, såsom glæde, ved at gøre noget godt for andre. Og at hjælpsomhed kan betyde, at man glemmer sine egne problemer (Post, 2005).

 

Derfor giver det ofte mere mening at tale om, at motiverne til altruisme udspænder sig på et kontinuum mellem selviskhed og uselviskhed, og at altruisme typisk kommer til udtryk i en uselvisk adfærd – en handling, der er til gavn for andre.

hjælpsomhed gør, at eleverne oplever tryghed, trivsel og skoleglæde, og at hjælpsomheden også har en betydning for elevernes læringsudbytte.

ALTURISME I SKOLEN

Et nyt forskningsprojekt om altruisme (Lüthi, 2011) viser, at mange elever oplever altruisme i form af hjælpsomhed. Eleverne hjælper ofte hinanden i timerne med at stave og regne, og de træder ofte til, hvis deres kammerater bliver mobbet eller slår sig.

Forskningsprojektet viser, at hjælpsomhed gør, at eleverne oplever tryghed, trivsel og skoleglæde, og at hjælpsomheden også har en betydning for elevernes læringsudbytte. Når en elev fx får hjælp af en kammerat til at greje matematikopgaverne, slipper han for at vente på læreren. Og den der hjælper, bliver også selv stærkere i stoffet, fordi han skal formidle stoffet til andre. På den måde går læringen begge veje.

Forskning i altruisme viser også, at nogle elever gerne vil, men ikke altid tør træde til, hvis deres kammerater bliver mobbet. Det skyldes, at eleverne er bange for selv at blive mobbeoffer, hvis de forsøger at hjælpe. Deres frygt for ikke selv at kunne få hjælp, hvis det brænder på, spænder ben for altruismen (Lüthi, 2011).

ALTURISME I DIN KLASSE

Der er altså mange gode grunde til at arbejde med altruisme på din skole. Og der er mange måder at gøre det på. Du kan for eksempel bruge spørgeskemaet CARS til at måle, i hvilken grad dine elever oplever hjælpsomhed, og derved få en fornemmelse af, hvordan altruismen har det i din klasse.

Du kan også indføre en temauge om hjælpsomhed i form af frivillighed på en måde, der integrerer de øvrige fag, fx dansk, billedkunst og matematik. Temaugen kan bl.a. bestå af:

  • Elevernes research af omfanget af frivilligt arbejde i Danmark via nettet, og fx udregne hvor mange danskere der foretager frivilligt arbejde
  • Besøg på en arbejdsplads i lokalområdet, der består af eller virker gennem frivillig arbejdskraft, fx Blodbanken, Kræftens Bekæmpelse, den lokale fodboldklub, Røde Kors mv.
  • Tage billeder af hvordan frivilligt arbejde “ser ud”
  • Interview med en frivillig, eller en der har fået hjælp af en frivillig
  • Gruppearbejde, hvor eleverne udfærdiger en artikel om, hvad frivillighed er, hvordan det kommer til udtryk og hvad frivilligt arbejde betyder for andre mennesker
  • Udstilling af fotos og artikler på skolen, hvor forældre og lokalbefolkningen kan inviteres

PÆDAGOGISKE DILEMMAER

Hvis du vil arbejde med altruisme på din skole, er det værd at bemærke, at altruisme ikke altid giver et positivt resultat. Med andre ord: Hvis altruisme sættes meget højt på dagsordenen, kan der være en tendens til, at dine elever glemmer sig selv og deres egne behov, i deres forhippelse på at gøre noget godt for andre.

EKSEMPEL 1

Hvis dine elever opfordres til frivilligt arbejde, såsom lektiehjælp, kan nogle elever måske have en tendens til at glemme deres behov for egentid til lektielæsning.

EKSEMPEL 2

Hvis du opfordrer dine elever til altid at skulle hjælpe i timerne, kan de fagligt dygtigere elever risikere, at de a) ikke får mulighed for at fordybe sig og opleve nydelsesfulde og flowlignende tilstande og b) ikke får mulighed for selv at blive udfordret i stoffet. Modsat kan de fagligt svagere elever måske opleve, at de positionerer sig som fagligt svage i forholdet til klassekammeraterne.

Du skal hjælpe dine elever med at finde en balance. Det kan du fx gøre ved klart at sige, hvad dine forventninger er, og hvor grænsen går for hjælpsomhed.

Opsummerende kan man sige, at du har mange muligheder for at give dine elever nogle værdier og handlemuligheder med i bagagen, som både på kort og lang sigt kan være til gavn for dem selv og andre. Men at der også er et grænseland – nogle områder, som det kan være svært for dine elever at navigere i, hvis du ikke er tydelig omkring dine forventninger til dem.

ER HJÆLPSOMHED EN MUSKEL, DER KAN TRÆNES? (FILM)

 

REFERENCER

  • Lüthi, C. (2011). Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling. Resultatrapport. Sønderborg: Universe Research Lab, Universe Fonden. Link: http://www.mmalp.dk/media/RAPPORT_Altruisme_i_Skolen_(2_udgave).pdf
  • Lübcke, P. (1983) (red.). Politikens filosofileksikon. 1. udgave, 16. oplag 2004. København: Politikens Forlag.
  • Post, S. G. (2005). Altruism, Happiness, and Health: It’s Good to Be Good. I: International Journal of Behavioral Medicine, Vol. 2, Issue 2, s. 66-77.