Sociale relationer

Hvis du vil give dine elever et bedre læringsmiljø, er der god mening i at sætte fokus på de sociale relationer. Læs mere om sociale relationer som hovedkategori her – og fordyb dig efterfølgende i de andre opslag.

Hvad forstås ved sociale relationer

Sociale relationer kan forstås som vores forhold til hinanden. Vores sociale relationer har vist sig, at være overordentlig vigtige for vores trivsel. Det skyldes at vi er sociale væsener og at vi har et stærkt behov for at høre til (Baumeister & Leary, 1995; Zachariae, 2008).

Positive sociale relationer = Trivsel + læring

Netop trivsel medvirker ofte til en lyst til at lære, som er vigtige forudsætninger for dine elevernes faglige læring; For læring er ofte bundet op på lyst, og trives vi, er der god grobund for læring (Illeris,2008).
I forhold til skolens undervisning bliver det næsten umuligt at tale om læring, uden ikke også at tale om dine elevers forhold til andre. For deres positive sociale relation til dig som underviser og de øvrige elever i klassen danner ofte grundlaget for et godt læringsmiljø - ligesom negative sociale relationer kan være så ødelæggende, at dine elever mister lysten til at lære, ikke kun i undervisningen men i skolen i det hele taget. Det giver derfor god mening at sætte sociale relationer på dagsordnen, når du vil gøre en forskel for dine elever. Vil du fremme dine elevers læring, skal du med andre ord styrke dine elevers sociale samspil.

nære relationer

Sociale relationer som forudsætning for læring

En del læringsteorier har som bekendt fokus på det sociale aspekt. Bl.a. Vygotskys (1978) begreb om zonen for nærmeste udvikling understreger pointen om, at læring foregår i det sociale møde med en mere kompetent person, fx en klassekammerat eller dig som underviser. Også Lave og Wengers (2003) begreb om praksisfællesskaber understøtter pointen om, at dine elevers adgang til fællesskabet i klassen, ofte er en adgangsbillet til læring. En del skoler arbejder derfor ud fra en mere socialrelateret undervisningsform, hvormed læring i højere grad genereres af elevernes arbejdsfællesskaber. Metoden Cooperative Learning er et godt eksempel herpå. Men det gode er, at Cooperative Learning ikke kun gavner elevernes læring. Et nyt forskningsprojekt viser også, at eleverne så at sige bærer deres fællesskab med ud, uden for klasselokalet; De oplever fx at de får nye venner i skolen og dermed også flere legekammerater i frikvartererne (Andersen, 2011).

Når sociale relationer brister – eller bærer

Elevernes aktive deltagelse i skolens fællesskaber er altså ofte en forudsætning for trivsel og læring. Derfor er det også afgørende for dine elever, at de i det hele taget får gode muligheder for at deltage i sådanne fællesskaber. Samtidig er det vigtigt, at de får nogle gode oplevelser i disse fællesskaber, for at bevare deres lyst til at lære og på sigt uddanne sig. Det er dog ikke altid lige nemt. Bl.a er mobning et eksempel på sociale relationer, der er på afveje (Kofoed et. al., 2009). Der er måske nogle elever, der mobbes, fordi de ikke har forstået principperne i dagens fysiklektion. Og andre af dine elever der mobbes, fordi de er så dygtige og videbegærlige, at det bliver for meget for dine andre elever. Der er dog igangsat en række initiativer, der skal styrke elevernes forhold, hvor du kan hente inspiration. Herunder i antimobbe-initiativet Fri For Mobberi.
Som oftest har eleverne dog et godt forhold til hinanden. Heldigvis. Det kommer fx til udtryk i elevernes hjælpsomhed, eller altruistiske adfærd, hvis klassekammeraterne har brug for hjælp til at løse matematikopgaverne i timerne eller hente en voksen i frikvartererne. Faktisk viser et forskningsprojekt, at netop denne adfærd har en positiv betydning for elevernes læringsmiljøer; de oplever tryghed og trivsel og at de lærer mere (Lüthi, 2011).
Samlet set kan man altså sige, at sociale relationer er det kit, der binder fællesskabet sammen. Og at sociale relationer er en væsentlig faktor for om dine elever trives og lærer. Derfor kan du med fordel kigge nærmere på dine elevers sociale relationer, når du vil styrke dine elevers kompetencer til at klare sig i fremtidens vidensamfund.

Referencer

Andersen, F. Ø. (2011). Indsats med Cooperative Learning på Petersmindeskolen I Vejle Kommune. Forskningsrapport fra delprojekt I Mange Måder At Lære På. Sønderborg: Universe Research Lab / Universe Fonden. Kan downloades på World Wide Web: http://www.mmalp.dk/media/Cooperative_Learning_p%C3%A5_Petersmindeskolen.pdf

Baumeister, R. F. & Leary, M.R. (1995). The need to belong: Desire for interpersonal attachments as fundamental human motivation. I: Psychological Bulletin, nr. 117.

Illeris, K. (2008). Læring i et positiv psykologisk perspektiv. I: Myzsak, A. & Nørby, S.(red.)(2008):Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag.

Kofoed, J. et. al.(2009). Mobning – Sociale processer på afveje. København: Hans Reitzels Forlag.

Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring- og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag.

Lüthi, C. (2011). Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling. Resultatrapport. Sønderborg: Universe Research Lab, Universe Fonden. Link: http://www.mmalp.dk/media/RAPPORT_Altruisme_i_Skolen_(2_udgave).pdf

Projekt Fri for Mobberi (2011). Lokaliseret d. 7.juni 2011 på World Wide Web: http://www.savethechildren.dk/Danmark_og_Gr%C3%B8nland/Mobning/Fri_for_Mobberi.aspx

Vygotsky, L.S. (1982). Om barnets psykiske udvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Zachariae, B. (2008): Fællesskab og sundhed: Sociale relationers betydning for helbredet. I: Myzsak, A. & Nørby, S.(red.)(2008):Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag.
Publiceret 11. jan 2011 • Opdateret 17. apr 2012