Kultur

Begrebsdefinition

Kultur er ikke nemt at definere ensidigt grundet mange forskellige vinkler på begrebet og mange forskellige definitioner. Ikke desto mindre kan man nå frem til følgende operative og neutrale definition af begrebet: Kultur består af de samlede værdier, viden og holdninger, som karakteriserer et samfund eller et individ i deres egen historiske og geografiske kontekst.

kultur

Baggrund

Semiotiske teorier ser kultur som en klar modsætning til natur, fordi kultur indebærer alt, som er menneskeskabt - for eksempel sprog, ideologi og kunst. Begrebets etymologiske baggrund er nemlig tilknyttet det semantiske felt af menneskers arbejde. Ordet kultur stammer fra det latinske ord colere, som betyder at dyrke. På trods af dette forsøger sociologien at genforene kultur og natur i et situeret, det vil sige kontekstpræget, perspektiv.

Ifølge alle humanistiske fag har kultur noget at gøre med kutymer og ritualer (antropologi), med værdier, miljø og praksis (organisationsstudier), med logik, med meningssystemer og klassifikationer (sociologi) og med internaliserede kompetencer (psykologi).
I det følgende præsenteres en meget interessant vinkel, som oprindeligt er udviklet i et organisatorisk studieregi og derefter anvendt som en generel beskrivelse af den kulturelle dynamik.

Scheins teori

I sin bog Organizational Culture and Leadership skriver Edgar Schein om organisatorisk kultur og dens forståelse for læring, udvikling og forandringsparathed. Indledningsvis præsenterer han en meget anvendelig model og en bred definition af kultur.
Med udgangspunkt i formodningen om, at alle mennesker og grupper af mennesker søger normer og regler, mener Schein, at en større forståelse af kulturens dybe synergi kan øge menneskets accept af normer og dermed trivsel i grupper.

Ifølge Schein er kultur et sæt normer, som deles i fællesskabet, med henblik på at sikre strukturel stabilitet i gruppen og samtidig at integrere normerne i et større paradigme. ”The most useful way to think about culture is to view it as the accumulated shared learning of a given group, covering behavioral, emotional, and cognitive elements of the group members’ total psychological functioning” (Schein 1992: 10).

I dette perspektiv dannes kultur i samspil mellem mønstre og integration. Når mønstre integreres i en kultur, er der tale om ”accumulated learning”, som sikrer overlevelse, vækst og adaptation. Sideløbende med en højere grad af integration opleves en voksende mængde af grundantagelser. Et samfund kan defineres som en kulturel enhed, når denne kognitive transformation har omdannet synlige værdier til grundantagelser, som er ubevidste, uudtalte og underforståede.

Scheins model

Scheins model

Scheins model visualiserer, hvordan værdier, grundantagelser og artefakter hænger sammen i en eneste bevægelse mellem stabilitet og udfordringer. ”The human mind needs cognitive stability. Therefore, any challenge to or questioning of basic assumptions will release anxiety and defensiveness” (Schein 1992: 23).

Her introduceres begrebet artefakter, som er alle de synlige materielle fænomener, en kultur er i stand til at skabe. Det drejer sig ikke nødvendigvis om ”ting”, men også om strukturer og processer, som kan opleves helt konkret. Kunst og de kunstneriske processer kan være eksempler på dette.

Understøttede værdier kan være strategier, målsætninger, filosofier, ideologier osv. med andre ord, de værdier, som kan udfordres, debatteres og testes, indtil de ”kommer ind under huden” på individer og grupper, og i dette tilfælde taler man om grundantagelser.

Schein i pædagogikken

Anvendes Scheins teori i en pædagogisk kontekst, kan modellen være i stand til at bidrage til:

1) En bredere forståelse af kulturbegrebet, som kan orientere kulturundervisningen hen imod en mere kritisk og systemisk tilgang, eller

2) En højere faglig bevidsthed af den pædagogiske sub-kultur i systemisk perspektiv.

Lad mig komme med et eksempel: hvis en ung nyuddannet lærer skal integreres i en allerede stabiliseret arbejdskultur, vil det være en fordel at være opmærksom på de forskellige niveauer af individets indlæring: at lære artefakter at kende (skolens fysiske rammer, rytmer, ressourcer osv.) er kun et trin i processen, som helst burde medfølges af kendskab til skolernes værdier.

Den unge nyuddannede lærer kommer til at kæmpe for at afkode kollegaernes uudtalte eller indforståede antagelser og kan først betragtes som et medlem af skolens kultur, når disse antagelser deles med de andre ”indfødte”.

Referencer

Brown, Donald E. (1992). Human Universals. Boston: McGraw Hill.

Eco, Umberto. (1984). Semiotics and the Philosophy of Language. Bloomington & Indianapolis: Indiana University Press.

Schein, Edgar E. (1992). Organizational Culture and Leadership. San Francisco: Jossey-Bass .

Publiceret 11. jan 2011 • Opdateret 1. mar 2017

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: