Innovation

Fantasi, kreativitet, innovation og entreprenørskab anvendes ofte i stærkt overlappende betydninger (se f.eks. Robinson 2001). Fantasi og kreativitet ses ofte som noget, der fortrinsvis handler om at få og bearbejde nye idéer konceptuelt, mens innovation og entreprenørskab primært handler om at føre idéerne ud i livet. Udgangspunktet for denne artikel er en definition af både kreativitet og innovation som skabende, og derfra en opfattelse af innovation som særlig værdifuld skabelse.

Innovation i relation til fantasi, kreativitet og entreprenørskab:

innovation.jpg


Modellen illustrerer, hvordan imagination (forestillingsevne) eller fantasi er dét, der ”trigger” opfindsomhed: ”ideer affattes på forestillingernes domæne, hvor vi er i stand til at frembringe forestillinger og billeder af det, vi planlægger (imagination af det latinske imago=billede)” (Chemi 2008: 57).

Vi får mange idéer
De fleste individer får mange ideer, men kun få skaber noget konkret ud af dem. Oftest defineres kun sidstnævnte som kreative, fordi ”kreativitet stammer fra det oldgræske kraino, som betyder at gøre, at lave, at udføre, at fuldføre. Kreativitet betyder evnen til at skabe, eller bedre: til at generere noget” (Chemi 2008: 57).

Innovation er kreativitet, der lykkes
Innovationen er en direkte konsekvens af en skabelsesproces og evne, men kreativitet skal understøttes af en vis entreprenør-ånd, hvis den skal føres i verden med en nyskabende og meningsfuld kraft. Arne Stjernholm Madsen, formand for foreningen IKI – Initiativ for Kreativitet og Innovation, definerer innovation som ”kreativitet, der lykkes” (Kollerup og Thorball 2005: 27), og dette sker kun, når man forvandler visioner og artefakter til konkrete og systematiske handlinger.

Vincent Van Gogh ville ikke være husket som en kunstner, der bidrog innovativt til den europæiske kunsthistorie, hvis han kun havde fået gode idéer og heller ikke, hvis ikke en entreprenørs virkekraft, i form af en kunstformidler eller sælger, havde markedsført Van Goghs mesterværker.

Innovation i pædagogikken

At være nyskabende og foretagsom i den pædagogiske verden er ikke nemt. Skolerne ses traditionelt som et sted for ”opbevaring” og overføring af kultur. Ikke desto mindre kunne det bidrage til at gøre en forskel i miljøet, hvis man tog den innovative hat på. At tænke nyskabende og føre noget nyt ud i verden med en ekstra værdi kan dog være lidt frustrerende, hvis præmisserne for modtagelsen mangler. Derfor vil det være en god ide at koble en innovationsstrategi i skolerne sammen med en systemisk tænkning og perspektivering.

Morgendagens videnssamfund

Morgendagens videnssamfund stiller høje krav til individerne og gruppernes overlevelse. Nutidens udfordringer, såsom bæredygtighed, globalisering, outsourcing og vidensdeling skal mødes med passende ressourcer og redskaber. Innovation repræsenterer en holdning eller indstilling, som klæder individer på til fremtidige udfordringer. Denne holdning er baseret på alle de elementer, som er nævnt i Innovationsmodellen; fantasi, skabelse, åbenhed, kreativitet og entreprenørskab – og en del på uforudseligheden.

Lær kompleksiteten at kende
Organisatoriske studier bekræfter (Austin 1996), at man kan forsøge at gribe denne kompleksitet an ved at lægge faste strategier, for at forebygge fejltagelser. Eller kan man vælge at lære kompleksitet at kende og udvikle passende strategier med fleksibilitet og helhed (se Scharmers ”Theory U”).

Desværre oplever mange organisationer et skel ”mellem organisationens retorik og virkeligheden” (Hamling-Keep-Ash 2001, cit. i Chemi 2008: 56) og manglende tid og råderum til at dyrke innovation for alvor. Tid og afklaring er grundlæggende ressourcer, hvis vi opfatter innovation som en del af organisationens kultur og værdier.

Er innovationen forstået som noget nyt med en ekstra værdi, skal man som organisation være klar over, hvilken værdi man repræsenterer: En økonomisk, en ideologisk, en social, en økologisk, en strukturel værdi?

De mest fremragende eksempler på innovation er kendetegnede ved et klart formål, ved grundlæggende værdier og opmærksomhed over for opståede behov.

Voksen på arbejde.JPG


Facebook, Wikipedia & Post-its

Blandt de nyeste former for innovation finder vi de sociale og teknologiske initiativer: Computer, mobiltelefon, iPod, men også Internet, e-mails, MySpace. Det sociale netværk Facebook er populært, fordi det dækker individernes behov for social kontakt i et fleksibelt og dynamisk samfund: Vi er frie og i stand til at være mobile. Dette skaber nye bekendtskaber, venskaber og parforhold på tværs af geografiske grænser, som kan vedligeholdes gennem et socialt netværk.

Wikipedia
Wikipedia, den største platform for vidensdeling i verden og dens wiki-kultur (Wikipedia, Wiktionary, Wikinews, Wikiquotes m.m.), er et godt eksempel på et innovativt initiativ, som svarer til en klassisk innovation inden for produktudvikling. Og til et mere socialt orienteret uhåndgribeligt behov: knowledge-sharing.

En fejl blev en kæmpe succes
Det sidste og mere klassiske eksempel på produktinnovation er en af de største kommercielle succeser i nutidens vestlige verden: Post-its. Intet kontor kan overleve uden Post-its, men ikke mange ved, at historien bag dette produkt var en fejltagelse. Dr. Silver, forsker ved 3M, arbejdede hårdt for at opfinde den stærkeste lim nogensinde. Hans formel blev en kæmpe fiasko: han udviklede en lim som ikke kunne lime overhovedet.

Nogle år senere kom Silvers kollega, Arthur Fry, tilfældigvis til at bruge Silvers formel til et konkret personligt behov: “Arthur Fry, was singing in a church choir and [was] frustrated that his bookmarks kept falling out of his hymnal. He applied some of Silver's glue to his markers. 3M launched the product in 1977 but it failed as consumers had not tried the product. A year later 3M swamped Boise, Idaho with samples. 90% of people who tried them said that they would buy the product” (hele historien kan læses på Wikipedia).

Referencer

Austin, R. (1996). Measuring and Managing Performance in Organisations. New York: Dorset House

Chemi, T. (2008). Kunst og organisatorisk kreativitet og innovation. Kognition og Pædagogik: Tidsskrift om Gode Læringsmiljøer. 18. Årgang. Nr. 69: 54-75

Darsø, L. (2001). Innovation in the Making. København: Samfundslitteratur.

European Innovation Progress Report 2006. (2006). Belgium: European Communities.

Hamling, B., Keep, J. & Ash, K. (eds.). (2001). Organizational Change and Development: A reflective Guide for Managers, Trainers and Developers. Harlow-London: Prentice Hall

Innovative Strategies and Actions: Results from 15 Years of Regional Experimentation. (2006). European Commission Working Document. October 2006

Kollerup, F. & Thorball, J. (2005). Innovation for Ildsjæle & Vandbærere. Resultater med målbevidst kreativitet. København: Børsens Forlag

Kollerup, F. & Thorball, J. (2005). God Innovationsledelse. København: Børsens Forlag

Radich, F., Printz, L. & Drejer, A. (2006). Innovation i videnvirksomheden. Århus: Academica

Robinson, K. (2001). Out of Our Minds: Learning to be Creative. Chichester: Capstone

Tanggaard, Lene. (2008). Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Vejen til et Innovativt Danmark. 11 konkrete forslag. (2006). København: Innovationsrådet

Publiceret 11. jan 2011 • Opdateret 16. feb 2017

Kommentar(er)

  • Heidi13. jun 2011

    Mere læsestof

  •  
 

Kommenter denne side: