Appreciative Inquiry

Appreciative Inquiry handler om at sætte fokus på det, der virker og adskiller sig fra traditionelle måder at arbejde med læring på. Metoden kan være med til at forbedre elevers selvtillid og motivation, og som en metode mod mobning.


Hvad er Appreciative Inquiry?

Appreciative Inquiry (AI) betyder egentlig ”værdsættende undersøgelse” og handler om at sætte fokus på det, der virker og undersøge hvad det er, der får det til at virke.

Appreciative Inquiry adskiller sig fra traditionelle måder at arbejde med læring på. Traditionelle tilgange afdækker oftest problemerne, for derefter at finde en løsning - altså med fokus på det, der ikke fungerer.

Appreciative Inquiry har ikke fokus på det, der ikke fungerer. I stedet er fokus rettet mod at undersøge udviklings- og forandringsmuligheder ved at tage udgangspunkt i det, der virker og de gode historier.

Metoden kan bidrage til at forbedre:

• Selvtillid – og modet til at kaste sig ud i noget nyt
• Selvværd og dermed følelsen af eget værd
• Den gode stemning i klassen

AI kan også bruges til konflikthåndtering, motivation, feedback, målformulering etc.

Peter Lang om anerkendende undervisning
Peter Lang er præst og udvikler af systemisk metodik i terapi, organisationsudvikling og undervisning. Han siger fx

”Livet er så meget større end problemerne”

Peter Lang mener, at vi voksne er vant til at være opmærksomme på problemer, og dermed på en ganske lille del af det, der sker. Der er så stor en del af vores liv vi ikke sætter ord på, og denne del er meget mere vigtigt. Der er mange ting vi gør, der virker godt, og som slet ikke bliver bemærket. Dem skal vi rette fokus på.

Peter Lang er også kendt for at sige, at vi har vænnet os til at sætte ord på vores frustrationer i stedet for at sætte ord på vores behov, ønsker og drømme.


Hvordan bruger vi dette i skolen?

Peter Lang nævner en række eksempler:

”Da jeg var dreng havde jeg problemer med matematik. Jeg fik kontakt med en anden matematiklærer, der lod mig lave nogle forskellige opgaver mens hun iagttog mig. Hun fortalte mig bagefter at jeg arbejdede anderledes end de fleste andre, og at det var det der gjorde forskellen. Hun fandt ud af hvordan jeg lærte bedst. Det er meget interessant.”

Peter Lang giver også et eksempel fra undervisning af børn, som har svært ved at lære at læse og stave. Her kan læreren fokusere på de ord, der er stavet rigtigt og istedet for at markere fejlene, sætte fokus på dem, eleven har fået ned på papir uden stavefejl, fx give store farvede mærkater (eller guldstjerner) som belønning. De forkert stavede ord skriver man blot korrekt nedenunder. Det vil give en stor effekt for børnenes motivation.


Ugens stjerne

Et eksempel fra hverdagens skole
Endnu en af Peter Langs eksempler handler om lærerne, der tog alle elevernes navne i en hat og trak et navn op hver uge. Den der blev udtrukket blev ”ugens stjerne” og de øvrige, samt læreren skulle bemærke alt det positive som netop denne elev kunne og gjorde i løbet af ugen. Peter Lang foreslår metoden, hvis en elev er inde i en svær periode og er ked af det. Man vil se dem blomstre og have lyst til at lære.

Anerkend også dem, der pjækker fra skole
Peter Lang fortæller en historie om tre drenge, der pjækkede meget. De blev kaldt ind til skolelederen og fik ros for at være i skole den tid de var der (de havde 45 % fraværd!). De skulle så sætte ord på, hvorfor de var der i den tid og hvorfor så længe.

Efterfølgende skulle de interviewe andre skolebørn om hvad de synes var godt ved skolen, så de tre drenge fik en mere nuanceret forståelse for, hvad skolen også kan være. ”Det havde en stor effekt på drengene”, fortæller Peter Lang.

Det fundament og de forudsætninger som Appreciative Inquiry blandt andet bygger på er, at hvis mennesker har positive forestillinger om fremtiden, medfører det ligeledes positive handlinger.


Anerkendelse mod mobning

Sproget skaber virkeligheden
I Appreciative Inquiry, kognitiv terapi, positiv psykologi ligger der flere grundantagelser – en af disse handler om at sproget påvirker vores virkelighed.

Sproget påvirker og skaber. Når vi beskriver noget vil dette være med til at danne indtryk i vores hjerne. Vores egen og andres historiefortælling er således meget kraftfulde virkemidler.

Når vi sætter fokus på problemer, frustrationer og alt det, der ikke virker, risikerer vi at præge hjernen kraftigt – og måske endog forstørre eller forstærke historiefortællingen om hvad der ikke virker.

Ved mobning kan man arbejde med både den der mobber og den der bliver mobbet. Det kan man gøre ved at hjælpe den, der er blevet mobbet med at skabe nye relationer og nye historiefortællinger.

Et stykke tid efter at mobningen er stoppet, er det en god ide at spørge den, der blev mobbet om, hvad han gør og kan, som andre kan bruge.

Fokus på det, der virker
Ved at sætte fokus på det, der virker, hjælper vi barnet med at skabe en anden fremtid uden at problemerne er i centrum. Det er meget virkningsfuldt. Det er også meget vigtigt, at hjælpe mobberen med at fortælle nye historier.


Publiceret 31. jan 2011 • Opdateret 23. feb 2012

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: