Medieret Læsning

Læsning er en vigtig nøgle til ny viden i alle fag og giver adgang til unikke oplevelser. Medieret Læsning, som metode, styrker læringsmiljøet, giver læse- og læringsprocessen et løft og skaber læselyst. Med Medieret Læsning skabes et trygt og udviklende læringsrum, der åbner sig for barnet og giver lyst til læring.

boern_laeser_medieret_laesning

Hvad er Medieret Læsning?

Medieret Læsning er en metode, som kombinerer Dialogisk Læsning med Mediated Learning Experience (MLE). I Medieret Læsning er selve det sociale samspil mellem barn og voksen det bærende element. Dette begrundes med at læseprocessen bæres fremad via små koordinerede sociale handlinger mellem alle, der deltager i læsningen. Læsning forstås således som en social proces, hvor barnet indføres i forskellige aspekter af verden og af livet ved at blive inddraget som medskaber af fortællinger via dialog. Tekstens indhold bliver således til i et sprogligt og dialogisk møde mellem barn og voksen, men også mellem barn og barn. Som en særlig intention søger metoden at få børnene til at tænke aktivt over begreber og begivenheder, hvilket karakteriseres som et metakognitivt element i læsningen. Metakognition er erkendelse om erkendelsen, menneskers bevidste viden om, hvordan deres egne tankeprocesser fungerer, hvilke stærke og svage sider de har osv..

Medieret Læsning er en læsemetode, der arbejder relationelt med børns metalæring. Metalæring er, når eleverne bliver bevidste om deres egen læring, bevidste om hvad de lærte, og hvordan de lærte det. Dette gøres ved at lade læseprocessen gennemløbe tre faser kaldet ”De tre læsninger”. Via disse faser indføres barnet langsomt i tekstens handling og begreber, men søger dialogisk at udvide barnets begrebsverden om verden og om egne følelser. Barnet bliver på denne måde i stand til at reflektere over egne forståelser, hvorved kognitive, sociale og sproglige elementer udvikles side om side.

Medieret Læsning – en praksisnær metode

Medieret Læsning er praksisnær og procesorienteret. Metoden er praksisnær, fordi den afstikker en ramme, der kan tilpasses den læringssituation, som den professionelle og børnene aktuelt står over for. Det betyder, at læsesituationen skal planlægges således, at den er tilpasset den aktuelle børnegruppe og imødekommer netop denne gruppes læringsbehov. Den professionelles første opgave er at finde relevant litteratur, som udfordrer børnene både fagligt og personligt. Bøgerne skal samtidig fange børnenes interesse og læselyst. Læseforberedelsen indbefatter også at formulere dialogiske spørgsmål samt finde en tekstudvidende aktivitet. Formuleringen af dialogiske spørgsmål betyder i denne sammenhæng, at på forhånd have forberedt, hvad man vil spørge børnene om hvornår. Det skal især være spørgsmål, der får børnene til at tænke sig om, dvs. åbnende spørgsmål, som kan have mere end et svar. En tekstudvidende aktivitet er en aktivitet som forlænger eller går ud over selve tekstens handlingsforløb, og derved fortykker fortællingen. Det kan fx være at tegne tegninger, lave malerier eller andre kreative aktiviteter.

Metoden er procesorienteret, hvilket viser sig ved, at den professionelle arbejder med teksten over tid, via tre faser. Tekstens indhold kan påvirkes og gives retning via det sociale samspil med børnegruppen. Det betyder, at børnene bliver medskabere af ikke blot en fortælling, men også af det sociale klima, som fortællingen afvikles inden for.

Målet for metoden

Medieret Læsning er udviklet med de tre delmål: (1) at medvirke til at styrke læringsmiljøet, (2) at give læse- og læringsprocessen et løft samt (3) at skabe læselyst. Disse tre delmål realiseres ved at den professionelle:

  • sætter klare mål for læsningens hvad, hvorfor, hvordan og hvornår
  • skaber rum for metalæring, dvs. sætter mål for læringens hvad, hvorfor, hvordan og hvornår.

 

SHOHR – et vigtigt element i Medieret Læsning

SHOHR modellen, der er udviklet af den Israelske professor og psykolog Reuven Feuerstein (1921-2014), er uddybende beskrevet i artiklen Medieret Læsning - Teorien (Sunesen, 2015).

Bogstaverne S H O H R står for: Stimuli. Human. Organisme. Human. Respons.

O i midten er barnet og i mellem O og S står H: den professionelle, som vurderer hvilke stimuli, barnet har brug for. Når O (barnet) har modtaget S (stimuli) vil der være en respons (R), som den professionelle (H) kan registrere og være i dialog med barnet (O) om. Den professionelle skaber hermed rum for barnets metakognitive processer, altså tænkning over egne reaktioner og handlemønstre. Det er også muligt at læse en uddybende beskrivelse af SHOHR-modellen i artiklen Medieret Læsning – Teorien (Mathiasen, Marquardsen, Sunesen 2015).

Metodens tre faser

Medieret Læsning arbejder som nævnt med ”De tre læsninger”. Disse benævnes (1) Introduktion, (2) Samtalelæsning og (3) Fælles læsning. Alle læsninger involverer barnet, som inviteres til at være en aktiv aktør i dialog om tekst, men også om illustrationer. Barnet involveres i stigende grad, og det er af stor betydning for metoden, at de tre læsninger sker med få dages interval. SHOHR integreres i alle faser, hvilket i det følgende fremhæves illustrerende med tyk skrift.

• Introduktion
  • Før læsning: Samtale med børnene om læsning - SHOHR
  • Læsning: Højtlæsning uden afbrydelser
  • Efter læsning: Metasamtale med børnene – SHOHR

• Samtalelæsning
  • Før læsning: Samtale med børnene om læsning af aktuel bog - SHOHR
  • Læsning: Læsning med afbrydelser- samtale med børnene - SHOHR
  • Efter læsning: Metasamtale med børnene - SHOHR

• Fælles læsning
  • Før læsning og læsning: Resume, læsning med afbrydelser, børnenes læsning, vurdering - SHOHR
  • Efter læsning: Metasamtale og kreative aktiviteter med børnene- SHOHR.

Det er muligt at se en uddybende beskrivelse af de 3 læsefaser i artiklen Medieret Læsning – Sådan (Mathiasen, Marquardsen, Sunesen 2015).

Model af MLE: S-H-O-H-R

Opsummering

  • Medieret Læsning er en dialogisk tilgang til børns sproglige udvikling.
  • Via dialoger søger den professionelle at stimulere og udvikle barnets tænkefærdigheder.
  • Læsningen er opdelt i tre faser kaldet ”De tre læsninger”.
  •  

Referencer

Brostrøm, Stig; Jensen de López, Kristine; Løntoft, Jette (2012): Dialogisk læsning i teori og praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Jensen Nygaard, Mette (2009): At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud. Aarhus: Forlaget Klim.
Løntoft, Jette (2011): Materialet LæseLeg. Maryfonden.
Madsbjerg, Sigrid og Romme Lund, Henriette(red.)(2010): Læselyst og læring. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Marquardsen, Anne Marie (2013): Huset – dialogisk læsning i børnehave og skole. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Mathiasen, Marquardsen, Sunesen (2015): Medieret Læsning – Sådan. Blivklog.dk
Mathiasen, Marquardsen, Sunesen (2015): Medieret Læsning – Teorien. Blivklog.dk
Sonne Kaa Sunesen, Micki og Therkildsen, Anne (2014): Stærke relationer, effektiv læring. Artikel i tidsskriftet Specialpædagogik.
Sunesen, Micki Sonne Kaa (2015): Livsduelighedens Pædagogik. Dafolo.

Kommentar(er)

     
 

Kommenter denne side: