10 råd til dig, der arbejder med nyankomne asylbørn

Dato 18/04-2017

Forfatter Helene Türkmen

Mange lærere oplever at stå med nyankomne asylbørn i deres klasser. I 2016 regner KL med, at vi ved årets udgang vil have modtaget omkring 9000 børn (Folkeskolen 9. marts 2016). Det er ikke alle de børn, der med det samme skal modtages i de danske folkeskoler, alligevel oplever mange skoler markant flere nyankomne asylbørn.

En stor gruppe børn bliver stadig placeret i modtageklasser, men en tredjedel af alle kommuner sluser nu nyankomne asylbørn direkte ind i de almindelige klasser. Mange lærere vil derfor fremover skulle undervise børn med helt andre baggrunde, end de hidtil har været vant til. Ud over uddannelse og efteruddannelse er der nogle råd, som lærerne og pædagogerne kan holde sig for øje, uanset om de arbejder i modtageklasser eller oplever at skulle integrere børnene i en almindelig klasse. Alle råd er ment som vejledende og skal naturligvis tilpasses den sammenhæng, de indgår i.

1. Søg viden om den enkelte elev
Sørg for at få indsigt i den enkelte elevs sprog og erfaringer, skolegang og faglige kundskaber. Jo mere viden, jo bedre er mulighederne for at planlægge en undervisning, der støtter eleven.

2. Sørg for at rammer og rutiner er forudsigelige
Mange asylbørn har oplevet turbulens, usikkerhed og uforudsigelighed og har måske haft traumatiserende oplevelser. Gentagelser og rutiner hjælper med at etablere normalitet igen, fx tydelige overgange mellem aktiviteterne og gentagelser af ord, sprog og mål. Det kan eksempelvis gøres ved at synliggøre dagens program på tavlen ved hjælp af piktogrammer.

3. Gør mål og sammenhænge i undervisningen tydelige
Præsentationer af aktiviteter og opgaver skal være tydelige, og eleverne skal vide, hvad der forventes af dem. Forklar – demonstrer – og lad også eleverne i klassen i fællesskab selv sætte ord på, hvordan man kan udføre en opgave, før de går i gang. Eleverne skal vide, hvad de gør og hvorfor.

4. Arbejd med sproget i en meningsfuld sammenhæng
Planlæg også dele af undervisningen omkring sprogbrugssituationer, der giver mening for de nye elever og gør, at de har mod på og lyst til at bruge sproget. Sørg for, at elevernes hverdagssprog kommer i spil i en konkret meningsfuld kontekst, fx en konkret oplevelse og ved at bruge billeder m.m., som man umiddelbart kan tale om.

5. Arbejd aktivt med stilladsering fra hverdagssprog mod fagsprog
Giv eleverne faglige ord og udtryk for det kendte, giv dem opgaver, der udfordrer deres brug af sproget og stil gerne krav til deres brug af fagsproget i aktiviteter og fremlæggelser.

6. Giv eleverne rige muligheder for interaktion
Man lærer sprog ved at bruge sprog, og interaktionen i klassen både med andre elever og med læreren skal prioriteres højt. Giv eleverne så meget taletid som muligt. Brug par- og gruppearbejde til samme formål.

7. Arbejd systematisk og dialogisk med ordforråd
Synliggør og visualiser det ordforråd, I arbejder med. Tal med eleverne om ordenes betydning – og lad dem selv diskutere ordenes betydning. Brug fx aktiviteter hvor eleverne sorterer og kategoriserer ord og begreber. Lad eleverne bruge ordene aktivt i forskellige sammenhænge ved fx at forklare ordene for hinanden, kombinere ordene på forskellige måder og forklare sammenhænge.

8. Giv eleven rollen som en ekspert, der har noget at sige
Stil åbne spørgsmål, du måske ikke selv har svaret på. Det kan være:
Hvad har du lavet i frikvarteret?
Hvad synes du om …?
Hvad har du lært af opgaven?

Støt eleven i at formulere det, hun har på hjerte. Tænk også over, hvordan elever der lytter, kan trænes i dette og giv lytte-opgaver. Det kan være:
Nu skal I høre en fortælling, og I skal lytte efter, hvor mange gange hovedpersonen siger …
I skal nu se en vejrudsigt, og I skal lytte efter, hvordan vejret bliver i den kommende weekend.
I skal skrive en besked, hvor I fortæller …

9. Giv eleven muligheder for at bruge sin samlede sproglige kompetence
Inddrag modersmålet og evt. andre sprog, som den nye elev har kendskab til, så elevernes viden aktiveres og danner udgangspunkt for tilegnelsen af ny viden. Lad eleverne bruge de sprog, de kan, arbejd med oversættelser, brug hjemmets ressourcer, tydeliggør (også konkret fysisk fx ved at skrive ordforråd inden for et emne på forskellige sprog og hænge det op) klassens flersproglige ressourcer.

10. Få opbaknin
Ledelsens opbakning og prioritering af opgaven er afgørende. Modtagelse og integration af nye elever er et anliggende for hele skolen. Når skolen elever og øvrige lærere tager del i opgaven, lettes også overgangen fra m-klasse til almen klasse. Lav fx aftaler om elevmentorer i almenklassen. Det kan man gøre ved at spørge:
Hvem viser Sara, hvor vi har sløjd?
Hvem følger Sara til bussen?

Støt faglærere i at tilrettelægge en sprogudviklende undervisning og træk på de faglige ressourcer, der findes lokalt.

Referencer
UCC magasin nr. 17 2016 (temanummer om sprog)

Gibbons, Pauline: Styrk sproget, styrk læringen, Samfundslitteratur (2016). Bogen er en hånbog til alle lærere og studerende på læreruddannelsen, der gerne vil rustes bedre til arbejdet med elever med dansk som andetsprog.